Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Athalia Schwartz

Oprindelig forfatter AaLad
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Athalia Schwartz, Athalia Theophilia Schwartz, 22.2.1821-2.11.1871, pædagog, forfatter. Født i Kbh. (Garn.), død sst. (Frue), begravet sst. (Ass.). S. gik i Kbh.s bedste pigeskole, Frk. Lindes institut. Da faderen blev branddirektør i Hjørring 1836 og 1838 i Ålborg fulgte hun hertil med sine forældre, men tog 1848 institutbestyrerindeeksamen i Kbh. og oprettede her 1849 en skole som bestod til 1853. Resten af hendes liv var delt imellem forfattervirksomhed og privatundervisning, især manuduktion, til lærerinde- og (indtil 1862) institutbestyrerindeeksamen. S. var begavet og alsidigt, især litterært, dannet, selvstændig og uforfærdet. På det pædagogiske område er det ikke Haandbog i Underviisningskunsten for unge Lærere og Lærerinder, 1850 eller Vandring med Danmarks Digtere, 1851, korte livsskildringer med litteraturprøver der har bevaret hendes navn, men en række pjecer og dagbladsartikler om pigeskolen og kvindelig opdragelse (Hr. Professor Bocks Angreb paa Pigeskolerne, nøiere betragtet, 1852, Skal jeg sætte min Datter i Skole?, 1859, Nogle Ord om Adkomstexamen til at forestaae private Skoler i Kjøbenhavn, 1862, Endnu nogle Ord om Skolevæsenet i Kjøbenhavn, s.å., Den nationale Pigeskole, 1867). Hun forsvarer i det hele de bestående private pigeskoler og foretrækker dem for den ukontrollerede hjemmeundervisning, men beklager at de må rette sig efter forældrenes fordomme så de for meget stiler efter at uddanne de unge piger til "Guvernanter" ligesom hjemmene efter at opdrage dem til "Damer". Hendes anker over slapheden i fordringerne til institutbestyrerindeeksamen og over den alt for lemfældige kontrol med privatskolerne pådrog hende en injurieproces for en skarp replik til Kbh.s skoledirektør. S.s litterære arbejder spænder fra en oversættelse af Lord Byron (Bruden fra Abydos, 1855) over skitser og fortællinger, romaner og dramer til digte (Frie Phantasier, 1857) og religiøse betragtninger (Livets Alvor, 1858). Af Livsbilleder I-III, 1852–61 og Danske Landsbyhistorier, 1860 gjorde især den første samling lykke (oversat til tysk). De er varmt og inderligt følt, men virkelighedsfjerne. Mere naturalistiske er hendes romaner: Livets Conflicter, 1853 (oversat til svensk n.å.), hovedværket Cornelia, 1862, Prøvetider, 1863, Stedmoder og Steddatter, 1865 og Enhver sin Mission, 1870, men kompositionen er løs og psykologien ikke dyb. De har mest interesse ved den frimodighed hvormed de drøfter sociale og religiøse spørgsmål. Heldigere var hun i sine dramer: Ruth, 1854, Alexei, 1856 og Charlotte Corday, 1862 der alle opførtes på Det kgl. teater. I Nord og Syd, Berlingske Tidende og i de syv numre der udkom af tidsskrifterne Theater og Litteratur og Hesperus (1858) viser hun sig som en skarp litteraturkritiker og teateranmelder. Gennem hele hendes virksomhed går der en bestræbelse for at højne kvindens stilling, og derved har hun betydning for kvindesagens udvikling. I begyndelsen var hun en modstander af "Kvindens Emancipation" og optrådte i Clara Raphael-fejden med to indlæg mod "den grasserende Emancipationsfeber". Frigørelsen burde udgå indefra og bringe kvinderne til at finde sig til rette i de forhold de levede under. Senere indså hun at den politiske og økonomiske udvikling også måtte få indflydelse på kvindernes stilling og skaffe dem større uafhængighed og en mere formålstjenlig dannelse, ikke blot af hensyn til alle de kvinder som forbliver ugifte, men også fordi ægteskabet ville vinde derved. Når en bornert opinion lukkede mange lovlige veje til erhverv for kvinderne bragte man dem ind på de ulovlige. Dette udviklede hun nærmere i det varmhjertede, af kristelig alvor bårne skrift Om Stiftelserne til Sædeligheds Fremme, 1867 hvor hun indtrængende slog til lyd for nødvendigheden af at skaffe kvinden samme adgang som manden til selvstændigt erhverv og ligeberettigelse med ham til ethvert for hende passende arbejde.

Familie

Forældre: exam. jur., sekondløjtnant, senere major og branddirektør Claus Conrad S. (1796–1879) og Karen Rasmine Baggesen (1796–1863). Ugift.

Ikonografi

Min. måske af F. C. Gröger ca. 1829. Mal. af A. H. Hunæus ca. 1845. Træsnit 1871.

Annonce

Bibliografi

Personal-hist. notitser om embeds- og bestillingsmænd i Ålborg, ved E. Tauber og A. H. Nielsen, 1879–80 218f. Th. Overskou: Den danske skueplads VI-VII, 1876. Fr. Bajer: Klara-Rafael-fejden, 1879. Anna Brosbøll i Vor ungdom, 1884 218–30. Joseph Michaelsen: Fra min samtid II, 1893 58f. Anton Andersen: Danske forfatterinder i det 19. hundredår, 1896 68–75.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aagot Lading: Athalia Schwartz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297246