H.B. Melchior, Hans Bøchmann Melchior, 14.5.1773-11.9.1831, overlærer. Født i Grenå, død på Herlufsholm, begravet sst. M. blev sat i Herlufsholms skole 1784 og dimitteredes derfra 1790. Han studerede i flere år pædagogik og naturhistorie og blev uden embedseksamen 1797 hører ved sin gamle skole som han var knyttet til til sin død, fra 1820 som overlærer. Hans virksomhed her var på mange områder overordentlig fortjenstfuld. Med støtte af skoleherren gehejmeråd Chr. Brandt fik han 1799 Herlufsholm skole ændret efter tidens nye ideer, og han udarbejdede selv læseplanen der bl.a. skaffede plads til fysik og naturhistorie. Selv var M. en dygtig lærer der især underviste i matematik og naturfag. Til hjælp ved sin undervisning grundlagde han skolens naturhistoriske og fysiske samlinger som han utrætteligt vedblev at forøge til sin død. Endnu større betydning fik M. dog som mangeårig inspector ved skolen. I denne virksomhed fik hans originale personlighed rig lejlighed til at udfolde sig i hele sin ejendommelighed. Skønt han ikke udmærkede sig ved glimrende evner og i flere henseender var præget af en vis tør snusfornuftighed besad han et usædvanligt talent for at omgås børn og unge mennesker. Med stor omhu tog han sig af disciplenes personlige forhold til de mindste enkeltheder, og hans optræden over for dem gav udtryk for en rytmisk skiften mellem streng principfasthed og hjertelig, munter omgangstone. Mere og mere kom han til at danne midtpunktet i stiftelsens indre liv og overskyggede til sidst ganske rektor A. W. Brorson, men ved sin bestemte karakter og sin lyst til at tale frit ud undgik han ikke stridigheder med de skiftende rektorer og skoleherrer. Især var hans forhold til P. C. Stemann spændt, og dennes ringe forståelse for M.s personlige egenart og fortjenester forbitrede hans sidste år. - 1801 vandt M. den filosofiske doktorgrad på en velskreven pædagogisk afhandling Comparatio inter commoda atque incommoda educationis publicæ et privatæ, 1822 udgav han Historisk Efterretning om den frie adelige Skole Herlufsholm der både vidner om hans varme kærlighed til den gamle stiftelse og indtager en smuk plads i vor ældre skolehistoriske litteratur, og 1834 udkom posthumt (ved Sophus Zahle) Den danske Stats og Norges Pattedyr. Det var et af Det kgl. danske landhusholdningsselskab prisbelønnet skrift og gjorde for lange tider M.s navn kendt i videre kredse. Særlig værdi havde dette arbejde ved de mange meddelelser det indeholder om dyrenes levemåde som M. gennem en lang årrække havde iagttaget med stor interesse, og ved sin livfulde, fængslende fremstillingsform.

Familie

Forældre: sognepræst Johan Henrik M. (1724-84) og Anne Marie Olrog (1740-1812). Ugift.

Udnævnelser

Tit. professor 1820.

Ikonografi

Tegn. af H. I. Bredal, 1823 (Fr.borg) og af C. M. Tegner (sst.), efter sidstnævnte litografi 1858. Malet kopi af H. Olrik, 1876 (Herlufsholm) efter tegn. af P. Lunn. Litografi. Afbildet (?) på relief af H.

E. Freund på gravmonument, raderet af P. Schiøler.

Bibliografi

F. C. Sibbern: Til minde om herlovianeren H. B. M., 1834. Mindeblade for herlovianere I. saml., 1856 93-100 187 239; 2. saml. s.å. 245-57. H. B. M.: Hist. efterretn. om Herlufsholms stiftelse, 2. udg. ved Alb. Leth, 1865 176f 181 f 197 209-11 228f 250f 271f 276-78 280-85. Breve til og fra F. C. Sibbern, udg. C. L. N. Mynster I, 1866 78 122f 132f 140f 153 166; II, s.å. 147 158f 185. Udvalg af breve til P. Hjort II, 1869 208. Fr. Krebs i For idé og virkelighed, 1873 I 369-97. Pastor Jul. Schades erindr, fra Herlufsholms skole 1820-26, 1924 = Indbydelsesskr. fra Herlufsholm 1924 22-34. Edv. Eller i Arb. f. hist. samf. for Sorø amt, 1958 102-21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig