Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

L. Bergh

Oprindelig forfatter ADegn
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

L. Bergh, Louis Jacob Andreas Cantor Bergh, 12.9.1834-7.11.1910, overlærer. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Vestre). B. blev dimitteret fra Ranum seminarium 1852, blev huslærer i Børglum s.å., andenlærer ved Nørre Sundby skole juli 1855, andenlærer ved friskolen i Hjørring nov. s.å. Med understøttelse af kultusministeriet gennemgik han et videnskabeligt og sprogligt kursus ved universitetet 1860–63. Han blev institutbestyrer i Hørsholm 1863, førstelærer ved Thorshavns realskole 27.4.1867, fik bevilling som translatør og tolk i engelsk 1871, blev lønnet observator ved den i Thorshavn oprettede meteorologiske station 1872, var redaktør af Dimmalætting 1882–85. 12.2.1886 udnævntes han til førstelærer og inspektør ved Borgerskolen i Nykøbing M., men blev efter ansøgning 6.5. s.å. fritaget for kaldet. 1.9.1903 fik han afsked fra stillingen som førstelærer i Thorshavn. Han var britisk vicekonsul 1893–1905. B. udgav 1883 Strømtabel for de færøske Fjorde, væsentlig udarbejdet på grundlag af Peter Samuelsen Lamhauge: En paalidelig Efterretning om Strømmene etc. paa Færøerne, 1767. Desuden har han i De danske Atlanterhavsøer, afsnit II, 1905 229–310, givet en indgående, velskreven og meget pålidelig skildring af befolkning, samfærdselsmidler og næringsveje på Færøerne.-

Familie

Forældre: cand. phil., fuldmægtig ved begravelseskontoret Peter Johan Georg B. (1801–78) og Sara Hedeberg (1805–62). Gift 7. 5.1864 i Karlebo med Charlotte Louise Cæcilie Löchte, født 13.7.1835 i Kollerup, V. Han hrd., død 3.3.1918 på Fr.borg slot, d. af sognepræst i Kollerup, Thisted amt, senere i Ingstrup, Hjørring amt Johan Jacob Kjeld L. (1786–1857) og Andrea Juliane Octavia Bentzon (1797–1880).

Udnævnelser

R. 1889. DM. 1903.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anton Degn: L. Bergh i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286814