Hans Been, Hans Nielsen Been, 1646-9.5.1708, magister. Født i Kristiansand, død i Kbh., begravet sst. (Frue). B. blev student 1667 fra Helsingør, tog teologisk attestats 1669, filosofisk baccalaureus-grad 1670, magistergraden 1700. Han tilbragte hele sit liv som studiosus perpetuus, først i lang tid på Regensen og siden (vistnok fra 1692) lige til sin død på Valkendorfs kollegium medens han samtidig i mange år var dekan i kommunitetet. Han var en af sin tids mest øvede disputatorer; fra hans hånd foreligger henved 100 disputatser over højst forskellige emner. Mest kendt for efterverdenen er han på grund af de talrige humoristiske sørgedigte o.l. som hans død gav anledning til; studenterne kappedes om at besynge det rene, ubesmittede liv der var ført af denne originale person som ellers var en så karakteristisk repræsentant for sin tids akademiske væsen.
Hans Been
Familie
Ugift.
Bibliografi
Hesperus VIII, 1823 527–29. Momus, 1824 185–87. Ny kirkehist. saml. IV, 1867–68 775f. – Journal for politik, 1820 II 48f. H. J. Helms: Valkendorfs kollegium, 1917 118f 135–38. Francis Bull: Norges lit. fra reformationen til 1814, 1928 168f.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.