Niels Barfoed

Niels Barfoed, Niels Erik Barfoed, f. 29.4.1931, litteraturkritiker og forfatter. Efter magisterkonferens i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie fra Københavns universitet 1956 og studieophold i Tyskland (München 1956–57) og USA (Princeton 1958–59) blev Niels Barfoed 1959 litteratur- og kronikredaktør ved Ålborg Stiftstidende. Fra 1961–64 var han tilknyttet det københavnske dagblad Information som kulturel medarbejder og 1964 kom han til dagbladet Politiken. 1970 ansattes han som amanuensis ved Københavns universitet ved Institut for nordisk filologi, lektor sst. 1972. Niels Barfoed debuterede som lyriker 1957 med digtsamlingen Den tøvende dag, og fra 1964–68 redigerede han Gyldendals litterære magasin Vindrosen, først sammen med Jess Ørnsbo og fra 1966 med Torben Brostrøm som medredaktør.

Niels Barfoeds kritiske udgangspunkt beror på en personlig modtagelighed og åbenhed forbundet med en omfattende belæsthed snarere end på et teoretisk og ideologisk normsæt. I en polemik har Niels Barfoed hævdet kritikerens ret til "at lade ny kunst virke reviderende og fornyende ind på sig, til at lade livet, tiden, samfundet åbne hans øjne for nye perspektiver". Citatet stammer fra et udvalg af Niels Barfoeds anmeldelser der udkom i 1966 med titlen Ajourføringer. Niels Barfoeds anmelderpraksis må ses i lyset af denne holdning til kritisk virksomhed; man kan således iagttage, at han som oftest vurderer værket på dets egne præmisser og ikke ud fra nogle eksterne vurderingskriterier.

En del af Niels Barfoeds arbejder handler om tysk litteratur. Han har således skrevet om nyere tysk digtning til forskellige samleværker bl.a. til Verdenslitteraturhistorie XII, 1974, om Thomas Mann bl.a. til værket Fremmede digtere i det 20. århundrede I, 1967 og til en udgave af Thomas Manns essays Mellem kultur og politik, 1965 samt lavet en sammenligning mellem Thomas Mann og Jacob Paludans roman Jørgen Stein (Nerthus III, 1972). Han har endvidere skrevet en indfølende karakteristik af Villy Sørensens forfatterskab til Danske digtere i det 20. århundrede 2. udg. III 1966, udgivet Herman Bangs erindringsværk Ti Aar, 1968 og udarbejdet Omkring Niels Lyhne, 1970. Hertil kommer analyser af enkelte digte bl.a. af Johs. V. Jensens digt "Som Dreng skar jeg Skibe" i Danske digtanalyser, 1969. Udsendte 1978 bogen Don Juan. En studie i dansk litteratur (disp.), hvori Don Juan-skikkelsen opfattes som et af den herskende klasse udformet skræmmebillede. Han er specialist i tysk og østeuropæisk kultur, hvilket bl.a. kommer til udtryk i Hotel Donau. Essays om det andet Europa, 1988.

Niels Barfoed har endvidere skrevet biografier der bygger på et omfattende kildemateriale: I unåde : Peter P. Rohde og opgøret med kommunismen, 2001 og En kriger : portræt af Ole Lippmann, 2005, der skildrer Lippmann som frihedskæmper under besættelsen, men også hvorledes han forblev frihedskæmper resten af sit liv. I 2011 kom Manden bag helten, der handler om Knud Rasmussen og især hans karisma. Yderligere kan nævnes digtsamlinger, fx For enden af gaden, 1990 og politiske debatbøger som Seksten uenige breve : omkring et århundredskifte, 2000 (udgivet s.m. Jørgen Knudsen) om NATO's engagement i det tidligere Jugoslavien. Som dagbladsanmelder har Niels Barfoed i 1970'erne især beskæftiget sig med TV-dramatik. Han var 1978-83 kronikredaktør ved Politiken. 1990-95 var han tilknyttet Weekendavisen som kulturskribent, herefter igen ved Politiken 1995-98 og Aktuelt 1998-2001. Han har været formand for Litteraturkritikernes lav 1968–72. Han var præsident for Dansk PEN 1990-97 og herefter vicepræsident i International PEN.

Niels Barfoed tildeltes PH-prisen 1987, Publicist-prisen 1990, Otto Gelsted-prisen 1991, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 2003, Veluxfondens hæderspris 2012 samt Ebbe Muncks hæderspris 2012. Han modtog 2011 det tjekkiske udenrigsministeriums officielle pris Gratias agit.