Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Nielsen

Oprindelig forfatter JOskA
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Nielsen, d. mellem 1544 og 1550, dominikanerprovincial. N. indtog stillingen både som prior og lektor i teologi i sortebroderklostret i Lund da han på et provincialkapitel i Næstved, vel i slutningen af 1519 valgtes til styrer af provinsen der også omfattede de svenske og norske klostre. I april 1520 fik han stadfæstelse af ordensgeneralen i Rom og fungerede derpå som provincial til ordenens ophævelse i Danmark 1537. Både som personlighed og hvad angår den videnskabelige uddannelse, som ordenen lagde stor vægt på, nød han anseelse; men om hans tidligere liv og studier ved vi kun lidt; tilfældigt omtales at han var fynbo; måske er han da den Johannes Nicolai de Fionia som maj 1497 blev immatrikuleret ved Rostocks universitet. I så fald var han dengang endnu ikke munk. 1525 tildelte ordensstyret N. licentiatgraden i teologi, antagelig efter en eksamen i Rom, og snart efter promoveredes han til dr.teol.; P. Laurentsen spotter ham derfor 1530 som "pavisk og købt romersk doktor". Som dr.teol. nævnes han 1527 da Frederik I 28.8. tog de danske sortebrødre, deres klostre og gods i kgl. "hegn". Om N.s anseelse for "hellighed" vidner omtalen af ham (jævnsides Paulus Helie) i satiren Peder Smid og Atzer Bonde. Antagelig hørte han til de "aristokratiske og paviske doktorer og munke" som prælaterne samlede om sig på herredagen 1530. Biskop Knud Gyldenstiernes vaklende holdning her og efter herredagen gav N. (måske i forbindelse med hans lokalpatriotisme som fynbo) anledning til i et nu tabt skrift indtrængende at advare den fynske biskop mod "lutheriet". Når skriftet særlig kritiserede Malmø-"reformatsen"s skriftmæssighed og P. Laurentsens "Malmøbog" herom tyder det vel på at N. havde sin bolig i klostret i Lund hvor provinsens hoved-"studium" fandtes. P. Laurentsen erklærer i sin beretning om herredagen 1530 at "dette ynkelige modsvar" vidnede om N.s "lille og arme forstand" (nemlig på skriften); men det bebudede særlige modskrift mod N. er ukendt og udeblev måske. I øvrigt stod vel N. som teolog Paulus Helie nær; når Christian III 1536 lod ham (som eneste ordensmand) tilkalde til den kommission som skulle udarbejde kirkeordinansen må han vel have regnet ham for reformkatolik. At han ikke 1537 medunderskrev ordinansen hænger sikkert sammen med det samtidige forbud mod tiggerordenernes virke i Danmark. N. selv anerkendte imidlertid den nye kirketilstand, og efter at han 1537 havde fået kvittering for afleveringen af inventaret i ordenshusene i Lund, Helsingborg og Roskilde udnævntes han til hospitalsforstander i Åhus og i det mindste 1539 var han tillige sognepræst i Rynkeby. Endnu 1544 havde han disse stillinger, men må være død før 1550 hvor en efterfølger er kendt.

Bibliografi

H. F. Rørdam i Kirkehist. saml. 2.r.IV, 1867-68 20-26. Edle Wedel-Jarlsberg: Une page de l'histoire des fréres-prêcheurs. La province de Dacia, Rom 1899.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
J. Oskar Andersen: Hans Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294948