Sofus Franck

Sofus Franck, Sofus Johan Christian Franck, 12.5.1873-23.7.1945, skolemand. Født i Fredensborg, død på Lille Egebjerg lyng, Vig sg., Odsherred, begravet på Frbg. kgd. Fra sit fjerde år boede F. hos sine morforældre. Morfaderen Chr. Kaarsen der var lærer i Nyrup, Nordsjælland, fik stor betydning for ham, og bl.a. gennem ham fik han lyst til lærergerningen. Han tog lærereksamen fra Jelling seminarium 1891, var derefter lærer ved Gurre og Nyrup skoler 1891-94 og ved Frederiksberg skolevæsen 1895-1914. Han tog studentereksamen 1905 og drev naturfaglige studier ved universitetet og landbohøjskolen. Skoledirektør Joakim Larsen fik interesse for ham og gjorde ham til sin sekretær. 1914-19 var han kontorchef i den kulturelle forvaltning på Frederiksberg, derefter viceskoledirektør 1919-33 og skoledirektør 1933-40 hvorefter han tog sin afsked for at kunne dyrke sine interesser og mærkesager mere intenst. Hans pædagogiske interesser var alsidige. Stærkest har han markeret sig som foregangsmand for de bestræbelser der gik ud på at lade biologiske frem for systematiske synspunkter være de ledende i naturhistorieundervisningen, for hans eget vedkommende især med hensyn til botanikken. Dette skulle desuden ske under mere selvarbejde og egne iagttagelser fra elevernes side. For denne opfattelse virkede han gennem foredrag og demonstrationer landet over, og i sammenhæng dermed var han også aktiv for oprettelsen af lejrskoler. Han var inspirator og organisator af flere fornyelser i skolearbejdet, således medstifter af foreningen Dansk natur – Dansk skole og af Skolebiblioteksforeningen, og han deltog ivrigt, men uden at blive doktrinær, i flere af de pædagogiske reformbestræbelser som fandt sted i 1920'erne og -30'erne, derunder en reform af læreruddannelsen samt indførelse af seksualkundskab i skolen. Henimod slutningen af sin skolevirksomhed gik han ind i bestyrelsen for Pædagogisk selskab og var formand 1937-39. Det lå i hans lyriske og kunstneriske temperament at hvad der optog ham skulle gøres til liv, ikke forblive teori. Han havde derfor også større betydning gennem sit personlige virke end gennem sine skrifter. Han har udgivet Plantelivet belyst ved Skoleforsøg (Vejledning for lærere, 1925, for elever, 1927), Skovens Planteliv, 1927, Vaarplanter fra Haven, 1932, Mellem Skovens Stammer, 1934, Langs Grøftekant og Hegn, 1937, Saadan blev du til, 1938, Eranthis fortæller, 1940, Blandt Markens Kulturplanter, 1943, nogle til undervisningsbrug, andre alment skildrende.