Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frederik Ingerslev

Oprindelig forfatter hbach
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Frederik Ingerslev, Jacob Frederik (Fredrik) Ingerslev, 14.12.1871-26.10.1962, lærer, forstander. Født i Vestervig, død i Roskilde, urne på Skt. Ibs kgd. sst. I. blev student 1890 fra Efterslægtens skole og cand.mag. med fagene tysk, dansk og latin 1897. Efter embedseksamen virkede han som lærer ved forskellige københavnske skoler og var forstander for Købmandsskolens østre afdeling 1902–04; 1903 blev han ansat ved Roskilde katedralskole, adjunkt sst. 1906 og lektor 1919–41. Han blev dr.phil. ved Oslo universitet 1929. I.s hovedgerning faldt således inden for skolen og han udgav til brug ved undervisningen en række meget anvendte lærebøger, særlig inden for sit hovedfag tysk delvis sammen med M. Vibæk. I disputatsen Genie und sinnverwandte Ausdrücke in den Schriften und Briefen Friedrich Schlegels. 1927 giver I. en minutiøs filologisk behandling af ordet "Genie" og dets synonymer ("Geist, Witz, Menschheit" o.a.) i Fr. Schlegels skrifter og bidrager dermed væsentlig til forståelsen af en central forestilling hos tyske romantikere.

Langt forud for sin tid er I. med Lige Kaar for Hustru og Mand, 1911, et varmtfølt indlæg til fordel for kvindens økonomiske ligestilling med manden indenfor ægteskabet, idet det fastslås at hustruen skal have lige ret med manden til at budgettere alle hjemmets fælles udgifter og skal have krav på samme sum som manden til sit personlige forbrug. I Jonas Lie. Et Personligheds- og Typebillede, 1939 søger 1. at belyse forfatterens personlighed ud fra et stort og værdifuldt materiale: værkerne, samtaler, breve og tidsbaggrunden. I.s udgangspunkt er E. Kretschmers teori om sammenhæng mellem legemstyper og temperamentstyper, men argumentationen er næppe overbevisende. Dette gælder i endnu højere grad for Selma Lagerlöf. Et personligheds- og typebillede, 1949. Jydesaga, 1957 giver i romanform en skildring af en i Vestervig opvoksende lægesøn der går til søs, men senere med sin ungdomselskede slår sig ned som gårdejer i hjemstavnen. Den ofte naive, men til tider gribende skildring beror på minder fra I.s nærmeste slægt (hovedpersonen svarer til I.s far).

Familie

Forældre: gårdejer, tidligere skibsfører Vitus Bering I. (1830–79) og Louise Elisabeth Harpøth (1833–89). Gift 14.6.1895 i Kbh. (Trin.) med Harriett Møller, født 10.3.1873 i Shanghai, død 4.1.1962 i Roskilde, d. af havnekaptajn, toldembedsmand i kinesisk tjeneste Laurits M. (1837–82) og Nathalie Martini (1841–81).

Annonce

Bibliografi

T. G. H. Ingerslev: Slægten Ingerslev, 1945 13.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henry Bach: Frederik Ingerslev i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291802