Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cornelius Appel

Oprindelige forfattere RiAn og ThadP

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Cornelius Appel, 13.5.1821-25.3.1901, lærer, præs. Cornelius Appel blev som 17-årig hjælpelærer hos sin far. Det var hans drøm at blive præst, men det var der ikke råd til. Fra Lyngby seminarium ved Grenå dimitteredes han med udmærkelse 1841. Efter en kort ansættelse i Ribe blev han lærer i Lovrup, Døstrup sogn, et dansk enklavesogn, og Cornelius Appel blev her stærkt interesseret i Sønderjyllands nationale opvågnen. 1844 deltog han i det store Skamlingsbankemøde. 1847 blev han lærer i Løjt hvor de nationale modsætninger var stærke, 1851, det år hvor borgerskolerne i Tønder gik over fra tysk til dansk undervisningssprog, skrivelærer ved en borgerskole i Tønder.

Cornelius Appel fulgte levende med i tidens nationale og religiøse debat, læste flittigt Grundtvigs og Søren Kierkegaards bøger og var en tid "nærmest betaget" af Kierkegaard. Han blev en af hovedmændene i "klosterbevægelsen", den fra Løgumkloster udgåede protest mod den danske tvangspolitik i Mellemslesvig. Den fik langtrækkende virkninger i dansk mindretalspolitik. Maj 1864 blev Cornelius Appel fordrevet fra Tønder hvor man havde knust vinduerne i hans hus. Han fik stillet et embede i Viborg i udsigt men ville blive i Sønderjylland. Han forfattede adressen til Christian IX med protest mod afståelse af det danske Nordslesvig og var ordfører da denne adresse overraktes kongen. Med økonomisk støtte fra københavnske kredse søgte Cornelius Appel at finde en virkeplads i Sønderjylland. Han forhandlede med Ludvig Schrøder der ikke mente det muligt at fortsætte højskolearbejdet i Rødding men ville videreføre det i Askov.

Cornelius Appel fik lov at flytte ind i den tomme højskolegård i Rødding og tog straks fat på en fortsættelse af højskolen. En tid følte han nok at Schrøder havde svigtet ved at flytte nord for Kongeåen, men det kom til forståelse mellem dem. Cornelius Appel startede højskole for et lille hold piger og fik også påbegyndt en børneskole. Han ønskede dog også at fortsætte højskolearbejdet for mandlige elever og samlede et hold karle vinteren 1869–70 men august 1870 medførte den fransk-tyske krig et forbud mod såvel højskole som børneskole. Siden kom pigehøjskolen i gang igen og fortsattes til 1885 da Cornelius Appel måtte opgive den på grund af sygdom. – Da den danske præst, Svejstrup, måtte forlade Rødding begyndte Cornelius Appel at samle egnens folk til kirkelige søndagsmøder på højskolen og på "Bejstrupgård" i Københoved. En menighed samledes om ham, og både han og menigheden ønskede at kunne holde gudstjenester med dåb og nadver. Han skulle derfor ordineres, men det kunne ikke ske på lovlig vis, og 30.7.1874 blev Cornelius Appel ordineret som præst i Askov højskoles gymnastiksal. 12 præster medvirkede. De som deltog i ornat fik siden bøde. Rødding frimenighed var blevet til.

Annonce

Cornelius Appel fik mange vanskeligheder med de tyske myndigheder der forbød ham at bruge præstekjole og krævede at menigheden skulle betragtes som en forening der først måtte holde sammenkomster når "helligtiden" var udløbet søndag eftermiddag kl. 4. Der måtte ikke holdes gudstjeneste på de store førstehelligdage, og ved begravelser måtte der ikke ringes med kirkeklokken og ikke bedes ved graven. Frimenighedens medlemmer måtte udmeldes af den evangelisk-lutherske landskirke. 1889 måtte Cornelius Appel på grund af sygdom opgive sin præstegerning. Han flyttede til Hjallese. Trods store legemlige lidelser nåede han i sine sidste år at nedskrive sine erindringer (ikke trykt) der går til 1874. I "Sønderjyske Aarbøger" offentliggjorde han 1893 en afhandling om forholdet mellem dansk og preussisk nationalpolitik.

Familie

Cornelius Appel blev født i Åbøl, Tirslund sg., døde i Hjallese ved Odense og er begravet i Askov. Forældre: lærer Hans Jepsen Appel (1787–1872) og Kirsten Marie Appel., f. Appel (1786–1858). Gift 14.4.1847 i Åbøl med Anne Kjerstine Lorentzen, født 19.1.1829 i Lovrup, Døstrup sg., død 14.1.1869 i Rødding, datter af lærer Matthias Lorentzen (1789–1842) og Anna Hansdatter (1808–41). - Far til Axel Appel, Hans Appel og Jacob Appel.

Ikonografi

Mal. af Ingefrid Appel, f. Kruse. Litografi af Harald Jensen, 1894. Mindesmærke med reliefportr. af Hansen-Jacobsen, 1905 (Skibelund krat og Rødding). Foto.

Bibliografi

Kilder. Selvbiogr. medd. i Hejmdal 28. og 29.3.1901. L. Schrøder og L. Helweg: Om C.A.s ordination, 1874. Lit. Georgia la Cour Pedersen og Augusta Busck Pedersen: Mindeblade om C.A., 1905. Hans Kau: C.A., 1921. Thade Petersen: De sønderjyske frimenigheders hist, 1924. J. Appel i festskr. til H. P. Hanssen, 1932 174–87. Arne Fog Pedersen: Danm.s første højskole og dens mænd, 1944 141–160. P. G. Lindhardt i Den da. kirkes hist. VII, 1958 213f. Hans Lund: Askov højskole 1865–1915, 1965 10–12 347–49 o.fl.st. Johannes Rosendahl i Dansk udsyn, 1970 nr. 5 330–59. Rødding frimenighed gennem 100 år, 1974 19–53. Papirer i landsark. i Åbenrå.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Richard Andersen, Thade Petersen: Cornelius Appel i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286155