Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. Agerskov

Oprindelig forfatter CSPet
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Chr. Agerskov, Christian Vilhelm Hass Agerskov, 30.9.1809-23.11.1892, lærer. Født i Kbh. (Garn.), død sst., begravet sst. (Ass.). A. blev student 1829 fra Metropolitanskolen, cand. phil. 1830, studerede en tid jura, men tog ikke embedseksamen, var fra 1837 til sin død lærer i dansk ved Efterslægten, fra 1856 (fast ansat 1859) til 1888 tillige ved Søofficersskolen. A. var i besiddelse af fin smag og betydelig litterær viden, men ud over en udmærket og i sin tid meget benyttet dansk læsebog (i forening med et par medlærere) udgav han intet. Af litteraturen efter 1870 frastødtes han ikke som så mange af sine jævnaldrende; han, der var erklæret fritænker, omfattede J. L. Heiberg og Georg Brandes med samme varme, og som han havde læst kritisk korrektur på sin ven Chr. Winthers "Hjortens Flugt", blev han nu særlig Schandorph en kyndig og utrættelig rådgiver. – Tit. professor 1874.

Familie

Forældre: løjtnant ved artilleriet, senere krigsassessor, portkontrollør i toldetaten Henrik Hass (1771–1817) og (Jo)hanne Christine Christensen (Christiansen) (1784–1859, gift 2. gang 1820 med toldinspektør, justitsråd, senere etatsråd Christian A., 1753–1832). Adopteredes af stedfaderen og antog dennes navn. Gift lc 26.5.1849 i Kbh. (Frue) med Olivia Christiane Olsen, født 6.4.1822 i Kbh. (Fødsst.), død 16.3.1850 sst. (Frue), d. af handelsbetjent Johan Diderich O. (født ca. 1792) og Caroline Kirstine Wahl (død 1830). Gift 2. gang 29.5.1857 i Kbh. (Petri) med Amalie Juliane Schultz, født 19.3.1831 i Kbh. (Fødsst.), død 17.12. 1911 sst., d. af skræddermester Johann Theodor S. fra Mecklenburg-Strelitz (1787–1892) og Catharine Caroline Lieckheit (Liscat) fra Memel (1801–95).

Udnævnelser

R. 1879. DM. 1889.

Annonce

Ikonografi

Portrætteret af Erik Henningsen på gruppebilledet Frikvarter 1886 (Efterslægtens skole) og bill. af Suensons modtagelse 15.5.1864. Foto. Relief på gravmælet.

Bibliografi

Breve til A. i Tilskueren 1893 og i Breve til og fra Chr. Winther, 1880. – S. Schandorph: Oplevelser I, 1889 203–04. Politiken 24.11.1892. Tidsskr. for søvæsen, 1893 14–16. Fr. Bokkenheuser: Det var i året -!, 1909 143–46. Knud Bokkenheuser: Da man var ung –, 1926 57–64. Samme i III. tid. 4.12.1892. J. Hatting: Efterslægtselskabet og dets skole II, 1938 33–34.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl S. Petersen: Chr. Agerskov i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285756