Heinrich v. Nutzhorn, Bendix Conrad Heinrich Andersen v. Nutzhorn, 20.2.1833-8.4.1925, højskolelærer, komponist. Heinrich v. Nutzhorn gik i Melchiors skole, senere i Metropolitanskolen, 1850 dimitteredes han privat til universitetet og tog 1860 teologisk embedseksamen. Blandt hans nærmeste venner i studieårene på Borchs kollegium var Ludvig Schrøder der 1862 da han overtog Rødding højskole fik overtalt Heinrich v. Nutzhorn til at slå ind på lærervejen og undervise på højskolen i Nordens historie og sang, de to fag der i særlig grad havde Heinrich v. Nutzhorns interesse. 1865 flyttede han med Schrøder til Askov hvor han virkede til 1921, fra 1898 som medbestyrer.

Heinrich v. Nutzhorn skulle komme til at sætte stærke spor inden for dansk højskoleliv. Som lærling af Grundtvig viede han undervisningen i Nordens historie en meget stor del af sin kraft. Hans forelæsninger kunne måske virke brede og omstændelige, men den virkeligt interesserede undgik han ikke at gribe ved sin kærlighed til emnet og sin indsigt i stoffet. I endnu højere grad end som historielærer fik Heinrich v. Nutzhorn betydning som sanglærer. Hans interesse for musik, især for folkesang og -digtning, var vakt af A.P. Berggreen der allerede i Heinrich v. Nutzhorns studenterår var blevet opmærksom på hans musikalske anlæg og sans for at forme en melodi, og som påtog sig at undervise den musikalske unge mand gratis. Inden for den sangglade grundtvigske højskole fandt Heinrich v. Nutzhorn derfor et virkefelt der bød ham de bedste betingelser for at skaffe lydhørhed for hans egen udformning af en folkelig musikalsk undervisningsmetode.

Til speciel brug for højskolen udgav han flere visesamlinger og sangbøger. Særlig betydning fik hans udgave af melodier til P.O. Boisens Nye og gamle Viser af og for danske Folk (3. udg. 1867). Også hans egne melodier især til Grundtvigs salmer og folkelige historiske sange var meget skattede. Melodier som Der lød fra gamle Dage, Dagen gryr og Hanen galer, Arildsliden kom i Hu, desuden melodierne til Kong Farao var en ugudelig Krop, Som Ørnen sikker paa højen Hald og til Bjørnstjerne Bjørnsons Takt, Takt, pas paa Takten fik en meget stor udbredelse. Som komponist holdt Heinrich v. Nutzhorn sig næsten udelukkende til visen som han så udmærket forstod at præge i god folkelig ånd, kun sjældent gav han sig i kast med de større former; nævnes må dog de to kantater til højskolejubilæet 1894 og kirkeindvielsen i Askov 1901. Et fortjenstfuldt værk, meget benyttet i højskolekredse og i mindre kirker, var udgaven (med M.T. Bredsdorff) af melodier til Psalmebog for Kirke og Hjem, 1901.

Mest vidtrækkende betydning fik dog Heinrich v. Nutzhorns indsats som medudgiver af Sangbog udgivet af Foreningen for højskoler og landbrugsskoler, 1894 og som eneudgiver af melodisamlingen dertil Melodibog for Højskoler og Landbrugsskoler, 1904. Den blev forgænger for Folkehøjskolens Melodibog, 1922ff, som – med respekt for Heinrich v. Nutzhorns arbejde – giver udtryk for den ændring i opfattelsen af den danske sang der kom til orde hos generationen om og efter Th. Laub og Carl Nielsen. 1901 stiftede Heinrich v. Nutzhorn De samvirkende centralforeninger for blandet kor i Sjælland, Fyn og Jylland og var dets overdirigent til 1907.

Heinrich v. Nutzhorn var også på forskellig vis litterært beskætiget; bl.a. foreligger der mindre, populært holdte artikler om musikhistoriske emner; i større stil var et planlagt værk om Nordens historie som han i mange år samlede materiale til, men som aldrig så dagens lys. I sin høje alderdom fik han imidlertid ro til at samle sig om en fremstilling af den ældre danske salmes historie, Den dansk-lutherske Menigheds Salmesang I-II, 1913-18, en bred, noget uoverskuelig og ikke altid helt tilforladelig håndbog over de enkelte danske salmers historie i det omfang hvori de forekommer indtil Thomissøns salmebog.

Titulær professor 1912.

Familie

Heinrich v. Nutzhorn blev født i København (Holmens), død i Askov, begravet samme sted. Forældre: læge Ditlev Andersen v. Nuntzhorn (1800-65) og Charlotte Cathrine Feilberg (1802-79). Gift 27.9.1866 i Starup ved Kolding med Ane Johanne Bertelsen, født 22.7.1841 på Egeland ved Kolding, død 9.6.1929 i Askov, datter af gårdejer Johan Vilhelm Bertelsen (1800-85) og Mette Marie Buhl (1810-80). – Bror til F. v. Nutzhorn.

Udnævnelser

Ridder af Dannebrogordenen 1894.

Ikonografi

Tegning af C. Købke 1833 og ca. 1840. Maleri af Emil Rosenstand, 1880. Litografi af I.W. Tegner, 1891, efter foto. Træsnit 1894. Afbildet på E. Henningsens maleri Fra Askov folkehøjskole, 1902 (Fr.borg), gentagelse (Ribe museum). Maleri af samme, 1903. Maleri af Johs. Ottesen, 1933 (Askov højskole). Foto. – Mindesten 1926 (Skibelund krat).

Bibliografi

Heinrich v. Nutzhorns erindringer fra krigen 1864 i Højskolebladet XXXIX, 1914 887-94. – H. Rosendal: Nogle bidrag til Rødding højskoles historie, 1894. Poul Bjerge: Højskolelærer Heinrich v. Nutzhorn, 1903. Jens Årsbo i Højskolebladet XXVIII, 1903 225 12; Holger Begtrup sst. XXXVIII, 1913 249-54. Helge Skovmand sst. XLVIII, 1923 249f. Gerh. Lynge: Danske komponister i det 20. århundredes begyndelse, 2. udg. 1917 245-48. Holger Begtrup: Levned II, 1929 12f 44f. Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, 1958. Kai Aage Bruun: Dansk musiks historie II, 1969. – Papirer i Rigsarkivet. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig