Knud Hansen (højskoleforstander)

Knud Hansen, Knud Theodor Hansen, 9.5.1898-11.3.1996, højskoleforstander. H. voksede op i et grundtvigsk præget gårdmandshjem. Han blev student fra Odense katedralskole 1918, tog teologisk embedseksamen 1924, var sognepræst i Durup-Tøndering 1925-36, i Assens 1936-44, seminarielærer i Jelling 1944-53, forstander for Askov højskole 1953-68, konstitueret forstander 1970-71. I sin studietid fulgte H. øvelser hos Vilh. Grønbech som øvede større indflydelse på ham end de teologiske professorer. Han var rejst fra Kbh. da voldsomme teologiske opgør førte til Tidehvervsbevægelsen, fulgte på nært hold denne bevægelse og skrev i dens blad, men holdt en vis distance. Han havde ingen indremissionsk fortid at gøre op med. Derimod gik han tidligt ind i opgør med grundtvigianismen, både den idylliske tredje-generations grundtvigianisme og en ny ortodoks grundtvigianisme som præsten Anders Nørgaard skabte røre om. H.s opgør til de to sider kom klart frem i hans taler ved et kirkehistorisk kendt møde i Vallekilde 1937. 1935 skrev H. et kampskrift mod den grasserende Oxfordbevægelse Oxfordismen eller Evangeliet. Det er båret af den humor som har været karakteristisk for H. i tale og skrift. 1942 skrev han Forkyndelsen i Kaj Munks Forfatterskab – en yderst kritisk gennemgang af de store dramer. Fra tysk side blev der nedlagt forbud mod bogen. Oplaget blev tilintetgjort. Der eksisterer kun de to eksemplarer som lovpligtigt var afleveret til Det kgl. bibliotek. Et kapitel var offentliggjort i Tidehverv. Efter krigen ønskede H. ikke bogen genoptrykt da Kaj Munk ikke kunne tage til genmæle. Som seminarielærer savnede H. en fornuftig lærebog i kristendomskundskab. Han skrev da selv en sådan, Hovedpunkter i den kristelige Troslære, 1948 (6.opl. 1967), som fandt anvendelse også uden for seminarierne. H. blev efterhånden utilfreds med en del af dens formuleringer og skrev bogen helt om 1978 (Den kristne tro). – Gennem år arbejdede H. med Søren Kierkegaards forfatterskab. Resultatet blev en stor bog: Søren Kierkegaard. Ideens digter, 1954. Det er et opgør med Kierkegaards tilbøjelighed til at tolke virkeligheden som et blot ydre incitament for en indre lidenskabelighed. I Askov tog H. et studium af Dostojevskij op og fandt hos ham en ganske modsat holdning. En stor bog om denne udkom 1973, Dostojevskij.

1953 blev H. forstander for Askov højskole. I flere år havde man søgt en afløser for J. Th. Arnfred, men ideologiske modsætninger i lærerkredsen gjorde forstandervalget vanskeligt. Alle følte det som en god løsning da H. og hans kone tog mod opfordringen. H.s forstandertid blev en lykkelig epoke i Askov højskoles historie. Gamle stridigheder glemtes. Elever strømmede til skolen. Et omfattende nybyggeri blev gennemført. Sommerskolen der hidtil kun havde været for unge piger blev nu i stil med vinterskolen udvidet højskole for begge køn. H. blev forstander i "den kolde krig"s tid. I et interview sagde han: "Jeg er mere bange for USA end for Sovjetunionen". Det rystede mange grundtvigianere, og H. fik henstillinger om for skolens skyld at udtale sig mere forsigtigt. Disse råd fulgte H. ikke. Han vedblev at tale på egne vegne. Han tog aktivt del i 60ernes atomkampagner og talte bl.a. ved et demonstrationsmøde på Rådhuspladsen i Kbh. selv om demonstrationer ikke netop er hans stil. En del indlæg i tidens debat er optrykt i Revolutionær samvittighed, 1965. I sin undervisning lagde H. vægt på formiddagens foredrag for den samlede elevflok. Han arbejdede med to foredragsrækker, en om brydningerne fra senjødedommen til kristendommens sejr som statsreligion, en om kulturskiftet omkring opdagelsesrejserne og reformationen. H.s interessefelt har altid været stort. Foruden teologi, filosofi og historie har han beskæftiget sig indgående med kunstnere som van Gogh og Olivia Holm-Møller; han udvirkede at højskolen erhvervede sig Olivia Holm-Møllers hovedværk Slægten. 1970 kom Askov højskole ud i en alvorlig krise med strid mellem forstander og lærere. Efter et forstanderskifte blev H. konstitueret forstander. Det blev et bevæget år mærket af ungdomsoprør, men med stor ro førte H. skolen gennem disse vanskeligheder. Han blev 1979 teologisk æresdoktor ved Kbh.s univ.