Hans Rosendal

Hans Rosendal, 4.9.1839-16.1.1921, højskoleforstander. Født i Nørre Kollemorten, Øster Nykirke sg. ved Vejle, død i Lyngby, begravet sst. R. tog 19 år gammel lærereksamen fra Jelling, dengang ledet af den grundtvigske forstander H. J. M. Svendsen. 1859–60 var han lærer på Grundtvigs højskole Marielyst og kom i forbindelse med N. F. S. Grundtvig og grundtvigske kredse i Kbh. 1860–67 underviste han ved Borgerskolen i Vejle. Hans historiske sans blev vakt da han som dreng så Frederik VIIs hærskue på Lerbæk mark 1848; den blev styrket ved fodture med amtmand Orla Lehmann der førte ham ind i den nyeste historie. Efter 1864 ønskede R. at gå i højskolens tjeneste, og med sin svigerfars støtte oprettede han 1866 højskolen i Vinding ved Vejle. Han ledede den i 25 år, 1887–92 virkede han desuden som lærer ved Vejle latinskole. 1892 overtog han ledelsen af Grundtvigs højskole der 1890 var flyttet til Lyngby. 1919 overlod han ledelsen til sin søn Hans August R. (1876–1971) men fortsatte som lærer til sin død, landskendt som en af højskolens betydelige skikkelser. -1895–1904 var han leder af højskolelærerkursus på universitetet, 1898–1918 medlem af styrelsen for Kirkeligt samfund af 1898 og 1897–1917 for Dansk skoleforening. – R. udgav en række historiske skrifter: Nogle Bidrag til Rødding Højskoles Historie, 1894, Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler 1844–94, 1894, N. F. S. Grundtvig, 1909 og 1913, Træk af Danskhedens Historie i Sønderjylland I-II, 1911–.12, Dronning Karoline Amalie, 1915, Fra Danskhedens Kamp i Sønderjylland, 1918 (på fransk, engelsk og svensk 1916–17). – Som højskolemand følte R. sig nærmere beslægtet med Ludvig Schrøder end med C. Kold. Han var en ypperlig fortæller, tidligt vaktes hans interesse for den nationale kamp i Sønderjylland og gennem sit andet ægteskab kom han i nær forbindelse med grænselandet under fremmedstyret. I sin Lyngbytid holdt han ret livlig forbindelse med den svenske højskole og kaldtes på grundtvigsk "færgemanden ved Øresund".