Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christoffer Bågø

Oprindelig forfatter FrN

Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Christoffer Bågø, Georg Christoffer Johannes Schønberg Bågø, 5.2.1836-22.5.1915, højskolelærer, historiker. Christoffer Bågø gik først i Mariboes skole men kom derefter i Roskilde katedralskole, blev student 1855 (privat dimitteret), cand.teol. 1864 og var derpå to år lærer ved Blågårds seminarium. I Roskilde boede han hos rektor V.A. Bloch hvor han kom under stærk national påvirkning, og som medlem af "Lille Theologicum" i København blev han optaget af tanken om at aftjene sin folkelige værnepligt i højskolens tjeneste. 1866 fulgte han derfor Jens Nørregaard til Testrup hvor han virkede til et par år før sin død.

Christoffer Bågø var historielærer; omfattende kendskab havde han navnlig til Nordens oldtid, de nordiske sprogs historie, til geologi og arkæologi, og han havde stor sans for kunst, især arkitektur. Veltalende i almindelig forstand var Christoffer Bågø ikke; tit havde han svært ved at finde det rammende udtryk for sine tanker og følelser, men greb et emne ham kunne hans tale få en sjælden glød; ikke mindst var dette tilfældet når han talte om de nordiske helteskikkelser han selv kunne minde om, stor og mandig som han var af skikkelse, med kraftfulde ansigtstræk, med store, buskede bryn der skyggede over et par livfulde øjne.

Christoffer Bågø var ivrig skandinav, glemte aldrig sine stærke indtryk fra det nordiske studentermøde i Uppsala 1856. Fra begivenhederne 1864 udsprang hans varme samfølelse med sønderjyderne og hans arbejde for forsvars- og skyttesag. Skønt Christoffer Bågø havde anlæg for videnskabeligt studium har han ikke efterladt sig noget skriftligt arbejde. Men gennem sin tales lødighed og ved sin helstøbte karakter virkede han frugtbart på tusinder af unge. 1916 rejstes et dobbeltmonument af P. V. Jensen-Klint for Christoffer Bågø og Jens Nørregaard ved Testrup højskole.

Annonce

Familie

Christoffer Bågø blev født i København, (Helligg.), død i Århus, begravet i Mårslet. Forældre: apoteker Thorkild Johannes Gottlob Schønberg Baagøe (1798-1837, gift 1. gang 1828 med Petrine Octavia Hein, 1807-31) og Hedevig Charlotte Andresen (1807-86). Gift 26.5.1871 i Tårbæk med Anna Margrete (Annagrete) Ingeborg Feddersen, født 15.7.1844 i København (Trinitatis), død 6.2.1918 i Århus, datter af kommitteret i generaltoldkammer- og kommercekollegiet, justitsråd, senere guvernør, kammerherre F. Feddersen (1805-63) og Ingeborg C.J.J. Deegen (1816-53).

Udnævnelser

Ridder af Dannebrogordenen 1892. Dannebrogsmændenes hæderstegn 1911.

Ikonografi

Portrætteret på C. Dirckinck-Holmfelds litografi fra 1860 af danske teologer. Litografi af I. W. Tegner, 1891, efter foto.

Bibliografi

Slægt i Th. Borch: Fundatsmæssige bestemmelser for fru Wederkincks legat, 1872 og Stamtavle over familien Bågø, 1876. Ved Testrup højskoles 25-års jubilæum, 1891. Alfr. Poulsen i Højskolebladet, 1906 147-52, samme og Marius Kristensen samme sted 1915 657-64. S[alomon] N[ielsen] i Foren. Lyngby elevers årsskrift 1915. Testrup folkehøjskole 1866-1916, 1916. Salomon Nielsen: Fem af den danske folkehøjskoles banebrydere, 1925 72-89.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fred. Nørgaard: Christoffer Bågø i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288081