Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Simun av Skarði

Oprindelig forfatter CMatr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Simun av Skarði, 3.5.1872-9.10.1942, højskoleforstander. Født i Skarð på Kunoy, død i Tórshavn, begravet sst. av S. kom 1893 ind på seminariet i Tórshavn hvorfra han tog lærereksamen 1896. I den følgende tid fortsatte han sin uddannelse i Danmark, først ved Askov højskole 1896–98, dernæst 1898–99 på Statens lærerhøjskole. Efter sin tilbagekomst til Færøerne grundede han sammen med Rasmus Rasmussen øernes eneste højskole 1.11.1899 for hvilken han var forstander til sin død. Skolen havde først til huse i en lejet bygning i Klaksvík, men allerede 28.11.1900 kunne dens eget hus indvies i Fagralíð, omtrent en fjerdingvej fra denne bygd, på den vestre side af fjeldet Klakkur. 1909 flyttedes skolen, som nu var en selvejende institution ved navn Føroya fólkaháskúli, til Tórshavn hvor den har virket siden.

Tanken om at oprette en færøsk folkehøjskole går tilbage til slutningen af 1880'erne da der på Færøerne opstod en færøsk-national bevægelse der ikke var helt upåvirket af danske højskoletanker. Det er derfor naturligt at den færøske højskole fra første færd blev færøsk-national og nordisk. I øvrigt har undervisningen haft nogenlunde samme form som i Danmark. Foruden ved undervisning var skolen og dens ledere med til at præge færøsk folkeliv i mere end en menneskealder, fx ved afholdelse af nationale folkemøder i fri luft, ved at tage initiativet til udgivelse af en færøsk folkesangbog efter Højskolesangbogens mønster o.m.a. Det bør også nævnes at den yngre generation inden for Færøernes lærerstand for en stor del fik sit præg af højskolens ånd hvad enten der var tale om direkte eller indirekte elevforhold. På udviklingen af det færøske skriftsprog havde av S. en stor indflydelse ikke alene ved sin originale forfattervirksomhed (sange som fx den nationale hymne Tú alfagra land mitt, skuespillet Vár, tidsskriftartikler o.l.) samt ved oversættelser fra islandsk og norsk men også og ikke mindst ved sin redaktion af børne- og ungdomsbladet Ungu Føroyar I-V, 1907–15. av S.s sproglige ideal kan karakteriseres som et færøsk der med hensyn til ordforråd nærmer sig nyislandsk. – Ligesom sin kollega Rasmus Rasmussen deltog av S. også i det politiske liv. Han var lagtingsmand for selvstyrepartiet 1906–14. Desuden interesserede han sig for sociale spørgsmål, først og fremmest for afholdssagen som han var en ivrig agitator for.

Familie

Forældre: kongsbonde Johannes Frederik Johannesen (1843–1918) og Else Frederikke Matras (1843–1934). Gift 15.9.1901 i Tórshavn med Susanna Kathrina Jacobsen, født 19.4.1876 i Tórshavn, død 12.2.1978 sst., d. af bødker Jacob J. (1836–1921) og Elsebeth Simonsen (1848–1938).

Annonce

Ikonografi

Mal. af S. Joensen-Mikines. Bronzerelief af Fridtjof Joensen, 1976, ved Føroya fólkaháskúli. Foto.

Bibliografi

Rasmus Rasmussen i Den danske højskole IV, 1904 409–25. Tormod Jørgensen i Den danske folkehøjskole gennem 100 år, red. Ernst J. Borup og Fr. Nørgaard II, 1940 290–95. Hans A. Djurhuus i Vardin XXII, Tórshavn 1942 146–52. Føroya fólkaháskúli 1899–1949, Tórshavn 1949. Lærarafólk i Føryoyum 1870–1976, 2. udg. Tórshavn 1978. Árni Dahl: Bókmentasøga II, Tórshavn 1981.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Chr. Matras: Simun av Skarði i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297461