Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

N.J. Jensen

Oprindelig forfatter Rosko
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

N.J. Jensen, Niels Julius Jensen, 16.9.1821-7.4.1897, højskoleforstander, præst. Født i Østofte på Lolland, død i Skallerup, Vendsyssel, begravet i Ebeltoft. J. der 1843 var dimitteret fra Jonstrup seminarium blev to år senere student, privat dimitteret. Som regensianer sluttede han sig nær til P. K. Algreens kreds og tilegnede sig N. F. S. Grundtvigs kirkelige og folkelige ideer. Grebet af martsdagenes røre deltog han som frivillig i krigen 1848. Da han 1852 var blevet teologisk kandidat fik han stillingen som "førstelærer" på den nyoprettede Hindholm højskole, hvis grundlægger var børnehjemslederen Anders Stephansen på Holsteinsminde. J. søgte at give højskolen, der var oprettet med støtte fra bondevennerne, et grundtvigsk præg med særlig vægt på historieundervisningen. Det forstærkedes da han 1856 ægtede "Budstikke-Boisens" datter Nanna. Under J.s ledelse steg elevtallet fra 23 det første år til over 100 i 1862–63, langt højere end på nogen af de andre højskoler før 1864. Men i dette år kom det til brud mellem J. og Stephansen der rodfæstet i oplysningstidens skoleideer misbilligede skolens tiltagende grundtvigske præg. J. forlod brat Hindholm, men blev samtidig opfordret til at være bondevennernes kandidat ved rigsrådsvalget i Københavns amts 5. valgkreds (senere Lejrekredsen), og fra 1864–65 var han medlem af rigsrådets folketing, fra 1864–66 tillige af rigsdagens folketing for Præstøkredsen. Han stemte imod både fredsslutningen 1864 og grundlovsændringen 1866, men nåede i øvrigt ikke at spille nogen politisk rolle. Endnu 1864 blev J. præst i Mejrup og førstelærer ved Holstebro borgerskole hvor der omkring ægteparret opstod en grundtvigsk kreds der senere blev kernen i stedets valgmenighed. I tidlige morgentimer udarbejdede han her med baggrund i Grundtvigs verdenshistorie og sin egen Hindholm-undervisning Verdenshistorie til Læsning for Folket der udkom i fire dele 1866–82 og opnåede flere udgaver. 1873–95 var J. sognepræst i Ebeltoft og Dråby. Her ledede han sammen med sin hustru 1874–90 den lille Ebeltoft højskole hvor Nanna Jensen gjorde en påskønnet indsats i faget håndgerning ved at lære eleverne at sy blomster med uldent garn på klæde efter naturens egne forbilleder. Hendes kunstbroderier blev prisbelønnet på verdensudstillingerne i Wien 1873 og Paris 1878. En påstand om at hun med sine kunstneriske evner ikke var "skabt til hustru for denne stille, hverdagsagtige præst", fremsat af Cecilia Bååth-Holmberg i hendes nøgleroman En Kvindeskæbne (1895) fandt ikke genklang hos ægteparrets andre venner.

Familie

Forældre: lærer Thomas J. (1787–1826) og Andrea Hjelm (1785–1866). Gift 19.6.1856 i Vilstrup ved Haderslev med Nanna Christiane Boisen, født 27.9.1835 i Store Heddinge, død 17.11.1894 i Ebeltoft, d. af kateket, senere sognepræst F. B. (1808–82) og Eline Birgitte Heramb (1813–71).

Ikonografi

Foto. – Mindesmærke ved Ebeltoft k.

Annonce

Bibliografi

Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand II, 1960 262–338. – Thyra Jensen i Højskolebl., 1898 193–202 225–36 259–70. Samme: En dansk præstekones hist., 1915 (2. opl. 1918) (om Nanna J.). Jens Nielsen: Et blad af folkehøjskolens historie, 1899. Samme: Fra en grotid. 1860-1942, 1942 90-103. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm., 1944 79–84 278.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Rosenblad: N.J. Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292074