Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Nørregaard

Oprindelig forfatter MBred
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Nørregaard, Jens Nørregård, 13.11.1838-8.4.1913, højskoleforstander. Født i Kbh. (Holmens), død i Holte, begravet i Mårslet. N. voksede op i et nationalliberalt embedshjem og blev 1856 student fra Borgerdydskolen, stærkt påvirket af skolens åndfulde leder Martin Hammerich. Et møde med biskop P. C. Kierkegaard, "min tidligste ungdomsbegejstring" førte ham til grundtvigske kredse, Vartov og Grundtvigs hjem. Her sluttede han venskab med jævnaldrende teologer som Ernst Trier, Ludvig Schrøder og C. Bågø. 1861 blev han teologisk kandidat og året efter fik han accessit for en prisopgave. 1864 meldte han sig som frivillig, deltog i kampene på Dybbøl, blev løjtnant og senere kaptajn. 1866 oprettede han Testrup højskole ved Mårslet med C. Bågø som medhjælper og ledede den i 42 år. Som grundtvigianer var han ofte i strid med Lars Bjørnbak og dennes rationalistiske "landsbyskole" i Viby J. Han var en beundret foredragsholder og ypperlig debattør, ofte i en mere aristokratisk stil end de fleste samtidige. N. indbød til det første nordiske højskolelærermøde der holdtes på Testrup 1883. Han var formand for Århus amts skytteforening, medstifter af Kirkeligt samfund af 1898 og var til sin død formand for det sociale sekretariat. – 1886 tog han doktorgraden på en noget uakademisk afhandling om B. S. Ingemann og i en række forelæsninger over højskolens ideer (udg. 1890 under titlen Studier over Spencer, Lotze og Grundtvig) søgte han at modvirke den brandesianske indflydelse – dog med ringe held. Af hans øvrige skriftlige arbejder kan nævnes: Kristi Ære og Menighedens Tarv, 1877, Svar fra "Den grundtvigske Højskole" i Testrup, 1878 og Tre Hovedpersoner og Hovedbegivenheder i 1864, 1884.

Familie

Forældre: fuldmægtig i skiftekommissionen, kancellisekretær Frederik Christian N. (1795-1875) og Cæcilie Cathrine Satterup (1801-65). Gift 1. gang 15.3.1864 på Petersgård med Anna Christine Marie Caroline Helene Fabritius de Tengnagel, født 12.1.1841 på Petersgård, død 8.3.1880 i Testrup, d. af fideikommisbesidder, cand.jur. Michael Conrad F. de T. (1811-49) og Nanna Felicia Augusta Bilsted (1820-89, gift 2. gang 1858 med guvernør F. Feddersen, 1805-63). Gift 2. gang 27.9.1881 i Tårbæk med Elisabeth Alexandra Ida Augusta Regine Fabritius de Tengnagel, født 12.3.1843 på Petersgård, død 7.6.1912 i Holte, søster til 1. hustru.

Udnævnelser

R. 1892. DM. 1908.

Annonce

Ikonografi

Afbildet på litografi af foreningen Lille Theologicum af H. Dirckinck Holmfeld, 1860. Træsnit 1884. Litografi af I. W. Tegner, 1891, efter foto. Mal. af Johs. Kragh 1909-10 (Fr.borg). Tegn. af Gerda Ploug Sarp, 1920. Foto. – Mindesten for Bågø og N. af P. V. Jensen Klint, 1916, ved Testrup højskole.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1886 68-71. – Danm.s adels årbog XXXVII, 1920 472. Ved Testrup højskoles 25-års jubilæum, 1891. Georg Brandes: Levned I, 1905 100-03. Jørgen Andersen Bo i Højskolebl. XXXIII, 1908 1497-1504. Alfr. Povlsen sst. 1531-34. Testrup folkehøjskole 1866-1916, red. Kr. Tarup, 1916. Salomon Nielsen: Fem af den da. folkehøjskoles banebrydere, 1925. Nanna Fabritius Voigt: Mindeskr. om J. N., 1938. Jens Nørregaard i Kirken og tiden, 1938 289-98. Danm.s folkehøjskole 1844-1944, red. J. Th. Arnfred m.fl., 1944 469f. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm. 1841-92, 1944. Jens Marinus Jensen og I. C. Heuch: Testrup højskole 1866-1966, 1966. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Bredsdorff: Jens Nørregaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295215