Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernst Trier

Oprindelig forfatter MBred

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ernst Trier, Ernst Johannes Trier, før dåben: Ernst Salomon, 23.1.1837-29.12.1893, højskoleforstander. Født i Kbh. (Mos.), døbt 8.8.1839 i Gentofte, død i Vallekilde, begravet sst. T. tilhørte både gennem fædre- og mødreslægten det københavnske jødiske aristokrati, moderen var datter af M. L. Nathanson, redaktør af Berlingske Tidende og kunstmæcen. I hjemmet kom digteren Henrik Hertz, en slægtning af moderen, og malerne Vilh. Marstrand og Ernst Meyer. 1855 blev T. student fra Metropolitanskolen og under teologiske studier sluttede han i en grundtvigsk præget kreds "Lille Theologicum" venskab med de senere kendte højskolemænd Ludvig Schrøder, Jens Nørregaard og C. Bågø. På en fodtur i Sydslesvig 1860 fulgtes T. og de to sidstnævnte nogle dage med den unge Georg Brandes der har skildret de unge grundtvigianere. T. opsøgte P. C. Kierkegaard i Pedersborg ved Sorø der førte ham ind i Grundtvigs kirkelige syn. Han sluttede sig til Vartovkredsen, kom jævnligt i den gamle digterpræsts hjem og bevarede en nærmere forbindelse med N. F. S. Grundtvig end nogen anden i sin generation. Efter teologisk embedseksamen 1863 blev T. lærer på Blågård seminarium, men meldte sig ved krigens udbrud 1864 som frivillig. Han blev ansat som feltdegn hos feltprovst Erik Høyer Møller og fik gennem nært samliv med de menige soldater varige indtryk af dansk almue. Under indkvartering i Dalum besøgte han Christen Kold på hans højskole i Hjallese og mødte i præstegården sin "fæstemø", provst Abels datter. Nederlaget på Dybbøl og oktoberfreden hensatte T. i en dyb depression som han overvandt ved en beslutning om at følge Grundtvigs krav om at arbejde for folkeoplysning. I en samtale pegede Grundtvig på Holbæk amt som et sted der havde brug for en højskole. T. fulgte opfordringen og begyndte dristigt at knytte forbindelser i Odsherred og omegn for at finde elever til en skole i Kolds ånd og efter hans mønster. Støttet af pastor V. J. Hoff, Vallekijde, i begyndelsen tillige af Vilh. Beck, Ubby, begyndte han sin højskole på en gård i Vallekilde hvis storstue netop kunne rumme de 30 første elever. Hos sin far og hos venner lånte T. penge til at købe jord i Vallekilde, og 1866 rejstes en smuk skolebygning som i de følgende år udvidedes med nye fløje; 1877 oprettedes en håndværkerskole, senere en sømandsskole. Ved højskolen byggedes en valgmenighedskirke og 1884 indvidedes et stort "Øvelseshus" efter tegning af Martin Nyrop. Her indførtes den Lingske gymnastik fra Sverige, efterhånden også for unge piger. Mens de fleste af hans jævnaldrende højskolemænd havde en vis tilknytning til landbokredse, begyndte københavneren T. helt forfra med en religiøs tillid der gav hans skolevirke sit eget præg. "Jeg ville ikke bytte med en sognepræsts magelige stilling ... og som sættes ind i et gammelt og forlængst fortrådt spor. Jeg ville ikke bytte med rektoren for latinskolen med de store sale og de færdige schemaer for undervisningen ... jeg har netop lyst til denne evindelige kamp og strid". Han lærte sig at omgås den sjællandske befolkning og tog kampen op mod både familiær og politisk modstand. Sin forlovede ville han gerne have på Kolds højskole men svigerfaderen afviste enhver berøring med "den koldske commerce på Hjallese mark". Indre mission og J. A. Hansens politiske bondevenner i Nordvestsjælland bekæmpede den nye skole og fordrev to af lærerne. Men på foredragsrejser fra Vendsyssel til Bornholm vandt T. venner over det meste af landet og Vallekilde højskole voksede år for år. T. forenede rig kunstnerisk kultur med grundtvigsk folkelighed i et bevæget temperament. Hans foredrag – om nordiske myter, fædrelandshistorie og de jødiske profeter – var præget af dramatisk fortælleevne. "Han var genial, hans fantasi var dyb og storladen, som alt hos ham var stort skåret, og hans følelse var dyb og oprindelig" (Viggo Pedersen).

Familie

Forældre: grosserer, trælasthandler Jacob Steffen (før dåben 1846: Salomon) T. (1799-1886) og Bella Johanne Marie Nathanson (1801-78). Gift 1. gang 24.4.1867 i Dalum med Marie Abel, født 2.9.1845 i Eltang, død 23.6.1873 i Vallekilde, d. af sognepræst, sidst i Dalum og Sanderum, provst Leonhard A. (1793-1868) og Ida Elisabeth Dorothea Ostenfeld (1801-75). Gift 2. gang 5.4.1876 i Kbh. (Vartov) med Julie Vilhelmine Marstrand, født 5.5.1850 i Kbh. (Helligg.), død 6.12.1881 i Vallekilde, d. af dampmøller Troels M. (1815-89) og Caroline Emilie Carlsen (1812-59). – Far til Troels T. og Sigrid T. Hansen.

Ikonografi

Afbildet på C. Dirckinck-Holmfelds litografi Lille Theologicum, 1860. Træsnit 1884. T. som taler i foredragssalen tegnet af J. Skovgaard, 1888 (Fr.borg), tegn. af Viggo Pedersen, 1897, tegn. af Luplau Janssen og mal. af Troels Trier (Vallekilde højskole). Litografi af I. W. Tegner, 1891, efter foto. Buste af J. Skovgaard på mindestøtte 1898 (ved Vallekilde højskole). Benyttet som model af J. Skovgaard 1890-91 til Øglemanden i Pennina spotter Hannah (Viborg domk.), af Viggo Pedersen til Isak (Grundtvigs højskole; Fr.borg), af Niels Skovgaard til apostelen Peter (altertavle i Immanuelskirken, Kbh.) og af Troels Trier til faderen i Den hjemvendte søn. Foto.

Annonce

Bibliografi

Kilder. E. T.: 25 års skolevirksomhed i Vallekilde I, 1890(3. udg. 1907); II, 1894(2. udg. 1904). E. T. og Marie Abel. En brevveksl., udg. Povl Hansen, 1915 (særtryk af Fra Vallekilde folkehøjskole; forts. sst. 1916, 1928 og 1931). Fra Vallekilde folkehøjskole XL, 1933 101-19 (dagbogsoptegn.). A. D. Jørgensen: Breve, udg. Harald Jørgensen, 1939.

Lit. Josef Fischer: Simon Lazarus og hans efterkommere, 1911. M. L. Nathanson og hustru ... og deres efterkommere 1780-1980, ny udg. ved Steffen Borup, 1981. Ludv. Schrøder: E. T., 1894 (delvis særtryk fra Højskolebl. XIX, s.å.). [Fritz Trier] i Fra Vallekilde folkehøjskole II, 1895 3-32. Viggo Pedersen i E. T: Efterl. papirer, ved Povl Hansen, 1895 (2. udg. 1905) 7-26. Ingeborg Olrik: E. T., 1914. Povl Hansen: Højskoleforstander E. T. I–III, 1928-33. Kr. Thomsen i Bavnen XXXIV, 1937 83-90. Fr. Nørgaard i Den danske folkehøjskole gennem 100 år II, 1940 44-48. Danm.s folkehøjskole 1844-1944, red. J. Th. Arnfred m.fl., 1944 82f. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm. 1841-92, 1944. Johan Borup: Brogede blade, 1945 96-105. Georg Brandes: Dagbogsblade fra en rejse i Slesvig 1860, udg. Henning Fenger, 1957. Vallekilde folkehøjskole 1865-1965, red. Jørgen Jessen, 1965. Niels Nielsen: En højskolevinter, udg. Roar Skovmand, 1968. Mette Thomsen: Kunsten og.folkehøjskolen, 1982 41-79.

Papirer i Rigsark, (jfr. Højskoleforstander E. T. og hustruers ark., 1963 = Rigsark. Foreløbige arkivreg. Privatark.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Bredsdorff: Ernst Trier i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298541