• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christen Kold

Oprindelig forfatter MBred

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christen Kold, Christen Mikkelsen Kold, 29.3.1816-6.4.1870, højskoleforstander, friskolemand. Hjemmet var meget nøjsomt, men moderens milde sind og evne til at fortælle sagn og eventyr kastede glans over hans barndom og fik varig betydning for hans tillid til den mundtlige skildring. Han viste sig hurtigt uegnet til at gå i lære hos faderen og blev i stedet "omgangslærer" ved Fårtoft almueskole. Ved sin rolige holdning og livfulde fortælleevne lykkedes det den 16-årige Christen Kold at styre også de store drenge, og han fortsatte nu som lærer indtil han 1834 blev optaget på Snedsted seminarium, hvor bl.a. den grundtvigske P.K. Algreen fik stærk indflydelse på ham.

Et møde med lægprædikanten Peter Larsen (Skræppenborg) vakte ham til sværmerisk kristendom der medførte brud med hans kæreste. Efter dimission 1836 blev han huslærer i Solbjerg præstegård på Mors, derefter vikar i Øster Jølby. Men han vakte uvilje ved at deltage i gudelige forsamlinger, og da han også af seminariets ledelse var blevet betegnet som et menneske der lod sig lede mere af følelser end fornuft, opnåede han ikke ansættelse i den offentlige skole.

Ivrig læsning af B.S. Ingemanns historiske romaner gav hans følelser stærk national retning der yderligere styrkedes, mens han var huslærer hos den vestslesvigske storbonde Knud Knudsen i Forballum 1838–41. Den grundtvigske præst i Ribe Ludvig Chr. Müller opmuntrede hans lyst og evne til at fortælle for børnene i stedet for at lade dem lære udenad. Men da myndighederne fremdeles krævede Balles Lærebog lært udenad, og han afviste, nægtede man ham påny ansættelse i den offentlige skole.

Han tog til Kbh. for at lære bogbinding, hørte N.F.S. Grundtvig prædike og fik kendskab til hans tanker om en folkehøjskole. En ansættelse hos pastor L.D. Hass i Mjolden, Vestslesvig, der drog til Lilleasien som missionær, førte Christen Kold til Smyrna hvor han efter et brud med præsten søgte at ernære sig som bogbinder. 1847 vendte han tilbage til Danmark, ifølge hans egen beretning til fods fra Triest til Thisted med en trækvogn efter sig.

Ved krigens udbrud 1848 meldte han sig frivilligt, men viste sig uegnet til soldatertjeneste og blev igen huslærer, denne gang i en vestjysk præstegård hvor han læste Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien som nu afløste Ingemanns romaner. Fra 1849 blev han huslærer hos præsten Vilhelm Birkedal i Ryslinge, hvor han samtidig holdt efterskole for drenge og historiske lørdagsforedrag for byens unge karle. Fra Ryslinge kom Christen Kold i nærmere forbindelse med Grundtvig og hans vennekreds og nu modnedes tanken om et egentligt højskolearbejde. Han erhvervede et hus på Ryslinge mark og efter en samtale med Grundtvig, bl.a. om den rette aldersgrænse for højskoleelever, begyndte han 1851 med økonomisk støtte fra Grundtvig og hans venner sin folkehøjskole i Ryslinge. Året efter begyndte han en fri børneskole i Dalby ved Kerteminde og flyttede 1853 højskolen hertil. 1862 fik han opført en ret stor skolebygning i Dalum ved Odense, og her virkede han til sin død. Trods modstand og økonomiske vanskeligheder voksede hans højskole både i omfang og ry, og den fik banebrydende betydning for en række af de følgende årtiers højskoler. 1863 begyndte han at holde sommerskole for unge piger. Han overførte Grundtvigs tanker til jævn, folkelig praksis.

Alligevel er hans skolehistoriske indsats oprettelsen af friskolen, den egentlige forældrekredsskole. Mange af hans elever, bl.a. Klaus Berntsen, blev friskolelærere i Christen Kolds ånd, og hans "metode", den frie, beåndede fortælling, en videreførelse af den gamle almues fortællekunst, bredte sig fra friskolerne til den offentlige skole.

Hans skoletanker og hans selvbiografi rummer en særpræget blanding af stærk selvfølelse og enfoldig kristentro med geniale børne- og ungdomspsykologiske iagttagelser. Han fik varig indflydelse i højskolen i et halvt århundrede efter sin død, og i friskolen og folkeskolen er den koldske pædagogiks eftervirkninger næppe endnu udtømt.

Familie

Christen Kold blev født i Thisted, død i Dalum, begravet sst. Forældre: skomagermester Mikkel Christensen Kold (1790–1864) og Kirstine Marie Christensdatter Jannerup (1787–1861). Gift 8.8.1866 i Fangel med Ane Kirstine Jakobsen, født 2.1.1844 i Fangel, død 17.2.1902 i Århus, datter af gårdejer Jakob Jørgensen (1806–55) og Mette Margrethe Andersdatter (1810–99, gift 2. gang 1858 med gårdejer Peder Rasmussen, 1810–83).

Ikonografi

Træsnit af H.P. Hansen, 1870, træsnit 1870, 1880, litografi 1870, af Harald Jensen 1871 og 1896, m.fl., to raderinger af W. Johansen, 1929, frimærke 1966 graveret af C. Slania efter tegn. af Harald Jensen, alle efter samme foto som også er gengivet i mal. af M. Sand Holm, 1927 (Fr.borg). Statuetter af Hans W. Larsen udst. 1932, 1939, 1941, 1957 og 1959 (ekspl. 1940 i Århus kunstmus.). Relief af samme på mindesten 1942 (Christiansgave, Thisted), relief af samme til fødehjemmet udst. 1956. Foto. – Mindesten (Dalum landbrugsskoles have), mindesten 1902 (mellem Dalby k. og friskole), 1907 efter tegn. af P.V. Jensen-Klint, 1906 (ved Ryslinge folkehøjskole) og 1935 af G. Hammerich (Mjolden). Mindestue for Christen Kold (Thisted mus.).

Bibliografi

Udg. Christen Kold: Om børneskolen, udg. Harald Holm, 1877. Christen Kold: Skoletanker, udg. Ejnar Skovrup, 1927 (2. udg. 1944).

Kilder. Selvbiografi i stenografisk referat af Christen Kolds tale ved det kirkelige vennemode i Kbh. sept. 1866 (optr. i For folkeoplysning, 1870 okt. nr. 69–98). Af Christen Kolds dagbog på Smyrnarejsen 1842–43, ved Harald Holm, 1882 (2. udg. 1944). Christen Kold: Rejsen til Smyrna. Dagbog 1842–47, udg. Hanne Engberg, 1979. Hjem og skole IX, 1916 97–118 (aktstykker vedr. klagen over Christen Kolds undervisning 1840).

Lit. Blade i mindekransen over højskoleforstander Kristen Mikkelsen Kold, udg. Klaus Berntsen, 1870 (2. opl. 1913). F. Linderberg: Kristen Mikkelsen Kold, 1882 (særtryk af Folkebl. I, 1881 nr. 23 ff til II, 1882 nr. 10). Kr. Rasmussen Stenbæk: Bidrag til Kristen Mikkelsen Kolds levnedstegn., 1883 (2. opl. 1892). Morten Eskesen: Samliv med Christen Kold, 1884. Vilh. Birkedal: Personlige oplevelser II, 1890 188–99. Fr. Nygård: K. K. I-II, 1895 (2. udg. 1914). Jørgen Nielsen i Den danske højskole I, 1900–01 123–57 431–61 (jfr. Anders Jørgensen sst. 309–13). Andr. Austlid: Ein folkelærar I-II, Kria. 1911–13 (da. udg.: C. K, 1916, 2. opl. 1928). H. Begtrup: C. K, 1916. Klaus Berntsen: Erindr. I, 1921 55–76. Fritz Wartenweiler-Haffter: Ein Sokrates in dänischen Kleidern, Zürich 1929. Kristen A. Lange: Den danske friskole I, 1933 61–154. Johs. Hagemann m.fl.: Christen Kold I-II, 1967 = Pædagogisk orientering IV-V (bd. 2 tekster af Christen Kold). Torsten Balle i Hist. årbog for Thy og Mors, 1970 323–63. Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Bredsdorff: Christen Kold i Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal. Hentet 30. september 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292836