Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Chr. Nielsen

Oprindelig forfatter Rosko
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Chr. Nielsen, Morten Christian Nielsen, 24.7.1835-15.12.1891, højskoleforstander. Født i Skibsted, Himmerland, død på Hindholm højskole, begravet i Førslev. Efter en lykkelig opvækst hvor hverken sysler som hyrdedreng, tømrerlære eller deltagelse i faderens spillemandsvirksomhed kunne hæmme hans ukuelige læselyst kom N. 1854 til Jonstrup seminarium hvorfra han blev dimitteret 1856. Som lærer ved den militære børneskole i Altona fra 1856 fik han lejlighed til at dygtiggøre sig i moderne sprog, men blev allerede 1858 af Anders Stephansen, der var fra samme egn som N., hentet til de to samvirkende institutioner Holsteinsminde børnehjem og Hindholm højskole. Da N. i efteråret 1863 blev gift med ægteparret Stephansens plejedatter forstærkedes Stephansens ønske om at få N. til sin efterfølger. 1864 forlod N. J. Jensen lederstillingen på Hindholm og blev afløst af N., og tre år efter købte N. skolen af Stephansen. Ved dennes død 1870 måtte N. også overtage ledelsen af børnehjemmet. Indtil 1879 ledede han med administrativ dygtighed begge institutioner. I disse år fordobledes børnetallet på Holsteinsminde til over 100. Højskolens vinterelevtal havde allerede siden 1860 været landets største. Det kulminerede 1870 med 177 mandlige elever. Hertil kom sommerhøjskole for unge piger fra 1866. Denne udvikling krævede omfattende nybyggeri på begge institutioner, ledet af N. Som lærer var N. særpræget. Han var ikke dus med sine elever, men påvirkede dem stærkt i sit yndlingsfag dansk hvor hans skuespillerevner gik i arv til sønnen Johannes, og i sine foredrag hvor han lagde vægt på elevernes selvopdragelse og på at styrke deres sociale samvittighed. Hans hjælpsomhed syntes ubegrænset. N. var en søgt foredragsholder, og 1863-80 redigerede han månedsbladet Hindholm, det ældste danske højskoletidsskrift hvis indhold – gennemsyret af kristelig-filantropisk tankegang -for størstedelen var skrevet af ham selv eller oversat af ham fra engelsk. Af hans oversættelser kom W. E. Channings Om Dannelse og Selvopdragelse, 1866, i ikke mindre end syv oplag. Men den dobbelte virksomhed hvor N. tog sig lige så meget af børnene som af de voksne elever sled på hans kræfter, og 1879 fik han vennen L. Budde til at overtage ledelsen af børnehjemmet. Hindholm fik sine fleste elever fra sydsjællandske landbohjem. Flere folketingsmænd, deriblandt de senere landbrugsministre Ole Hansen og Kr. Pedersen, var blandt skolens elever. En landbrugsafdeling oprettet 1869 af de tidligere Hindholmelever A. Svendsen og Chr. Christensen flyttede 1871 til Tune. Men 1873 opstod en krise. Der blev talt om at N. var blevet højremand. N. afviste rygterne herom i bladet Hindholm og erklærede at han aldrig talte politik på sin skole. Det var nok rigtigt, men uden for skolen lagde N. ikke skjul på at han var ivrig forsvarsven. Det hang sammen med at han som løjtnant havde deltaget i krigen 1864 hvor overkommandoen havde fremhævet hans udholdenhed og mod under stormen på Dybbøl. N.s udgivne breve fra krigen og det efterfølgende preussiske fangenskab udtrykker misbilligelse af det utilstrækkelige forsvarsberedskab. Det måtte ikke gentages. I 1880erne skærpedes den politiske strid og dermed N.s holdning. 1886 kom det til et brud med C. C. Alberti der opsagde den støtte Den sjællandske Bondestands Sparekasse fra første færd havde ydet Hindholm. Det hjalp ikke at Lars Dinesen skaffede erstatning fra højres valgfond, og rent galt blev det da N. 1887 stillede sig som højrekandidat mod Fuglebjergkredsens kårne venstremand. N. blev ikke valgt, men elevtilgangen dalede fra 156 vinterelever endnu i 1873-74 til 58 i 1886-87. N.s kræfter var udtømt. 1888 blev han ramt af apopleksi, og kort før sin død måtte han sælge Hindholm til et konsortium af godsejere. Det var en tragisk udgang såvel for N. som for skolen der aldrig genvandt sin gamle søgning. Men endnu 1876–77 virkede tidligere Hindholmlærere som forstandere på ikke mindre end otte højskoler rundt i landet. N. havde sin egen selvstændige, humant-kristelige holdning, lige forskellig fra de grundtvig-koldske og de bjørnbakske skoler. Hindholm blev forbillede for de svenske folkehøjskoler. – Kaptajn 1887.

Familie

Forældre: snedker Niels Knudsen (1803-85) og Johanne Mortensdatter (1806-85). Gift 6.10.1863 på Holsteinsminde med Laura Vilhelmine Marie Stallknecht, født 28.4.1840 i Kbh. (Frue), død 24.4. 1906 sst., d. af mægler Niels Heinrich Gotfried S. (1805-61) og Johanne Marie Haagen (1800-58). – Far til Johannes død N. og L. C. død N. (1871-1930).

Udnævnelser

R. 1888.

Annonce

Ikonografi

Relief på mindesten på Førslev kgd. Foto. Mindesten på Holsteins Minde, Førslev.

Bibliografi

Breve i Hindholm IX, 1873 185-204 og X, 1874 222-24. En dansk højskolemand. Breve og foredrag af C. N., udg. L. C. Nielsen, 1900 (heri biografi af H. Villumsen). Højskolens ungdomstid i breve, udg. Roar Skovmand II, 1960 294-338. – C. Petersen Schmidt i Højskolebl. XVII, 1892 321-30. Chr. Christensen: Min livsførelse og virksomhed, 1918 50 75. L. P. Jensen i Årbog for hist. samf. for Sorø amt, 1921 50-92. P. M. Andersen sst. 1956 71-99. J. P. Neerup: Kulturbilleder fra Sydsjælland, 1921 50-75. Martin Attrup i Holsteins minde gennem 100 år, red. Ludv. Beck, 1933 30-39. Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danm., 1944. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Rosenblad: Chr. Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295013