Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

K.A. Knudsen

Oprindelige forfattere LVang og NiIl
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

K.A. Knudsen, Knud Anton Knudsen, 21.8.1864-19.11.1949, gymnastikinspektør. Født i Orte på Fyn, død i Odense. K. gik i landsbyskolen i Nr. Åby til 1877 og blev student fra Odense 1883. Han læste derefter teologi skønt han ikke mente han havde talegaver til at blive præst. Det mundtlige foredrag voldte ham helt op i manddomsårene meget besvær, men med sej udholdenhed arbejdede han sig efterhånden op til at kunne tale let og flydende efter manuskript.

Påvirket af B. S. Ingemanns romaner havde han tidligt fået interesse for legemsøvelser; de to sidste år i latinskolen var han medlem af den nyoprettede Odense gymnastikforening, og som student meldte han sig ind både i Akademisk skytteforening og i Kbh.s gymnastikforening, og da der 1885 blev sendt et hold gymnastikinteresserede unge til Lund for at gennemgå et kursus i den Lingske gymnastik kom K. med som repræsentant for Akademisk skytteforenings gymnastikhold ("Norlandertylvten"). Dette kursus blev på en vis måde retningsgivende for hans fremtidige virksomhed idet han her fik en urokkelig tro på den Lingske gymnastiks værdi som opdragelsesmiddel, og han besluttede sig – ikke mindst under påvirkning af Poul la Cour, Askov – til at gå ind i arbejdet for den Lingske gymnastiks indførelse og udbredelse her i Danmark. Efter embedseksamen 1889 søgte og fik han adgang til Det kgl. gymnastiske centralinstitut i Stockholm hvis treårige kursus han gennemgik på to år 1889–91. Han var derefter i fire år lærer ved Ryslinge højskole hvor han samtidig ledede månedskursus for delingsførere. 1895 flyttede han til Kbh. hvor han dels arbejdede med sygegymnastik, dels underviste i faget på N. Zahles skole og seminarium og på N. H. Rasmussens gymnastiske institut. 1898 oprettedes statens etårige kursus til uddannelse af lærere og lærerinder i gymnastik som en afdeling ved Statens lærerhøjskole; dette kursus blev han leder af, og da det 1911 blev skilt fra lærerhøjskolen og oprettet som en selvstændig institution under navn af Statens gymnastikinstitut blev han forstander for dette indtil 1927. 1904 blev han udnævnt til gymnastikinspektør hvad han forblev til han faldt for aldersgrænsen 1934, og det var her han kom til at yde sin væsentligste indsats. Den store gymnastikkommission af 1889 havde med håndbogen af 1899 knæsat den Lingske gymnastiks grundprincipper som regel og rettesnor for dansk skolegymnastik, men seminarierne manglede lærere til at undervise i denne nye gymnastik, og de ældre lærere der var uddannede i den gamle havde svært ved at sætte sig ind i den nye. K. gik med glødende iver og ukuelig energi ind i arbejdet for at afhjælpe dette. Fra det etårige gymnastikkursus forsynedes seminarierne og de større købstadskoler med gymnastiklærere, og de allerede ansatte lærere samledes i hundredvis på instruktionskursus og feriekursus. Staten og kommunerne ofrede, undertiden modvilligt, efter forslag fra gymnastikinspektøren betydelige summer på indretning af idrætspladser, bygning af gymnastiksale og anskaffelse af redskaber. Den kvalitative forbedring af det gymnastiske øvelsesstof som foregik samtidig, hovedsagelig som en følge af det på Kbh.s universitets gymnastikteoretiske laboratorium udførte videnskabelige arbejde, havde K. kun ringe forståelse af, skønt han havde været meget ivrig for at få gymnastikken optaget som fag ved universitetets skoleembedseksamen for derigennem at skaffe gymnasieskolerne pædagogisk uddannede gymnastiklærere der stod helt på lige fod med disse skolers øvrige lærerstab. Hans til tider heftige modstand mod det nye bragte ham efterhånden i et så skarpt modsætningsforhold både fagligt og personligt til betydende kredse inden for det gymnastiske arbejdsområde at han 1927 måtte trække sig tilbage fra stillingen som forstander for Statens gymnastikinstitut.

K. var censor ved lærereksamen 1904–35, formand for Delingsførerforeningen 1912–16, medlem af repræsentantskabet for Frivilligt drengeforbund fra 1914, formand for udvalget for skoleidrætsmærket fra 1921 og medlem af Idræts-mærkerådet for de voksnes idrætsmærke, redaktør af Ungdom og Idræt 1897–1901.

Annonce

Fra 1932 indledte K. en række detaljerede rygundersøgelser idet han – som P. H. Ling – betragtede ryggens funktion som værende af central betydning for det gymnastiske øvelsesstof. Hans sidste udgivelser bærer alle præg af dette arbejde fx Ryggen og dens Pleje, 1936, Textbook of gymnastics, 1920, m.fl. udg., Hjemmegymnastik, 1942, Lings formgivende Bul-Øvelser, 1943 og Gymnastikkens Grundøvelser, 1945. K. har foruden et stort antal tidsskriftartikler også skrevet følgende bøger: Grundsætninger for Gymnastikundervisning, 1897, Lærebog i Gymnastik for Seminarierne, 1916, Lærebog i Gymnastik, 1930 og Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Statens Gymnastikinstitut gennem 50 Aar, 1948.

Familie

Forældre: gårdejer Knud Pedersen (1829–77) og Karen Kirstine Jensen Hansen (1835–1908). Gift 21.8.1891 i Omaha, Nebraska, USA, med Bodil Cathrine Elise Olsen, født 3.6.1864 på Nørre Mølle ved Viborg, død 5.3.1954 i Odense, d. af mølleforpagter, senere hotelejer i Omaha Claus Andersen O. (1842–94) og Christine Margrethe Harding (1836–1903).

Udnævnelser

R. 1905. DM. 1929.

Ikonografi

Mal. af M. Kaalund-Jørgensen, 1934 (gymnastikinspektoratet) og 1935. Foto.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Vangdrup, Niels Illeris: K.A. Knudsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292730