Peder Mønster

Peder Mønster, Peder Christian Mønster, 30.10.1797-4.8.1870, forstander. Født i Randers, død på Frbg., begravet sst. (Solbjerg). M. var uddannet som gravør og boede i Slagelse, hvor han under påvirkning af præsten J. P. Østrup oplevede en religiøs vækkelse. 1835 flyttede han til Kbh. og færdedes i N. F. S. Grundtvigs og J. C. Lindbergs kreds. I længden følte han sig dog ikke hjemme her; der var i hans natur noget søgende og oppositionelt, og hans tvivl om barnedåbens bibelske ret bestyrkedes yderligere ved mødet med baptisten Købner der vandt ham for baptismens dåbssyn. 1839 blev M. gendøbt sammen med en lille kreds (kaldet Dåbsmenigheden i Kbh.) som valgte ham til forstander. Da der ikke på det tidspunkt var almindelig religionsfrihed blev der rejst politisag mod menighedens ledere, og i de følgende år blev M. flere gange fængslet, fordi han ikke ville love at holde sig fra baptistisk propaganda. Arrestationerne vakte opsigt i udlandet; engelsk-amerikanske baptister og kvækere intervenerede hos kongen til gunst for M. og hans bror, cand. phil. Adolf Frederik M. (død 1862), og 1842 fik stiftsprovst E. C. Tryde ved kgl. resolution bemyndigelse til at forhandle med M. om muligheden af at fremlægge en baptistisk trosbekendelse. Tryde gennemgik den augsburgske konfession med M. som redegjorde for de punkter, hvori baptisterne afveg fra den. Men allerede da og yderligere under M.s fængselsophold 1843 splittedes menigheden på hans person; modstanderne hævdede at han ikke kunne tåle den anseelse han nød for sit martyrium, at han ikke tog det så nøje med sandheden og ikke havde orden i regnskaberne. 1853 fratrådte M. resten af den fraktion der havde sluttet sig til ham, og fra ca. 1850 gjorde mormonerne en rig høst i de baptistiske kredse.