Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Otto Jensen

Oprindelig forfatter IMar
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Otto Jensen, Otto Nicolai Jensen, 8.1.1840-24.4.1915, forstander for opfostringshuset. Født i Jonstrup, død i Kbh. (Vestre), begravet sst. J. dimitteredes 1857 fra Herlufsholm og blev 1864 cand.teol. Han var derefter lærer ved Kbh.s skolevæsen, indtil han 1874 ansattes som forstander for opfostringshuset, et embede han beklædte til 1914. J. blev en markant leder af opfostringshuset, respekteret for sine administrative evner og opdragelsesideer, både af drenge, medarbejdere og af de kommunale myndigheder. Han stræbte efter at drengene skulle være stolte af deres fire år i opfostringshuset, og hans krav til aeres skolekundskaber, punktlighed, disciplin og nøjsomhed gjorde dem efterspurgte i erhvervslivet. J.s forpligtelse over for drengene inkluderede deres oplæringstid. Ofte rejste han personlig ud til drenge der var kommet i vanskeligheder for at rede trådene ud. J. blev hurtigt æresmedlem af den opfostringshusforening, tidligere drenge på opfostringshuset stiftede 1872. J. kunne nyde en ægte drengestreg, men tolererede ikke brud mod opfostringshusets orden eller gode tone. Hans opdragelsesmetoder var strenge, også efter datidens målestok. Indtrykket heraf mildnedes af hans sprudlende humør, hans muntre indfald og humoristiske historier som han bevidst benyttede sig af i sin pædagogik. Med sit glade, lyse sind var J. vidt forskellig fra sin far, seminarieforstander Jens Jensen. De vanskelige økonomiske tider for opfostringshuset som kulminerede i J.s periode satte ellers hans humør og udfoldelsesevne på hårde prøver, særlig i de senere år. Han nåede først 1912 at opleve at staten trådte hjælpende til. Derimod lykkedes det ham ikke at få knyttet Ole Thorups legat til opfostringshuset. Det skete først 1918. J. var bestyrelsesmedlem i Pædagogisk selskab og i Kristelig forening til vildfarne børns redning. Han var i en årrække den Ferslewske presses revisor. Fra 1893 til 1910 var J. medlem af Herlovianersamfundets bestyrelse og i en række år dens formand og har sammen med S. Hennings udgivet Meddelelser om Herlovianere, der ikke ere dimitterede fra Herlufsholm 1849–1900, 1903–06. – Tit. professor 1899.

Familie

Forældre: seminarieforstander Jens J. (1796–1875) og Francisca L. L. Comestabili, adopt. Petersen (1809–96). Gift 30.10.1868 i Ballerup med Margrethe de Fontenay Dahlerup, født 11.3.1844 i Gerlev ved Randers, død 22.12.1911 i Kbh., d. af sognepræst i Gerlev, senere stiftsprovst i Århus og sognepræst i Ballerup Michael Henrik Ludvig D. (1802–89) og Susanne Marie le Sage de Fontenay (1805–85).

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1913.

Annonce

Ikonografi

Træsnit 1891. Foto.

Bibliografi

Stamtvl. over familien Dahlerup, 5.udg. 1939. Medd. om dimitterede fra Herlufsholm, saml. af Alb. Leth og G. L. Wad I–II, 1875–87. A. T. Høy: Det kgl. opfostringshus 1753–1903, 1903. Jens Marton i Efterretn. om Det kgl. opfostringshus 1914–15 5–8. Samme: Personligheder fra svundne dage ved Det kgl. opfostringshus 1874–1920, 1920. Berl. tid. 24.4.1915. Politiken 25.4.s.å. S. N. Holck: Det kgl. opfostringshus og Den Thorupske stiftelse 1903–28, 1928. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingrid Markussen: Otto Jensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292080