H. P. Duurloo

H. P. Duurloo, Hans Peter Duurloo, 8.12.1816-28.9.1892, forstander for Gl. Bakkehus. Født på Lille Egede i Boeslunde, død på Frbg., begravet sst. D. blev student 1835 fra Fr.borg og teologisk kandidat 1845. Han var derefter privatlærer, senere kommunelærer indtil han 1850 blev medhjælper ved den af cand.teol., lærer ved Det kgl. døvstummeinstitut H. V. Dahlerup s.å. oprettede lille privatskole for døvstumme børn som her blev undervist talemetodisk, den såkaldte døvstummeskole, grundet på talemetoden. Nogle måneder efter sin ansættelse overtog D. ledelsen af skolen idet Dahlerup blev feltpræst i Nordslesvig. Han besad gode forudsætninger, havde lærererfaring og var en både begavet og energisk mand. Under sit arbejde her som talelærer kom han ofte til at beskæftige sig med sinker og åndssvage idet man da ofte havde svært ved at skelne mellem de som følge af døvhed talehæmmede og de mentalt tilbageblevne. D. blev så kendt for sit arbejde med åndssvage som man på dette tidspunkt mente det muligt at helbrede, at han 1855 blev ansat som forstander for Gl. Bakkehus efter stifteren J. R. Hübertz' død. Under hans ledelse – til 1887 – udvidedes anstalten betydeligt. Tit. professor 1876.