Charlotte Munck

Charlotte Munck, Laura Charlotte Munck, 6.7.1876-28.7.1932, forstander. Født i Lille Næstved, død i Kbh., begravet i Hellerup. Gennem forældrenes opofrende gerning blandt sognets beboere fik M. indpodet den menneskekærlighed som altid prægede hende. Hele sin ungdom tilbragte hun i hjemmet hvor hun ikke kunne undværes, og deltog i arbejdet blandt sin fars sognebørn. Denne periode var dog afbrudt af et ophold i Schweiz hvor hun tilegnede sig sin store færdighed i fremmede sprog, som senere kom hende til stor nytte, og af et halvt års ophold på Diakonissestiftelsen der blev anledning til at hun valgte sygeplejegerningen som sin livsstilling. 30 år gammel påbegyndte hun sin uddannelse på Presbyterian Hospital, New York (1906-09) og afsluttede denne med statseksamen. Man var her blevet opmærksom på hendes store evner og rige personlighed, og der blev tilbudt hende store opgaver, men hun valgte at rejse hjem. Her var der ikke straks brug for hende. Den amerikanske uddannelse var ikke anset, snarere en hindring, men 1910 blev hun ansat som assistent ved Rigshospitalet hvor hun hurtigt vakte opmærksomhed og 1911 blev udnævnt til plejemor. Imidlertid skulle det nyopførte Bispebjerg hospital tages i brug, og der var stærkt røre om stillingen som forstander der. Kampen stod mellem at bibeholde det hidtil kendte system med plejemødre og en forstander ved sygeplejerskeskolen eller, som Dansk sygeplejeråd arbejdede for, at én forstander skulle have overledelsen af sygeplejen og elevundervisningen. Dette sidste blev endelig vedtaget af Kbh.s magistrat efter indstilling af hospitalsdirektøren, og til den nye stilling valgtes 1913 M. som i kraft af sin uddannelse og sine personlige egenskaber var selvskreven til den. Det lykkedes hende ikke alene at overvinde alle begyndervanskeligheder men at vise, at hun fuldt ud magtede den meget krævende stilling; hun blev anset i vide kredse både inden og uden for sin stand, samtidig med at hun vandt sine elevers fulde hengivenhed. Som den førerskikkelse M. var fik hun mange tillidshverv. 1910 blev hun formand for Kristelig forening for sygeplejersker, 1921 formand for Sygeplejerskernes samarbejde i Norden, næstformand i Dansk sygeplejeråd 1924, formand for samme 1927, medlem af bestyrelsen for Alderdomskassen for sygeplejersker 1925 og medlem af den internationale rådgivende sygeplejerskekomité ved Rode kors ligaen i Paris (1924– 27). Som formand for Dansk sygeplejeråd og som hele den danske sygeplejerskestands ypperlige fører har M. indlagt sig stor fortjeneste ved altid at tale sygeplejerskernes sag og altid huske deres pligter, og ved sine mange rejser til landets sygehuse kom hun i nær kontakt med sygeplejerskerne og deres foresatte. Af særlig betydning var hendes arbejde for sygeplejerskernes samarbejde i Norden som hun var formand for 1921-32, udgivelsen af Lærebog og Haandbog i Sygepleje I–III, 1926-27, og hendes ledelse af Dansk sygeplejeråds store sociale kursus, endvidere hendes store indsats ved Dansk sygeplejeråds overtagelse af Testrup højskole (1927) som hun omfattede med den største kærlighed og interesse, og endelig hendes arbejde ved Sygeplejerskernes hus som hun indviede kort før sin død.