Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Birgitte Berg Nielsen

Oprindelig forfatter HaSg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Birgitte Berg Nielsen, Ane Birgitte Berg Nielsen, 26.5.1861-13.12.1951, forstander, kvindesagspioner. Født i Vandborg, Ringkøbing amt, død på Frbg. hospital, urne på Solbjerg kgd., Frbg. B.N. var elev på Askov højskole 1877 og blev lærerinde fra Femmers seminarium efter et toårigt kursus fra 1880–82. Hun gennemførte Statens kursus for skolekøkkenlærerinder 1901 og studerede ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole 1903–06. Hun havde arbejdet som mejerske 1878–80, var privatlærerinde 1882–84, kommunelærerinde i Kbh. 1885–1906 og seminarieforstander fra 1905–48. Hun var statskonsulent for husholdningsundervisningen 1907–08 og forstander for de af Dansk Kvindesamfund oprettede husholdningsvandrekursus 1903–15, samt i en årrække formand for foreningen Friskolebørns Landophold. B.N. var en af Dansk Kvindesamfunds store pionerer og tillige skaber af ideen om en højere husholdningsuddannelse. Hun var også banebrydende for indførelse af videnskabelige analyser af levnedsmidler som grundlag for undervisning i kostspørgsmål. Som ganske ung fik hun ideen om at staten måtte anerkende "husøkonomi" på lige fod med landbrugsøkonomi og offentliggjorde 1885 en artikel i "Kvinden og Samfundet" om "Tjenestepigesagen" idet hun pegede på nødvendigheden af oprettelse af husholdningsskoler. Husgerningen var for hende mere end madlavning. Det var et spørgsmål om "husøkonomi" som hun fandt var et led i folkeoplysningssagen, men også et led i kvindesagen. B.N. mente at ved en rationel teoretisk og praktisk husholdningsundervisning skulle kvinderne lære ikke alene at lave sund og økonomisk mad, men også tvinge deres hjerne til logisk og systematisk tænkning, og ved at sættes i stand til at magte hjemmets mindre opgaver kunne kvinderne udvikles til senere at løse samfundets opgaver. – 1893 rettede hun henvendelse til J. C. Christensen om oprettelse af en husholdningshøjskole i tilknytning til landbohøjskolen med det formål at tilbyde uddannelse i husholdningsspørgsmål hvilende på et videnskabeligt grundlag. 1899 vedtog Dansk Kvindesamfund at støtte sagen der da også i mange år var en af DKs store mærkesager. 1960 blev B.N.s navn og initiativ nævnt fra folketingets talerstol under en forespørgselsdebat om en videnskabelig husholdningsuddannelse på nordisk basis. "Vi må have et universitet, vi kan ikke nøjes med mindre", var B.N.s fremsynede krav – i øvrigt stadig debatsag 1978.

B.N. var fra sin ungdom gennem sit store arbejde for DK aktiv i en lang række andre vigtige samfundsspørgsmål omkring kvindernes valgret, forbedring af kvinders og børns levevilkår, ligeløn, retsstilling for børn født uden for ægteskab mv. Men først og sidst var uddannelsesspørgsmålene hendes hjertesager. Hun var utrættelig i sit virke, ikke mindst for at de husøkonomiske emner skulle indgå i folkeskoleundervisningen og var initiativtager til DKs andragende af 1914 til regeringen om at det måtte lovgives at der i skolerne indførtes obligatorisk undervisning for begge køn i sundhedslære, næringsmiddellære, husholdningsregning og regnskab samt i praktisk skolekøkkenarbejde. Hendes samfundsøkonomiske og pædagogiske interesse udmøntedes 1905 i hendes oprettelse af Birgitte Berg Nielsens Husholdningsskole og -seminarium. Hun uddannede på husholdningsskolen så forskellige grupper som unge piger og husmødre, køkkenchefer og hørehæmmede. På seminariet uddannede hun på et toårigt kursus lærerinder til husholdningsskoler, skolekøkkenundervisning og til konsulentarbejde. Hun oprettede samtidig med skolen et forsøgslaboratorium hvor hun foretog analyser af levnedsmidler, veje-forsøg og forsøgskogninger. Hun udarbejdede næringsmiddeltabeller og parteringstavler til brug i skolens undervisning og udgav også fra 1906 til 1938 en række aktuelle rapporter og lærebøger fx Næringsmiddellære, 1920–28, Danske Analyser af dansk Mad, 1924, Køkkenteori og Kogebog til 101 Skolekøkkenmiddage, 1927, Kulhydratfattig Kost, 1933. Desuden udgav hun lærebøger til husholdningsregning mv. Hun var medlem af flere betydende udvalg og kommissioner fx af Husholdningskommissionen af 1918.

Familie

Forældre: lærer Jens Nikolaj Poulsen Berg (1827–81) og Dorthe Marie Jensen (1835–1909). Gift 7.8.1887 i Kbh. (Cit.) med snedker Rasmus August Nielsen, født 27.8.1859 i Hjørring, død 8.8.1939 på Frbg., s. af vognmand Niels Christensen (1817–1907) og Ane Olesen (1819–98). – Søster til Hagbart Berg.

Annonce

Ikonografi

Portrætteret på et gruppebill. af Marie Luplau "Fra Kvindevalgretskampens Tid" (folketinget). Foto.

Bibliografi

Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamfunds hist. gennem 40 år, med tillæg, 2.udg., 1939 138–141 o.fl.st. Aagot Lading: Dansk kvindesamfund gennem 25 år, 1939. Marence Tarp: Husholdningsskolernes forenings hist. 1906–1956, 1956 26–36. Iver Hiort: Kvindernes årbog, 1912 214. Folketingets forhandlinger 1959–60 5694.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Søndergaard: Birgitte Berg Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286801