Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Garboe

Oprindelig forfatter EKr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Garboe, Hans Axel Garboe, 24.10.1886-15.9.1970, naturhistoriker, forstander på Jægerspris. Født i Nykøbing F, død i Hørsholm, begravet på Asminderød kgd., Frederiksborg amt. G. blev student fra Nykøbing katedralskole 1904 og tog 1910 skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi med geologi som hovedfag. 1915 blev han dr.phil. ligeledes fra Kbh.s univ. G. var ansat som assistent ved Mineralogisk (nu Geologisk) museum 1910-11, men overgik efter N. V. Ussings død til universitetsbiblioteket som assistent (1911-14) og underbibliotekar (1914-24) idet han vist indså at gemytternes uoverensstemmelse kunne vanskeliggøre samarbejdet med en ny museumsbestyrer. 1922-24 var G. frivillig social medarbejder ved Kbh.s kommunehospitals nerve- og sindssygeafdeling (6.afd.) under professor A. Wimmer. Arbejdet blev finansieret af G.s familie, men opgaves da det blev for belastende. Derefter blev G. sognepræst på Agersø 1924-35. Blandt 79 ansøgere udpegedes G. 1.7.1935 som forstander for Frederik Vits stiftelse Jægerspris. Han fungerede kun som forstander til 1.10.1938. 1940 blev G. sognepræst i Skibby. Han varetog dette kald til han 1952 påbegyndte sit utroligt aktive otium i hvilket han 1952-66 var konsulent for Mineralogisk museum i videnskabshistoriske spørgsmål. G.s historiske interesse og bevidsthed manifesterede sig allerede 1911 i afhandlingen om fosforsyre i danske sedimenter hvor han indledningsvis redegør for sin gamle lærer og inspirator Magnus Jespersens rolle i påvisningen af faststående fosforitlag på Bornholm og senere dennes forgæves kamp for at få landmændene til at bruge den som gødning.

G.s overgang til universitetsbiblioteket fulgtes af en ændring fra publikationer med et overvejende landbrugsgeologisk sigte til publikationer med overvejende videnskabshistoriske emner, herunder disputatsen Kulturhistoriske Studier over Ædelstene med særligt Henblik paa det 17. Aarhundrede, 1915. G.s sociale gerning på kommunehospitalet indrammes og karakteriseres af udgivelsen af nogle publikationer han var medarbejder ved, nemlig oversættelsen af H. E. Fosdick: Tjenersind, 1922 og Alkoholspørgsmaalet (sammen med M; Th. Nielsen), 1924, ligesom publikationen Send Lazarus til mine Brødre (udg. af Blå kors), 1925 sikkert på én gang uddrager en syntese af arbejdet og fører over i en periode hvor G. forfægter en kombination af rimelig individuel forsorg med en forebyggende og derfor mere rationel forsorg der også skal omfatte eugeniske foranstaltninger, men på et strengt videnskabeligt arvebiologisk grundlag og med sterilisation som helt dominerende middel. Arvebiologi havde G. fået indblik i via litteraturen, men kraftigt udbygget gennem egne arvebiologiske forsøg med planter på Agersø samt iagttagelser på øen vedrørende den lille, isolerede befolknings arvebiologiske forhold samt gennem et kortvarigt studieophold ved professor Øjvind Winges laboratorium på landbohøjskolen. Hans tanker vedrørende forsorgs-biologiske problemer fik deres største udbredelse med publikationerne Arvelighedsforskning og social Forsorg, 1931 der byggede på nogle af ham afholdte universitetsforelæsninger med sigte på ikke-biologer, og Biologisk Familieforskning og dens samfundsmæssige Betydning (i Arv og Race, 1934) hvor G.s indlæg holdningsmæssigt ligger helt på linje med flere af medforfatternes, bl.a. socialminister K. K. Steinckes og professor Wimmers. – I bogen Bornholmer-Geologen Magnus Jespersen. Et Bidrag til en Mands og hans Slægts Historie, 1931 kombinerer G. sin videnskabshistoriske interesse med sin arvebiologiske, samtidig med at han sætter sin kære, gamle naturhistorielærer et værdigt minde. Skønt G. allerede 1931 følte det belastende at leve på Agersø, og skønt der var bestræbelser igang for at få ham til Kbh.s univ. som videnskabshistoriker eller ind i forsorgsbiologisk registreringsarbejde, forlod han først 1935 Agersø og da for at blive forstander i Jægerspris. Pioneren i dansk socialt hospitalsarbejde toppede sin karriere som forsorgsmedarbejder her i en overraskende kort periode. 1938 supplerede, uddybede og afrundede han sine Agersøstudier i den meget udførlige topografiskhistoriske bog: Agersø i Store Bælt med Naboøen Omø gennem Tiderne, 1938. 1939 udsendtes i Danmarks radio hans radiospil: Præsten Hr. Jes, byggende på en episode fra Nykøbing Falster under svenskekrigene, men med et vist moralskpolitisk sigte.

I løbet af tiden i Skibby koncentrerede G. sig mere og mere om studier over lægevidenskaben og naturen i 1600-tallet, specielt de to betydelige danske forskere, Thomas Bartholin (1616-80 og Niels Stensen og deres relationer blev behandlet, kulminerende i afhandlingerne Niels Stensens (Stenos) geologiske Arbejdes Skæbne. Et Fragment af dansk Geologis Historie, 1948 og Thomas Bartholin. Et Bidrag til dansk Natur- og Lægevidenskabs Historie i det 17. Aarhundrede I–II, 1949-50. Dennes sidste var en væsentlig årsag til at G. fik tildelt Lederleprisen og 1957 blev æresmedlem af Dansk med.-hist. selskab. Efter tilbagekomsten til Mineralogisk museum blev arbejdsfeltet først og fremmest geologiens historie i Danmark, inkluderende det praktiske arkivarbejde, udarbejdelsen af Generalregister til Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening såvel som udarbejdelsen af mange små og store afhandlinger. Niels Stensen (Steno)-forskningen fik, i fortsættelse af studierne i fyrrerne, en central placering, og muligheden for udbredelse af kendskabet til dennes geologiske arbejder i den engelsksprogede verden blev gennem G.s oversættelse til engelsk af Canis Carchariae dissectum Caput, 1667 (Dissektion af et hajhoved) betydeligt forøget. Geologiens historie i Danmark I–11, 1959 og 1961, blev ikke alene den første samlede fremstilling af emnet, men også en hyppigt benyttet håndbog blandt faggeologer.

Annonce

Sideløbende med arbejdet på og udgivelsen af Geologiens historie i Danmark og efterfølgende denne udkom mindre afhandlinger der på visse punkter uddybede den, deriblandt en redegørelse vedrørende det i Det kgl. bibliotek opbevarede manuskript til Erasmus Bartholins afhandling om lysets dobbeltbrydning (i Fund og Forskning VIII, 1962). På denne måde afrundede han sine studier over denne pionerindsats på krystaloptikkens område. G. publicerede bøger, afhandlinger til videnskabelige serier og tidsskrifter, et vidtspændende felt af artikler til populærvidenskabelige og andre faglige tidsskrifter samt bidrag til samleværker, hvilket hans sidste afhandling Naturforskning på polyhistorernes tid er et godt eksempel på. Den blev offentliggjort i Danmarks natur XI, 1971. G. har været medlem af hovedbestyrelsen for landsforeningen Arbejde adler, redaktør af landsforeningen Det blå kors' blad 1950-55 samt medlem af repræsentantskabet for landsforeningen Forsøgsdyrenes vel. Interessen for denne sag har givet sig udslag i artikler om vivisektion og dyreforsøg i almindelighed.

Familie

Forældre: lærer ved Nykøbing højere borgerskole Carl Christian Madsen (født 1859) og Gjertrud Christine Jacobsen (født 1863). Navneforandring 15.3.1911. Gift 17.5.1916 i Ordrup med Gerda Juliane Adelaide Nie)sen, født 29. 8.1886 i Vridsløselille, død 7.2.1970 i Asminderød, d. af lærer ved fængslet sst., senere leder af fængselsselskabets kontor Ole N. (1854-1924) og Adelaide Wilhelmine Orth (1862-1923).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Kulturminder ny r.V, 1965 115-43 (m. indledn. af H. D. Schepelern). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.suniv. nov.1915 78f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Kristiansen: Axel Garboe i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289926