A. Oppermann, Adolf Oppermann, 14.1.1861-15.11.1931, forstander for statens forstlige forsøgsvæsen. Født i Nyrup ved Skælskør, død i Springforbi, begravet i Tårbæk. O. blev student fra Sorø akademi 1879 idet dog skolegangen var afbrudt af et år i handelslære. Et af sine forstlige elevår tilbragte han hos H. C. Ulrich. Allerede før forstkandidateksamen 1883 fik han ansættelse som assistent ved landbohøjskolens skovbrugsafdeling hvor han straks overtog undervisningen i visse fag. 1887 blev han udnævnt til lærer i skovbrug, 1895 til professor. Da skovreguleringens forsøgsafdeling under statsskovene 1901 omdannedes til et selvstændigt forstligt forsøgsvæsen blev O. knyttet hertil som fast forsøgsleder. 1910 blev han udnævnt til forstander, men først 1917 blev der oprettet et forstanderembede for O. som nu forlod sin stilling på landbohøjskolen hvor han dog fortsatte med at undervise i skovbrugets historie og statistik indtil 1922.

O.s undervisningsfag var vare- og handelslære, skovbrugets historie og statistik og træmålings-lære. Til støtte for undervisningen udarbejdede han gode lærebøger og fik samtidig publiceret en del afhandlinger der var blevet til i tilslutning til hans forskning. Lærebøgerne udkom ofte i autograferet form i første omgang, senere som trykte bøger: Træ og andre Skovprodukter, 1911-16, Skovene og Skovbruget i Danmark. 1917-18, Skovene og Skovbruget i Forhold til Samfundet, 1897. Af O.s andre arbejder skal fremhæves: Bidrag til det danske Skovbrugs Historie 1786-1886 (Tidsskr. for Skovbrug X, 1889), et fremragende ungdomsarbejde der siden har været rygraden i dansk skovhistorie, hans forstmandsbiografier til Dansk biografisk Lexikon 1. udg. samt afhandlinger i "Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1858-1908" som han ydermere redigerede sammen med J. E. V. Boas. Også uden for sit undervisningsområde var O. en flittig skribent. Af særlig betydning var Haandbog i Skovbrug, 1898-1902, udarbejdet i samarbejde med L. A. Hauch, idet O. dog må betragtes som hovedkraften. O. lagde megen vægt på at skabe interesse for skove og skovbrug hos lægmand, og fra hans hånd foreligger adskillige populærvidenskabelige afhandlinger, fx Vore Skove i Fortid og Nutid i Den danske Stat. Danmarks Natur, 1899. O. besad en omfattende viden på mange områder, og han benyttede denne til at give de studerende forståelse for skovbrugets stilling i samfundshusholdningen.

Som den første leder af statens forstlige forsøgsvæsen ydede O. en overordentlig indsats, først som forsøgsleder under den af P. E. Müller ledede forsøgskommission og fra 1910 som forstander og kommissionens formand. 1911 fik forsøgsvæsenet areal til planteskole ved Egelund nær Fredensborg, og 1919 flyttede forsøgsvæsenet fra en lejlighed i København til Springforbi. O. redigerede skriftrækken: Det forstlige Forsøgsvæsen i Danmark hvis første hefte udkom 1905 – ialt 11 bind i O.s tid. Af O.s mange afhandlinger heri skal fremhæves: Vrange Bøge i det nordøstlige Sjælland, 1908, Skovfyr i Midt- og Vestjylland, 1922, Dyrkning af Lærk i Danmark, 1923 og Egens Træformer og Racer, 1932 (posthumt). I forbindelse med sine afhandlinger havde O. ofte foretaget studier og iagttagelser gennem mange år og anlagt talrige forsøg, bl. a. med henblik på at belyse skovtræernes arvelighedsforhold, herunder skovfrøets geografiske og individuelle herkomst. Hans forskning vedr. skovtræernes arvelighed bidrog i høj grad til at gøre hans navn kendt i den internationale forstlige verden. O.s historiske sans viser sig klart i mange af hans afhandlinger der er forsynet med afsnit der beskriver træarters, skovenes eller skovbrugets historie. I denne forbindelse skal nævnes Den danske Skov-Lovgivning 1660-1924, et stort og vigtigt afsnit i skovlovkommissionens betænkning, udg. af landbrugsministeriet 1929. Han bearbejdede selv mange af sine afhandlinger til populærvidenskabelige artikler som blev trykt i Hedeselskabets Tidsskrift og udgivet samlet i bogform under titlen: Fra Skov og Hede, 1929.

O. var medlem af, ofte formand for, et stort antal kommissioner og udvalg. Han var medstifter af Dansk skovforening 1888 og medlem af foreningens bestyrelse 1888-1920. Han var medlem af kommissioner vedr. skovlovgivning, opmåling og sortering af skovprodukter, handelsspørgsmål, metersystemets indførelse i skovbruget, skovfogeduddannelsen, statens tilsyn med de private skove, lens og stamhuses overgang til fri ejendom, undervisning i tropeskovbrug o.m.m. Han deltog også ivrigt i det internationale forstlige samarbejde, bl. a. i den internationale union af forstlige forsøgsstationer hvor han var formand for unionens bibliografiske komité. Hertil havde han gode forudsætninger idet han havde været efor for landbohøjskolens bibliotek og formand for skolens bibliotekskomité 1891-98. Sammen med V. Grundtvig samlede han stof til Den danske Skovbrugs-Litteratur indtil 1925. Bibliographia universalis silviculturae. I. Dania. 1935.

Da pensionsalderen nærmede sig fandt O. at han endnu havde adskillige arbejder af fuldføre, og hans ansættelse som forstander blev forlænget til 1933. Han døde mens han arbejdede på Egens Træformer og Racer hvortil han dog havde manuskriptet så godt som færdigt. Gennem et halvt århundrede hørte O. til de førende i dansk skovbrug. Han er den forstmand der har bidraget mest til den danske skovbrugslitteratur, jfr. de forstlige bibliografier der indeholder ca. 235 titler på afhandlinger fra hans hånd. Han havde en skarp hjerne, og han kunne være sarkastisk over for modstandere i en diskussion, men hans ord var velovervejede. Han var hjælpsom og forstående når nogen søgte råd og vejledning, og hans indsats for at finde opgaver til unge forstkandidater er legendarisk.

O. foretog mange rejser, såvel i udlandet som i Danmark til hvis skove han besad et indgående kendskab. Hans studierejse 1887 foregik dels i Østrig-Ungarn, dels i Danmark. Han var værdsat af udenlandske kolleger, var æresmedlem af Finska forstsamfundet, medlem af det svenske Kgl. lantbruksakademi, korresponderende medlem af Society of American Foresters, eneste udenlandske forstlige medlem af det franske landbrugsakademi og æresdoktor ved Hochschule für Bodenkultur i Wien (1920). Han var æresmedlem af Danske forstkandidaters forening, og efter hans død rejste foreningen en mindesten for ham ved det forstlige forsøgsvæsen i Springforbi.

Familie

Forældre: skovrider ved Holsteinborg Adolph Carl Nicolaus Mathias O. (1819-97) og Amalie Nicoline Rasbech (1829-1914). Gift 25.10.1889 på Frbg. med Agnes Elise Marie Johansen, født 10.6.1862 i Korsør, død 3.11.1952 i Kbh., d. af barber Peder Tønnes J. (1831-1912, gift 2. gang 1871 med Bodil Cathrine Thye, 1832-1925) og Agnes Elise Cathrine Thye (1828-69).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Carl Christensen: Den danske botaniske lit. 1880-1911, 1913 186-93. Samme: Den danske botaniske lit. 1912-39, 1940 19-22 (bibliografi). – A. O. i Botanisk t. XXXIX, 1927 492-94 (om P. E. Müllers forelæsnings-hefter). – Fr. Brammer i Tidsskr. for skovvæsen XXIV, 1912, 106-14. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924-26 867f. Politiken 14.1.1931 og 16.11. s.å. Næstved tid. 30.10. s.å. Berl. tid. 16.11. s.å. C. E. Flensborg i Hedeselsk.s t., 1931 21-23 465-68. C. H. Bornebusch i Botanisk t. XLI, s. å. 441-43. Aage Wielandt i Soranerbl. XVI, s. å. 15f. H. G. Olrik sst. 103f. V. Malling i Arkitekten U, s. å. 239f. A. Holten i Dansk skovforen.s t. XVII, 1932 1-11. Den kgl. vet. & landbohøjskole 1858-1958, 1958. Poul Lorenzen sst. XLVI, 1961 1-7.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig