Fritz Bech

Fritz Bech, Fritz August Bech, 25.7.1863-20.10.1945, døvstummepædagog. Født i Horsens, begravet Trin. kgd., Fredericia. B. blev student fra Horsens 1881 og allerede 1882 lærer ved Det kgl. døvstummeinstitut i Kbh. Samtidig fortsatte han studierne og bestod 1888 skoleembedseksamen med latin som hovedfag, græsk og dansk som bifag. 1904–44 var han forstander for den fra døvstummeinstituttet i Fredericia udskilte kgl. døvstummeskole for de bedst begavede egentlige døvstumme. Hertil havde han gjort sig fortjent ved sin lærervirksomhed og et stort uegennyttigt arbejde for de voksne døvstumme i hovedstaden. 1892 blev han valgt til formand for landets ældste døvstummeforening, Døvstummeforeningen af 1866; og i hans tid opførtes alderdomshjemmet for døvstumme i Kbh., ligesom han tog initiativ til opførelse af de døvstummes kirke. Fra 1891 til 1904 redigerede han Smaablade for Døvstumme hvis abonnenter hovedsagelig var tidl. elever fra instituttet i Kbh. Bladet blev senere medlemsblad for Døvstummeforeningen af 1866 og Danske døves landsforbund. Da direktørstillingen ved døvstummeanstalterne ved lov af 31.3.1926 blev nedlagt blev B. udnævnt til formand for de ifølge loven oprettede forstander- og undervisningsråd. – Som dansk redaktør af Nordisk tidskrift for dovstumskolan 1909–37 har B. deltaget i den metodestrid der med Georg Forchhammer i slutningen af forrige og begyndelsen af dette årh. bragte liv i døvstummesagen i Norden. Som lærer ved instituttet i Kbh. der dengang omfattede de svagest begavede egentlige døvstumme, og med det kendskab til de voksne han havde erhvervet sig var han ivrig tilhænger af tegnsprogets anvendelse i undervisningen og modstander af de Forchhammer'ske hjælpetegn for aflæsning fra munden (det såkaldte mund-håndsystem), et modsætningsforhold der i tidens løb er ophævet ved gensidig forståelse af begge metoders værdi. Som et forsoningstegn mellem de to metoder kan nævnes at han fra 1924–45 var redaktør af månedsbladet Effata, stiftet 1883 af lærere ved "taleskolerne" Fredericia og Nyborg som en modvægt mod Smaablade for Døvstumme. 1890 udgav han Ordbog for Døvstumme der i 1916 udkom i 2. stærkt forøgede udgave; 3. udg. 1950. –