C.P.A. Koch

C.P.A. Koch, Cornelius Peter August Koch, 12.9.1816-9.3.1892, rederidirektør. Født i Husum, død i Kbh., begravet sst. (Ass.). K. kom til Kbh. i sit 16. år, og efter at have arbejdet en kortere tid på forskellige handelskontorer fik han ansættelse hos Chr. Broberg & Søn og blev her i adskillige år, indtil han etablerede sig selv først med almindelig agenturforretning og siden som dampskibsekspeditør og ruteskibsreder. I disse sidstnævnte stillinger blev han, efterhånden som årene gik, en virkelig nyskaber i sin samtid. 1845 var han således ekspeditør for Königin Caroline Amalie der sejlede mellem Kbh. og Flensborg, og 1847 for Laaland og Sjælland der gik i fart på Rostock. Først i 50erne trådte han i forbindelse med et skotsk firma og gik kort efter i kompagni med en yngre deltager i dette, William Henderson, under firma K. & Henderson. 1856 tog han initiativet til stiftelsen af Det almindelige danske Dampskibsselskab som under hans ledelse havde til formål at få etableret en regelmæssig Nord- og Østersøfart under dansk flag, og allerede s.å. optoges en regelmæssig besejling af Antwerpen som siden skulle blive et af de vigtigste knudepunkter i dansk ruteskibsfart. 1858 foreslog han den danske regering at optage sejlads på Island, hvilket også skete med dampskibet Arcturus under K.s ledelse. I begyndelsen af 60'erne havde K. store planer om i forbindelse med sine engelske venner at få oprettet et selskab til besørgelse af rutefarten mellem Danmark og England, men disse planer krydsedes ved den i London 1866 udbrudte handeiskrise. Samtidig gjorde imidlertid C. F. Tietgen sig til talsmand for en sammenlægning af de dengang bestående større danske ruteinteresser med det resultat, at Det Forenede Dampskibs Selskab blev dannet i slutningen af s.å. ved en sammensmeltning af K. & Hendersons, H. P. Priors og Det almindelige danske Dampskibsselskabs rederiforretninger. I dette nye selskab blev K. direktør for udenrigsfarten og H. P. Prior for indenrigsfarten indtil 1872, fra hvilket år K. indtil 1887 fungerede som enedirektør. I sidstnævnte år indtrådte C. O. E. Normann som meddirektør, men K. vedblev at sidde i direktionen til sin død trods tiltagende svagelighed. Som rederidirektør har K. utvivlsomt en væsentlig del af æren for den omfattende udvikling af DFDSs rutenet som gennemførtes i 70erne og 80erne, og selv om også Tietgen ved mange lejligheder øvede en både inciterende og afgørende indflydelse udtalte han åbent ved K.s død, at denne på sit område havde været en banebryder. – Etatsråd 1891.