H.C. Tscherning

H.C. Tscherning, Hans Christian Tscherning, 29.4.1804-19.1.1886, veterinær. Født i Middelfart, død i Kbh. (Matth.), begravet sst. (Ass.). En omfattende videnskabelig uddannelse, med farmaceutisk eksamen 1822 og kirurgisk eksamen 1829 i forbindelse med nært slægtskab med veterinærskolens forstander professor Carl Viborg bevirkede at T. 1830 knyttedes som 3. lærer til denne højskole. Indtil 1837 underviste han i fysik, kemi, botanik og farmaci samt bestyrede højskolens apotek. 1836 supplerede han sin uddannelse med dyrlægeeksamen og foretog en studierejse til europæiske veterinærskoler og stutterier. Efter hjemkomsten overtog han undervisningen i farmakologi og farmaci og fra 1840 tillige beslaglære. Titlen regimentskirurg blev tildelt ham 1839, og ved Carl Viborgs død 1844 udnævntes han til lektor og 2. lærer, 1851 blev han titulær professor. Foruden ovennævnte fag forelæste T. nu tillige statsveterinærvidenskab (retslære) (dog ikke 1846-52) og varetog de dertil knyttede veterinærpolitiforretninger. Da veterinær- og landbohøjskolen oprettedes 1858 afskedigedes T. som lektor men udnævntes samtidig til veterinærfysicus for Danmark og 1863 tillige for Slesvig, dog uden fast løn. Han beklædte tillige stillingen som docent i statsveterinærvidenskab indtil 1869. Som veterinærfysicus fungerede han til 1880. T. var en flittig mand der nærede megen interesse for sin lærergerning, men hans undervisning skal have været vidtløftig og kedelig. I sine optegnelser klager han over mangel på anerkendelse; det synes som om han ikke stod i noget godt forhold til sine medlærere, og Jonas Collin (1776-1861) og senere C. E. Fenger var tilbøjelige til at skyde G. With og T., der repræsenterede traditionen fra Viborgernes tid, til side for H. C. B. Bendz, S. H. Bagge og F. V. A.

Planen om at knytte veterinærskolen sammen med en undervisningsanstalt for landbrugere bekæmpede T., idet han ikke uden grund frygtede for at den ville blive til skade for den egentlige veterinærundervisning. Han følte sig i det hele mere som veterinær end de mænd der på den tid havde den væsentlige indflydelse hvad der er ganske naturligt da de savnede egentlig veterinær uddannelse. Det var også T. imod at man 1851 oprettede det veterinære sundhedsråd og derved fratog skolen ledelsen af landets veterinære anliggender, og det krænkede ham at han ikke blev medlem, uagtet han uden tvivl havde mere indsigt i bekæmpelsen af epidemier og i organisationen af veterinærvæsenet end de der fik sæde i rådet (With undtagen). 1858 indvalgtes T. endelig i rådet, var medlem til 1880 og sad i to perioder som formand (1862-67, 1871-80). I sommeren 1865 foretog han en større rejse til flere europæiske lande (beskrivelse findes i dagbøger for 1865). Som veterinærfysicus indlagde T. sig stor fortjeneste ved bekæmpelse af flere alvorlige smitsoter, særlig snive, oksens ondartede lungesyge og fåreskab. Særlig fortjenstfuld var hans kamp mod den ondartede lungesyge på Tyrstinggård og mod den såkaldte "svæld" som han påviste ikke var andet end en mildere grad af fåreskab; til sygdommens bekæmpelse udarbejdede han en Vejledning til Faareskabs Behandling. Rationelt bekæmpede han også fåreskab på Island hvor man var kommet ind på den urimelige foranstaltning at nedslå de angrebne får. T. rejste derop i sommeren 1859 som overordentlig regeringskommissær og satte igennem at fårene blev behandlet med bade hvorved det lykkedes i løbet af få år at nedkæmpe sygdommen så myndighederne 1864 kunne melde at fåreskab var så godt som udryddet på øen. Om disse og andre smitsoter har T. skrevet i Tidsskrift for Veterinairer (VIII, 1860; IX, 1861) og i sine dagbøger. T.s trykte arbejder er ikke omfattende; som et vidnesbyrd om hans interesse for veterinærvæsenet kan anføres hans skrift Efterretning om den kongelige danske Veterinairskole, 1851 og det 1841 udgivne lille skrift Nogle Bemærkninger over Veterinairskolers Organisation; med særskilt Hensyn til den danske Veterinairskole. Af en Haandbog i Veterinairpharmacologien fik han kun 1. del trykt (1843). Blandt mindre tidsskriftartikler over veterinæremner kan nævnes Beretning om Forsøg foretagne med Indpodning af Snive (i Tidsskrift for Veterinairer VI, 1858 og VII, 1859) og Anatomisk-physiologiske Bemærkninger over Hestens Taa. Et Bidrag til Hestens Beslaglære, 1843. – Regimentskirurg 1839. Etatsråd 1869.