G. Sand

G. Sand, Gerhard Alexis Cappelen Sand, 7.2.1861-24.4.1921, veterinær. Født i Lemvig, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). Allerede som ung veterinærstuderende viste S. interesse for lærergerning og var så vel naturvidenskabeligt funderet at han manuducerede studiekammerater og landbrugs- og forststuderende i zoologi. Efter dyrlægeeksamen 1883 og et kort ophold på landet for at prøve praktisk dyrlægegerning blev han s.å. ansat som assistent i veterinær- og landbohøjskolens stationære klinik. Som fritidsstudium arbejdede han med bakteriologiske undersøgelser hos professor C. J. Salomonsen, og var den første der her hjemme (på et dyrlægemøde 1885) redegjorde for bakteriologien og dens arbejdsmetoder. Han fortsatte den bakteriologiske forskning, og sammen med C. O. Jensen offentliggjorde han 1886 i Tidsskrift for Veterinærer afhandlingen Om ondartet Ødem og Ødembacillen. 1888 kunne de to forskere i 12. Beretn. fra Veterinær- og Landbohøjskolens Laboratorium for landøkonomiske Forsøg give en meddelelse om kværkestreptokokken som årsag til kværke. For veterinærvidenskaben var det udviklingsrige år, og da professor B. Bang ikke kunne overkomme sin omfattende gerning blev det overdraget S. 1885 at forelæse sygdomslære for de landbrugsstuderende og lede operationsøvelser med de veterinærstuderende. 1887 udnævntes S. til lærer ved landbohøjskolen, 1895 blev han professor. Han fik ledelsen af ambulatorisk klinik, men underviste samtidig i fødselshjælp og overtog fra 1889 tillige kirurgien. På begge disse områder satte hans lærergerning dybe spor. Til fødselshjælpsøvelserne konstruerede han et fantom hvorved alle former af fødselshindring praktisk kunne demonstreres. Inden for kirurgien bærer instrumenter til kastrationsbrug og tandoperationer (Maanedsskrift for Dyrlæger III, 1891–92) S.s navn og vidner om hans praktiske sans og operative dygtighed. Omlægning af højskolens veterinærfag medførte at S. 1896 opgav kirurgien og overtog den del af husdyrbrugsfaget der vedrører hestens avl og pleje. Hans virke og talrige foredrag inden for dette arbejdsfelt blev af stor betydning for vor hesteavl. Han var ikke udpræget renavlsmand som F. V. A. Prosch. – S. var delegeret for Kbh.s amt i stats-hingsteskuekommissionen og formand for nævnte kommission på Bornholm. Som bestyrelsesmedlem af Den danske dyrlægeforening og Kbh.s dyrlægeselskab viste han interesse for dyrlægernes fagorganisation. 1912–21 var han medlem af Det veterinære sundhedsråd. I Maanedsskrift for Dyrlæger offentliggjorde han mange afhandlinger om kirurgiske, obstetriciske og hippologiske emner. Nævnes bør også publikationen Om de Ændringer, som den drægtige Bør hos Hoppen og Koen underga'ar, meddelt i højskolens årsskrift (1918); sst. kom 1919 mindeskriftet om Ignaz Philipp Semmelweis 1818–1918. I den første udformning benyttede S. sin biografiske skildring af denne lægevidenskabens martyr til et foredrag (1912) for veterinærstuderende, et oratorisk mesterværk der bar vidne om S.s fint kultiverede personlighed. Ud over det rent faglige søgte S. altid at delagtiggøre sine elever i sit stærkt litterært og kunstnerisk prægede livssyn. 1926 lod danske dyrlæger på højskolens nyopførte fødeklinik (nu Institut for husdyrenes reproduktion) opsætte en sandstenstavle, tegnet af Christen Borch, med bronzerelief af S. af Rasmus Andersen, i mindet om S. som grundlægger af den veterinære obstetrik som selvstændigt fag ved højskolen og som tak for hvad S. havde betydet som menneske, lærer og forsker.