Carl Viborg

Carl Viborg, 25.7.1783-7.10.1844, veterinær. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Frels.), begravet sst. (Frels, urtegd.). Indtil sit 17. år blev V. privat undervist dels i hjemmet, dels hos kapellan Bergmann i Mariager der 1802 dimitterede ham til universitetet. Efter faderens død trådte farbroderen, professor Erik Viborg ham i fars sted, og under hans vejledning studerede han veterinærvidenskab i forening med medicin og kirurgi. Efter i nogle år at have været hjælpelærer ved veterinærskolen blev han 1809 ansat som lektor med forpligtelse til at tage kirurgisk eksamen hvilket han gjorde s.å. 1809-10 var han kandidat på Almindelig hospital, 1816 fik han titel af professor, og ved Erik Viborgs død 1822 blev han veterinærskolens forstander og førstelærer. Som andenlærer havde han doceret anatomi, fysiologi, kirurgi og farmakologi, som førstelærer forelæste han især over sygdomslære og hestens ydrelære. I Veterinair-Selskabets Skrifter (III, 1818) findes flere afhandlinger af ham; af disse er navnlig en om den 1815-16 herskende Hunde-Enzootie og Vandskræk samt en om luftrørssnit hos heste af betydning. Han udgav tillige en del småskrifter om hesteopdræt, 1824, Den ondartede Lungesyge hos Hesten, 1826, Faarekoppesygen, 1831, mund- og klovsyge, 1841 og om bradsot, 1844, skrev landøkonomiske og medicinske afhandlinger og udsendte 1836 nye, forøgede udgaver af Erik Viborgs Hestens Ydrelære og Veiledning til Svinets Behandling som Huusdyr. V. var medvirkende ved den 1826 udgivne Pharmacopoea veterinaria militaris. 1837 udgav han en beslaglære. Hans 1827 udgivne førstehæfte af Veterinair-Samlinger blev desværre ikke fortsat. Ved skriftet Eric Nissen Viborg. Kort biographisk Skizze, 1823, satte han sin farbror et smukt minde. V.s arbejder er velskrevne, og traditionen går ud på at han var en begavet og livlig mand der i begyndelsen gjorde god fyldest som lærer, men efterhånden synes at være blevet temmelig forsømmelig. Allerede 1830 lyder der stærke klager over forholdene ved skolen, og 1837 gentoges de i forstærket form i dagpressen. Skolens direktion indstillede ham derfor til afskedigelse. Han beholdt dog sin stilling, men fik tilhold om at opfylde sine forpligtelser.