Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

St. Friis

Oprindelig forfatter COJen
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

St. Friis, Steffen Christian Julius Landkilde Friis, 19.10.1861-22.3.1942, veterinær. Født i Hundslev, Fyn, død i Kbh. (Skt. Jacob), urne på Garn. kgd. F.s studieophold ved veterinærskolen faldt på et tidspunkt da veterinærstudiet endnu ikke i væsentlig grad var påvirket af de fremskridt medicinen på grundlag af naturvidenskaberne allerede fremviste. Han søgte derfor efter overstået eksamen (1883) til veterinærskolerne i Dresden og Wien hvor husdyrenes patologiske anatomi og den fremspirende bakteriologi allerede havde opnået plads inden for undervisningens rammer, og han var i øvrigt – ligesom adskillige af sine samtidige – henvist til ved selvstudium og ved støtte fra forskellige sider at søge den videreuddannelse der satte ham i stand til at udfylde de betydningsfulde stillinger han efterhånden kom til at beklæde. Som et led i denne uddannelse må nævnes hans flerårige assistenttjeneste ved veterinærskolens klinikker. 1887 blev han knyttet til Kbh.s sundhedskommission, og n.å. indtrådte han tillige i hærens dyrlægekorps.

I sundhedskommissionen fungerede han i 41 år, knyttet til lægepersonalet, først som eneste, senere som 1.dyrlæge. I denne periode reorganiseredes tilsynet med butiks- og torvehandelen med animalske fødemidler og udstedtes det første omfattende regulativ vedrørende hovedstadens forsyning med mælk (1904); dette, for hvilket grundlaget var udarbejdet af F., blev senere revideret og suppleret, og det blev benyttet som grundlag for lignende sundhedsvedtægter i provinsbyerne. Hans virksomhed på dette område har således haft banebrydende betydning for mælkehygiejnens udvikling i Danmark. Også på kødkontrollens udvikling har F. haft væsentlig indflydelse, dels gennem sin daglige virksomhed i hovedstaden, selv om ledelsen af de offentlige slagtehuse ikke direkte har været undergivet sundhedskommissionens tilsyn, dels og særlig som medlem af kommissioner og udvalg nedsat af Kbh.s kommune, justits- og landbrugsministeriet, og endvidere gennem arbejde inden for den af danske dyrlæger 1899 stiftede Kødkontrollør-forening (senere Kød- og mælkehygiejniske forening for danske dyrlæger). Han var formand 1906-12 og udnævntes til æresmedlem 1924. Som formand var han virksomt medlem af forskellige af foreningen nedsatte udvalg der bl.a. 1902 tilvejebragte højst tiltrængte ensartede bedømmelsesregler for kødkontrol samt 1904 udarbejdede Forslag til Sundhedsvedtægtbestemmelser angaaende Kødkontrol i Kommuner, hvor der ikke er offentligt Slagtehus.

Efter at have været tjenstgørende reservedyrlæge i hærens dyrlægekorps 1888-93 udnævntes F. 1894 til korpsdyrlæge og ansattes ved 1.artilleriregiment; 1900 udnævntes han til overdyrlæge og 1905 til stabsdyrlæge og chef for dyrlægekorpset; han fratrådte denne stilling 1931.

Annonce

Som chef for dyrlægekorpset tilvejebragte han faste rammer for de værnepligtige dyrlægers militær-veterinære uddannelse; det lykkedes ham at forbedre militærdyrlægernes forhold og at sikre dem den ligestilling med hærens lægepersonale som deres uddannelse gjorde dem berettigede til. Han gennemførte en modernisering af hestebeslaget inden for hæren og sørgede for en tidssvarende forøgelse af hærens dyrlægemateriel; endelig forskaffede han 1915 ad privat vej hæren en røntgeninstallation, afpasset efter anvendelsen til heste. F.s kloge og initiativrige ledelse af dyrlægekorpset sikrede ham en betydelig indflydelse hos de militære myndigheder og kom i høj grad korpset til gode. Ved siden af arbejdet på disse to så forskellige felter passede F. en betydelig privat praksis og var fast knyttet til flere af hovedstadens store industrielle virksomheder, ligesom også til den kgl. staldetat. 1906-41 var han medlem af det veterinære sundhedsråd og 1917-38 medlem af den stående voldgiftsdomstol i tvistigheder angående handel med husdyr for staden Kbh. – F. vedligeholdt gennem de mange år forbindelsen med veterinærskolen og fungerede bl.a. 1889-1918 som fast censor ved veterinæreksamen. – Han interesserede sig i en lang årrække for dyrlægernes foreningsliv. 1912-15 var han formand for Den danske dyrlægeforening; æresmedlem af samme 1936. 1889 var F. medstifter af Maanedsskrift for Dyrlæger og var medudgiver og medredaktør til 1940.1 dette og adskillige andre danske og udenlandske tidsskrifter har han offentliggjort talrige afhandlinger og artikler, væsentligst med hygiejnisk og praktisk-veterinært indhold; han var medarbejder ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles festskrift 1858-1908 (1908) og har været veterinær medarbejder ved Berlingske Tidende.

Familie

Forældre: kateket i Korsør, senere sognepræst i Skyum Kristian Johan Frederik F. (1833-1910) og Juliane Marie Landkilde (1832-1911). Gift 24.5.1888 i Kbh. (Jac.) med Christiane Magdalene Petersen, født 13.5.1864 i Kbh. (Garn.), død 10.3.1928 sst. (Jac), d. af fuldmægtig i justitsministeriets brandkontor, senere direktør i Den almindelige brandforsikring for landbygninger og justitsråd Michael August P. (1833-1902) og Christiane Vilhelmine Thorlacius (1837-78). -Far til Hjalmar F. Bror til Aage F.

Udnævnelser

R. 1907. DM. 1909. K.2 1921. K.1 1932.

Bibliografi

S. F.: Livsminder, 1932. Selvbiografisk i Rustale til de veterinærstuderende i Dansk vet.-hist. årbog III, 1936 111-17. – Marius Nielsen i Månedsskr. for dyrlæger XLIII, 1931 385-87. Samme sst. LIII, 1941-42 553-55. G. Gautier i Medlemsbl. for den da. dyrlægeforen. XXV, 1942 161-63. Dansk vet.-hist. årbog X, 1943 127-29. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
C. O. Jensen: St. Friis i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289776