Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Jessen

Oprindelig forfatter HjF
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

P. Jessen, Hans Peter Boye (Pjotr Petrovitsj) Jessen, 5.3.1801-2.6.1875, veterinær. Født i Katharinenheerde, Ejdersted, død i Dorpat, begravet sst. J. fik den for en dansk dyrlæge usædvanlige skæbne at han 1823, s.å. han havde taget sin eksamen ved den gamle veterinærskole på Christianshavn, af den russiske regering fik anmodning om at komme til Rusland for at gøre tjeneste ved de dengang oprettede militærkolonier i Novgorod hvortil han afrejste i sommeren 1824. 1827 tog J. veterinæreksamen ved det medicinskkirurgiske akademi i St. Petersborg, var nogle år ansat ved den kejserlige marstald, praktiserede siden privat i St. Petersborg indtil han 1843 blev dyrlæge ved Chevalier-garde-regimentet og 1840 tillige ved hestgarden. I fem år var han medlem af en komité for veterinærmedicin. Da det første russiske veterinærfakultet i Dorpat blev oprettet 1848, blev J. på grund af sin indsats for ordning af det russiske veterinærvæsen udset til dens direktør. Han ledede skolen indtil 1858, men fortsatte som professor og klinikforstander til sin død. J. vandt almen anerkendelse for sin store veterinære dygtighed og for sin ledelse af Dorpat-skolen der efterhånden fik europæisk ry; han var tillige regeringens rådgiver i veterinære anliggender. J. var begejstret for sin videnskab, men havde tillige et åbent blik for almenmenneskelige interesser, han havde sans for humor og var udrustet med digteriske evner, han var elsket og agtet af sine elever. J. har på tysk, fransk og russisk udgivet over 150 skrifter om veterinære emner: miltbrand, tuberkulose, men især om kvægpesten som han utrættelig søgte at bekæmpe, bl.a. ved indførelse af podning. Han udgav også en lille tysk beslaglære Die nothwendigsten Huf- und Klaueneisen und die Hauptregeln beim Hufbeschlage, 1853, og der foreligger fra hans hånd endvidere rejseberetninger og hippologiske afhandlinger bl.a. om stutterier og den russiske traverrace. På forskellig måde blev J. hædret, han var æresmedlem af lærde russiske selskaber, blev statsråd og var højt dekoreret. Skønt hans virke kom til at falde langt fra Danmark bevarede han dog sin kærlighed til den gamle veterinærskole han var udgået fra, og ved dens hundredårsfest 1873 tolkede han endnu på dansk sin taknemmelighed imod sin ungdomslærer Erik Viborg.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Eichede, Peter J. (1770–1826) og Henriette Dorothea Auguste Schumacher (ca. 1798–1826). Gift 1. gang med Louise Berghofer, død 1828, d. af Joh. Ludwig B. Gift 2. gang med N.N. Gift 3. gang før 1848 med Maria Amanda Querfurth, f. Berghofer, død 17.3.1879.

Udnævnelser

K.2 1873.

Annonce

Bibliografi

Breve fra H. P. B. J. til H. P. Bergmann, 1977 = Kilder til veterinærhist. forskn. III. – Dörptsche Zeitung 9.6.1873. Neue Dörptsche Zeitung 9.6. og 1 1.6.s.å. Baltische Wochenschr. für Landwirtschaft 4. 10.s.å. Sst. 1875 nr. 24. Tidsskr. for veterinærer 2.r.V, 1875 250f. L. Bahr i Månedsskr. for dyrlæger XXIV, 1912–13 246–48. Eesti loomaarstlik ringvaade. Révue vétérinaire Estonienne, Tartu 1931 97–167. – Breve i Danm.s veterinær- og jordbrugsbibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hj. Friis: P. Jessen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292188