Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Jeppesen Borgbjærg

Oprindelig forfatter HjF
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J. Jeppesen Borgbjærg, Jens Jeppesen Borgbjærg, 14.2.1834-21.5.1904, veterinær. Født i Boeslunde, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). J. B. tog 1858 dyrlægeeksamen og var derefter i et par år ansat som assistent ved veterinær- og landbohøjskolen. Han deltog som militærdyrlæge i krigen 1864 og var med på tilbagetoget fra Dannevirke, nedsatte sig senere i Boeslunde hvor han fik en betydelig praksis på egnens mange herregårde. De bedrede kår tillod ham at erhverve en landejendom hvor han byggede hus og smedje, således at han foruden dyrlæge- og beslaggerning tillige drev landbrug som han fra ungdommen havde stor lyst til. J. B. følte imidlertid kaldet som ungdomsopdrager så stærkt at han 1876 opgav sin dyrlægegerning og overtog forstanderposten på Faurbogård landbrugsskole. Efter et par års forløb gik skolen ind, men det lykkedes senere J. B. at få oprettet en landbrugsskole i Lundby på Falster. I disse år deltog han ivrigt med indlæg i dagspressen i økonomiske og politiske debatter, han gik kraftigt ind for andelssagen, tog initiativet til oprettelsen af Falsters første andelsmejeri og blev dets første regnskabsfører. Samtidig havde han også nogen dyrlægepraksis på egnen. 1890 blev han bogholder i De danske landmænds smøreksportforening og flyttede til Kbh. hvor han levede sine sidste fjorten år. J. B.s liv blev således meget omskifteligt, men selv om han til sidst opgav dyrlægekaldet, blev hans virke ikke uden spor på dette område. På dyrlægemøder og i artikler i Tidsskrift for Veterinærer gjorde han sig til talsmand for krav om en bedre fordannelse og skærpelse af fordringerne til veterinæreksamen, om oprettelse af en lærerpost i patologisk anatomi, om tilvejebringelse af tilfredsstillende danske lærebøger i veterinærfagene, og endelig om oprettelse af en forsøgsstation ved vor højskole. Ved J. B.s død mindedes han med tak for sin indsats "i Kampen for Dyrlægestandens Emancipation og fremskridende Udvikling". J. B. var stærkt filosofisk indstillet over for vigtige livsspørgsmål og var en digterisk begavet personlighed; hans radikal-socialistiske sympatier præger en politisk digtsamling, Frihedssange, han 1885 udgav under pseudonymet Jens Borrebjerg. Sønnen, politikeren F. J. Borgbjerg har i Dansk veterinærhistorisk Aarbog, 1934, givet en meget personlig og pietetsfuld skildring af faderen i anledning af hundredåret for hans fødsel og fremhæver her med rette at J. B. vel var en meget dygtig dyrlæge, men han ville helst have været folkeopdrager; de pædagogiske interesser kom da også til at præge hans forskelligartede livsgerning. En anden søn af J. B. er mavelægen Axel Hedegaard Jeppesen Borgbjærg (27.6.1868-7.5.1957).

Familie

Forældre: fæstebolsmand Jeppe Karstensen (1804–92) og Maren Poulsdatter Quistgaard (1805–84). Navneforandring 3.5.1890. Gift 25.4.1865 på Frbg. med Dorothea Hermine Hedegaard, født 19.8.1844 i Sundbyøster, Tårnby sg., død 16.9.1920 i Kbh., d. af gårdejer, fhv. høker Oluf (Ole) Christensen H. (1794–1867, gift 1. gang 1818 med Magdalene Jensen, ca. 1783–1823, gift 1. gang 1810 med høker Niels Pedersen Amtoft, ca. 1773–1817) og Karen Absalonsdatter (Hansen) (1801–80). – Far til F. J. Borgbjerg.

Bibliografi

D. Gautier i Månedsskr. for dyrlæger XVI, 1904–05 95f. F. J. Borgbjerg i Dansk veterinærhist. årbog 1, 1934 79–84. Th. Hauch-Fausbøll i Berl. tid. 19.1.1936.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hj. Friis: J. Jeppesen Borgbjærg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292126