Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henny Tscherning

Oprindelig forfatter CorPe
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Henny Tscherning, Henriette Tscherning, 5.3.1853-6.8.1932, sygeplejerske. Født i Kbh. (Trin.), død sst., urne på Hornbæk kgd. T.s ungdom faldt i en periode hvor trangen til selvstændig virksomhed hos unge kvinder gjorde sig stærkt gældende. Sygeplejen stod dengang meget lavt og var i hænderne på de fuldstændig uuddannede stuekoner, men rygterne om Florence Nightingales arbejde i England for en forbedret sygepleje, samtidig med at der også herhjemme rejste sig røster for det samme blev anledningen til at T. besluttede sig til at tage denne gerning op. På Kbh.s kommunehospital var der gjort et forsøg på at få dannede unge piger ind til en kortvarig uddannelse, og her begyndte T. sin uddannelse 1878. Hun mødte stærk modstand i familiens og venners kreds og ikke mindre inden for hospitalet hvor både patienter, læger og personale så med mistro på at unge piger ville træde i stuekonernes sted. Efter ni måneders forløb blev T. ansat som stuekone på kirurgisk afdeling hvor den spinkle, kønne, unge pige ikke blev særlig vel modtaget af afdelingens overlæge. Dette ændredes imidlertid hurtigt da det viste sig at hun på enhver vis klarede opgaverne. Kort tid efter blev hun plejemor, og her lagde hun de første planer til en alsidig og systematisk uddannelse af sygeplejeelever. Under en ombygning på kommunehospitalet 1883 fik hun lejlighed til et studieophold på The Nightingale School på St. Thomas Hospital i London hvor hun satte sig ind i undervisningsforholdene. Det blev da hendes mål at gennemføre en treårig både praktisk og teoretisk uddannelse med turnus på de forskellige afdelinger, men hendes planer måtte foreløbig stilles i bero da hun 1886 giftede sig. Hendes interesse for sygeplejestanden svækkedes ikke, og da hun 1899 blev anmodet om at overtage formandshvervet for den nystiftede forening Dansk sygeplejeråd og modtog dette, kom hun på den plads hvor hun har ydet sin store indsats som forkæmper for den moderne sygepleje.

Dansk sygeplejeråds første synlige resultat under T.s førerskab var udgivelsen af Tidsskrift for Sygepleje hvis første nummer udkom 1901, men uddannelsen af sygeplejersker var den vigtigste opgave. For denne sag kæmpede hun med klog taktik og utrættelig iver trods den store modstand fra både lægernes og sygehusenes side. Hun måttegå gradvis frem indtil det endelig lykkedes hende at få en treårig uddannelse med turnus på de forskellige afdelinger gennemført og stillet som betingelse for medlemskab i Dansk sygeplejeråd. Herefter fulgte kravet om teoretisk undervisning samt om supplerende uddannelse i de forskellige specialer hvorved det lykkedes at give alle sygeplejersker en ensartet uddannelse og samle dem alle inden for Dansk sygeplejeråd, et forhold som i udlandet har vakt den største beundring. Staten anerkendte de af rådet stillede krav ved at give dette økonomisk støtte, men statens autorisation som var T.s mål oplevede hun ikke. Den opnåedes først 1934, men helt på det grundlag hun havde bygget op. – Det var T.s mål at det skulle være en sygeplejerske der havde ansvaret for såvel uddannelsen som for sygeplejen på hospitalerne. Derfor betragtede T. det selv som en epokegørende begivenhed inden for dansk sygepleje da det efter mange forhandlinger lykkedes at få oprettet en forstanderindestilling på Bispebjerg hospital 1913. T.s arbejde gjaldt i lige så fuldt mål den enkelte sygeplejerske som standen som helhed, hun var utrættelig i sine forhandlinger for at skabe tålelige og betryggende kår for sygeplejerskerne, og Dansk sygeplejeråds arbejde gennem årene er fuldt ud hendes. Her skal nævnes sygeplejebureauerne, syv i Danmark og et i Paris, men også de gamle og syge tænkte hun på. Allerede 1901 oprettedes en statsanerkendt sygekasse, 1904 rekreationshjemmet i Vedbæk, 1912 alderdomskassen, 1919 et pensionsfond, og yderligere skyldtes hende afholdelsen af de årligt gentagne kursus til dygtiggørelse af sygeplejerskerne, udgivelsen af Lærebog og Haandbog i Sygepleje I–III, 1926-27 (2. udg. 1927) og endelig overtagelse af Testrup højskole til forskole for sygeplejeelever 1927. 1912 valgtes T. til President of the International Council of Nurses, Honorary President 1921, og på hendes initiativ oprettedes sygeplejerskernes samarbejde i Norden. 1930 nedlagde hun grundstenen til sygeplejerskernes hus for hvilket hun havde udkastet de første planer 1920. Den anvendte sten var fra muren om kommunehospitalet hvilket hun omfattede med den største pietet. T. nedlagde sit formandshverv 1927. Hun var en klog og myndig fører som forstod at vente hvis en sag ikke lykkedes straks. Hun forstod som få at fordele arbejdet til sine medhjælpere og medansvarlige og gav dem ros og dadel efter fortjeneste, og ikke mindst forstod hun at vælge sine medarbejdere og sin efterfølger så hendes arbejde kunne fortsættes til gavn for hendes stand.

Familie

Forældre: fuldmægtig, senere postinspektør, justitsråd Theodor Schultz (1822-83) og Anna Margrethe Ipsen (1833-1903). Gift 7.8.1886 i Raklev med reservekirurg, senere professor E. A. T., født 5.5.1851 i Kbh. (Trin.), død 4.5.1919 sst., s. af oberst A. F. T. (1795-1874) og Eleonora(e) C. Lützow (Eleonara(e) Christine T., 1817-90). Ægteskabetopløst 1909.

Annonce

Udnævnelser

F.M.1.1918.

Ikonografi

Mal. af N. V. Dorph, 1923 (Dansk sygeplejeråd). Foto.

Bibliografi

Tidsskr. for sygepleje XVIII, 1918 18-24; XXIV, 1924 285-99 463-66. M. Koch og C. Lutken sst. XXXII, 1932 360-67. Cornelia Petersen: Den danske sygeplejes hist., 1928 7 135-38. Margaret Breay og E. G. Fenwick: History of the international council of nurses, Geneve 1931. Ludv. Kraft i Berl. aften 6.8.1932. Olga Lackstrom: Sjukskoterskors samarbete i Norden, Sth. 1947. Daisy C. Bridges: A history of the international council of nurses, Philad. 1967. Ingrid Wyller: Sykepleiens verdenshist., Oslo 1969. Inger Gøtzsche: Sygeplejens udvikl, og kulturhist. baggrund, 1978 = Lærebog for sygeplejeelever.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Cornelia Petersen: Henny Tscherning i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298593