Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elisabeth With

Oprindelig forfatter MKru
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Elisabeth With, Elisabeth Johanne With, 14.8.1892-12.9.1974, sygeplejerske. Født i Løsning, død i Lyngby, begravet Vestre kgd., Kbh. W. tog studentereksamen fra Marie Kruses skole i Kbh. 1911. Sin sygeplejeuddannelse fik hun ved Rigshospitalets sygeplejeskole 1913-16. I de følgende to år specialiserede hun sig til røntgensygeplejerske på Rigshospitalets røntgenafdeling og på dr. Panners røntgenklinik i Kbh. Ved afslutningen af første verdenskrig 1918 meldte hun sig til britisk Røde kors der gjorde brug af hendes tjeneste ved hjemsendelse af de britiske tropper. Derefter var hun ansat ved Yorkhill Hospital i Glasgow og ved Royal Sussex County Hospital i Brighton indtil hun 1919 rejste til britisk Indien som privatsygeplejerske. Ved sin hjemkomst 1923 blev hun ansat som barselsygeplejerske ved Kbh.s kommunale hjemmesygepleje. Fra 1942 og indtil hun blev pensioneret i 1952 virkede hun som bestyrer ved Kbh.s kommunes rekreationshjem, Næsseslottet, i Holte. I begyndelsen af 30erne engagerede W. sig stærkt i sygeplejerskernes organisationsarbejde. Hun var således medlem af Kbh.s kommunale sygeplejerskeforenings repræsentantskab fra 1930–35 og af Dansk sygeplejeråds (DSR) fra 1934-35. 1935 blev hun formand for DSR. W. forstod de menige sygeplejerskers problemer, og med mod, entusiasme og dygtighed gik hun i gang med at løse dem. På hendes initiativ blev der over for arbejdsgiverne rejst krav om at sygeplejerskernes løn- og ansættelsesforhold blev fastsat efter de for etaternes tjenestemænd gældende regler, om otte timers arbejdsdag, om sygeplejerskers ret til at gifte sig uden at miste stilling og avancementsmuligheder og om frihed til at tage bolig uden for sygehusene. Ikke alt lykkedes, men linjen var lagt, og takket være W.s enestående forhandlingsevner fik DSR i 1938 sin første kollektive overenskomst. Den blev indgået med Sygehusforeningen i Danmark og omfattede alle sygeplejersker ved provinsens sygehuse. Fremsynet som W. var fremsatte hun også, inden hun i 1941 af helbredsmæssige grunde måtte fratræde formandsposten, forslag til oprettelse af en statsautoriseret arbejdsløshedskasse. W. var også en fremtrædende skikkelse i Sygeplejerskers samarbejde i Norden. Hun var vært for sammenslutningens 5. kongres i Kbh. 1935. 1935-39 var hun dens næstformand og 1937-48 medlem af dens arbejdskomité. Hun var æresmedlem af den norske og den svenske sygeplejerskeforening.

Familie

Forældre: sognepræst Enrique W. (1856-1932) og Johanne Camilla Elisabeth Andersen (1857-1913). Ugift.

Udnævnelser

R. 1953.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Berl. tid. 27.3.1935. Gustava Hjort m.fl. i Tidsskr. for sygepleje XLI, 1941 364-70. Margrethe Koch: Dansk sygeplejeråds hist., 1944 153f. Olga Lackström: Sjuk-sköterskors samarbete i Norden, Sth. 1947 137 150 154 160. Inger Gøtzsche: Sygeplejens udvikl, og kulturhist. baggrund, 1978 = Lærebog for sygeplejeelever 247. Kirsten Stallknecht i Sygeplejersken LXXIV, 1974 nr. 40 7 14.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Margrethe Kruse: Elisabeth With i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299453