C. Lütken (sygeplejerske)

C. Lütken, Marie Cecilie Lütken, 31.5.1864-7.5.1950, oversygeplejerske. Født i Kbh. (Johs.), død sst., begravet Solbjerg kgd. L. gik ud af frk. Raabyes skole i Rønne som 15-årig. Hun ville være kunstmaler, men efter nogle års undervisning opgav hun det og lod sig i stedet for uddanne til gymnastiklærer. Hun brød sig imidlertid ikke om at undervise, og 1892 søgte hun optagelse som sygeplejeelev på Røde kors sygehuset i Bremen. Året efter tog hun eksamen og fik diplom som tysk sygeplejerske. Derefter fortsatte hun med at arbejde ved samme sygehus endnu i tre år. Inden hun 1896 rejste tilbage til Danmark virkede hun i nogle måneder som oversygeplejerske ved det store Eppendorff sygehus i Hamburg. Straks efter sin hjemkomst fik hun ansættelse ved kommunehospitalet i Kbh. To år senere udnævntes hun til oversygeplejerske ved Garnisonssygehus og 1915 til ledende oversygeplejerske ved hærens nyoprettede sygeplejerskekorps, en stilling hun varetog med stor dygtighed indtil den blev nedlagt ni år senere.

L. måtte derefter gå på ventepenge indtil hun blev pensioneret 1929. L. var kultiveret, intelligent og sprogkyndig, hun var vidt berejst og stærkt interesseret både i kvindesagen, spejder-bevægelsen og sin stands organisationsforhold. Under det internationale kvinderåds kongres i London var hun således 1.7.1899 sammen med Charlotte Norrie med til at stifte det internationale sygeplejeråd, og også ved stiftelsen af Dansk sygeplejeråd (DSR) spillede hun en vigtig rolle. Det var nemlig på hendes foranledning at en gruppe sygeplejersker under et møde på kommunehospitalet den 27.10.1899 forlangte, at Norrie skulle træde tilbage fra formandsposten i den nystiftede forening og erstattes med en fuldt uddannet sygeplejerske. Dette skete. Henny Tscherning valgtes til formand og L. til sekretær, og hermed indledtes et ti-årigt harmonisk samarbejde der blev til stor gavn for DSR. L. beklædte også en række tillidsposter inden for Dansk røde kors. 1907-09 var hun krigsministeriets delegerede i foreningen, 1909-15 og 1917-33 var hun medlem af bestyrelsen og 1923-24 formand for Kbh.s afd. Efter første verdenskrig deltog hun i Dansk røde kors" hjælpearbejde i Ungarn, og som medlem af bestyrelsen for Folkekuranstalten ved Hald fra 1922-33 var hun stærkt engageret i arbejdet på denne institution. Fra 1923-32 var hun formand for Fællesrådet for pigespejderne i Danmark. Foruden talrige artikler i fagtidsskrifter og i dagspressen (Berlingske Tidende) skrev hun Livserindringer og Rejseoplevelser, 1944. 1949 blev hun æresmedlem af DSR.