Karen Berntsen

Karen Berntsen, Karen Ingrid Berntsen, 14.6.1914-11.9.2008, klinikchef, cand. psych. Karen Berntsen blev student fra N. Zahles skole 1933 og var derefter på et års studieophold ved Sorbonne i Paris. I krigsårene, fra 1942 og frem til 1948 var hun sekretær på Kbh.s kommunehospital og ved forskellige kriminologiske undersøgelser foretaget på forvaringsanstalten i Herstedvester. 1948 blev hun cand. psych. med kriminologi som speciale (25 kvindelige Psykopatforvarede). 1949–51 var Karen Berntsen ansat i socialministeriet i forbindelse med en undersøgelse af arbejdsanstalternes klientel (Klientellet på Arbejdsanstalterne, Bet. nr. 102, 1955), og 1951–60 var hun psykolog ved Kbh.s fængsler hvor hun i de første år i samarbejde med Karl O. Christiansen ledede en undersøgelse af korttidsstraffede mænd (Mandlige arresthusfanger i Københavns fængsler. Dir. for fængselsv. 1955, først offentliggjort i U. N. Int. Rev. of Criminal Policy No. 6, 1954 25–52, og senere fulgt op i en efterundersøgelse A Resocialization Experiment with Short-Term-Offenders i Scand. Studies in Criminology I, 1965 35–55). 1960 blev Karen Berntsen chef for Ungdomskliniken der samme år var blevet oprettet i Kbh. finansieret af Ford Foundation i USA som et led i en større undersøgelse af ungdomskriminalitet, og hun blev her ansvarlig for et behandlingseksperiment med mandlige kriminelle i alderen 15–21 år. (Se bl.a. En analyse af en ungdomsbande i Kbh., 10. nordiske kriminologiseminar II 1967 140–156, og Gruppementalitet, alder og personlighed, Herstedversteriana 1965 17–35). Efter afslutningen af denne undersøgelse blev klinikken 1965 overtaget af Landsforeningen for mentalhygiejne og autoriseret under socialministeriet som rådgivningscenter for unge. Under indtryk af det stigende narkotikamisbrug blandt unge i 1960erne indledte Karen Berntsen med en udvidet stab af medarbejdere, støttet af socialministeriet og Kbh.s kommune, et utraditionelt behandlingseksperiment med unge stofmisbrugere. Denne behandlingsform der bygger på frivillig og aktiv medvirken af klienten viste sig at være virksom i det terapeutiske arbejde med narkomaner. Eksperimentet har haft indflydelse på den danske narkotikapolitik og blev også gentaget i udlandet. (Tilbud til stofmisbrugere, 1971, svensk Alternativ narkomanvård, Sth. 1972, hollandsk Voorstel aan verslaafden, Amsterdam 1972; Behandlingen af unge stofmisbrugere, Nord. tidsskr. for Kriminalvidenskab 61. årg., 1973 37–53, og fulgt af en redegørelse for seks års behandlingserfaring, Treatment of Drug Addicts: A six Year's Experiment, Bul. of Narcotics (UN) XXVIII, 1976 9–24). Med ændring af bistandsloven blev Ungdomskliniken april 1976 omdannet til et rådgivningscenter for unge i alderen 14–25 år under Kbh.s kommunes social- og sundhedsforvaltning. Karen Berntsen var leder heraf indtil hendes pensionering 1984.

Sideløbende med sin kliniske praksis udførte Karen Berntsen et betydeligt internationalt arbejde, bl.a. inden for rammerne af Europarådet og WHO ligesom hun blev tilkaldt som ekspert og rådgiver ved internationale kongresser og projekter. 1958 var hun på seks måneders studieophold i USA på et stipendium fra FN. 1968 modtog hun Rask-Ørsted fondets legat til studier af narkotikaproblemer i New York, og 1969 gav hun ved universitetet i Puerto Rico en række forelæsninger over behandlingsproblemer for et internationalt kriminologisk forskningsseminar. Hun underviste i kriminologi ved Den sociale Højskole og varetog censorhvervet i socialpsykologi ved univ. i Kbh. og Århus samt i kriminologi ved Danmarks lærerhøjskole. Endvidere blev hun ofte indkaldt til diskussioner om sociale forhold i radio og TV. 1948–58 var Karen Berntsen medlem af Dansk psykologforenings bestyrelse, 1958–63 som formand.