Henning Meyer, Henning Emil Meyer, 1.3.1885-13.11.1967, skolepsykolog. Henning Meyer tog studentereksamen fra Østre Borgerdydskole 1903 og lærereksamen fra Silkeborg seminarium 1907. N.å. blev han ansat som lærer ved Frederiksberg skolevæsen, hvor han virkede til han 1953 tog sin afsked. Han meldte sig til det i 1918 nyoprettede konferensstudium i teoretisk og anvendt psykologi og var i en gruppe på fire der som de første bestod denne eksamen i 1924. S.å. var han med til at stifte udvalget for skolepsykologiske undersøgelser. Han var udvalgets sekretær 1924-39 og leder af udvalgets undersøgelser 1939-55, hvor det blev ophævet. Han har herigennem i højere grad end nogen anden på den tid målbevidst arbejdet på at få gennemført pædagogisk-psykologiske undersøgelser som kunne være en hjælp for lærere i det daglige skolearbejde. Der foreligger i perioden fra 1926 fra hans hånd en række publikationer om undersøgelser med standpunktsprøver i regning og om disse prøvers anvendelsesmuligheder. Samtidig blev han vejleder og inspirator for udvalgets videnskabelige medarbejdere, hvis arbejder blev udgivet (standpunktsprøver i stillelæsning og retskrivning, orienteringsprøver i regning, intelligensprøver, hyppighedsundersøgelser over ordforrådet i dansk m.v.).

Blandt de betydeligste arbejder fra Henning Meyers side i forbindelse med hans virke i udvalget kan i øvrigt nævnes: Anvendelse af Intelligensprøver ved Optagelsesprøven til Mellemskolen, sammen med docent, dr.phil. R.H. Pedersen (i Medd. fra udvalget f. skolepsyk. undersøgelser, 1929). Her påvises at intelligensprøver kan være værdifulde, men også at de skal bruges med forsigtighed. Endvidere Skolebørns Fordeling efter Alder i Skoleformer og paa Klassetrin i København og paa Frederiksberg sammen med mag. Oluf Ulnes Olsen (i Medd. fra udvalget f. skolepsyk. undersøgelser, 1933). Der gives her for første gang med et dansk materiale en klar dokumentation for hvor forbløffende stor alders- og intelligensmæssig spredning man må regne med både i den enkelte klasse og mellem klasser på samme trin. For Henning Meyer var der ingen tvivl om at den eneste mulige konsekvens af disse kendsgerninger er en individualiseret undervisning. Han var da også stærkt medvirkende til at der i 1930 på Frederiksberg blev startet forsøg med individuel undervisning i grundskolen hvor han foretog intelligensundersøgelser af børnene og derved i høj grad støttede mulighederne for at tilrettelægge undervisningen individuelt og for at vurdere undervisningsresultaterne. Også dette var nyt.

Fra 1930 blev Henning Meyer af skolevæsenets ledelse anmodet om at foretage undersøgelser af børn der ønskedes overført til kommunens skole for svagtbegavede (hjælpeskolen). Disse undersøgelser, der snart udvidedes til også at omfatte andre børn med skolevanskeligheder, blev begyndelsen til det skolepsykologiske arbejde i Danmark. Fra 1934 fik Henning Meyer officiel ansættelse som skolepsykolog, Danmarks første, og dermed den første i de nordiske lande. Som pioner måtte han i de følgende år selv finde frem til retningslinjer for det skolepsykologiske arbejde. Han opstillede nogle principper hvoraf tre skal nævnes: 1) skolepsykologer bør være læreruddannede og have betydelig erfaring som lærere; 2) det bør være frivilligt både for lærere og forældre om de vil have et barn til skolepsykologisk undersøgelse. Det er et tilbud og 3) skolepsykologer er altid rådgivende. De kan ikke påbyde den ene eller anden form for undervisning eller behandling af et barn, kun anbefale eller foreslå. Hvad der konkret skal foretages afgøres i et samarbejde mellem skole og hjem. Disse principper blev sammen med Henning Meyers personlige egenskaber afgørende for at skolepsykologien hurtigt blev accepteret som en uundværlig faktor inden for folkeskolen overalt i Danmark.

Henning Meyers hovedinteresse som skolepsykolog blev børn med læsevanskeligheder. Han foretog undersøgelser, organiserede specialundervisning (enkeltmandsundervisning, læseklasser) og skrev flere værdifulde artikler om læseretarderede børn hvor han bl.a. argumenterede mod en kritikløs anvendelse af det uklare begreb "ordblindhed" og i høj grad bidrog til forståelse af disse børns særlige problemer. Han understregede således betydningen af børns emotionelle tilstand for deres udbytte af undervisningen. Af hans talrige artikler om pædagogisk-psykologiske emner kan kun nævnes enkelte af de mest karakteristiske: Selvvirksomhed og dens pædagogiske Værdi (i Skole og Samfund VI, Oslo 1925), Læsevanskeligheder hos Børn (i Vor Ungdom, 1937 253-70) og Psykologien og Skolen (i Opdragelse og Undervisning I, 1948, red. af E. Torsting). I god overensstemmelse med holdningen i disse og andre arbejder fremhævede Henning Meyer altid at skolepsykologernes vigtigste opgave ikke er at udskille så mange børn som muligt til specialundervisning, men at indstille lærerne på at individualisere.

Henning Meyers største videnskabelige undersøgelse gennemførte han under et ufrivilligt ophold i Göteborg 1943-45. Resultatet foreligger i en publikation Undersøgelser over Børns umiddelbare auditiv-vokale Cifferhukommelse (i Göteborgs Högskolas årsskrift LI, 1945). Henning Meyers udgangspunkt er at en del børn der trods almindelig eller god begavelse klarer sig dårligt i skolen har en ringe hukommelsesspændvidde. Han udformede et omfattende testsystem som blev afprøvet på godt 1000 børn. Undersøgelsen førte til en ny beregningsmåde, og den har givet øget indsigt i nogle komplicerede og betydningsfulde sagsforhold. Henning Meyer var en fremragende lærer og forelæser. Han har undervist i næsten alle skoleformer og holdt talrige foredrag for lærere og forældre. Han havde som få evnen til at fremlægge og belyse vanskelige emner på en forståelig måde, uden dyre ord og uden nemme opskrifter. Hans mest betydningsfulde indsats som lærer blev hans undervisning i pædagogisk psykologi der blev tyngdepunktet i et omfattende årskursus i anvendt psykologi på Danmarks lærerhøjskole (1940-59).

Henning Meyers videnskabelige og pædagogiske indsats var en stærkt medvirkende baggrund for oprettelsen af Danmarks pædagogiske institut 1955. Skønt nær de 70 blev han tilbudt stillingen som direktør for instituttet, men sagde karakteristisk nok nej. Han blev personligt medlem af instituttets faglige råd. Henning Meyer havde ligeledes været selvskreven til professoratet i pædagogik der 1958 blev oprettet ved Danmarks lærerhøjskole hvis ikke alderen havde hindret det. Han var en sjælden helstøbt personlighed; beskeden, redelig og saglig, videnskabelig kritisk i alt sit arbejde. Ydre hædersbevisninger interesserede ham ikke, men han kunne ikke undgå dem. Landsforeningen for mentalhygiejne tildelte ham Antoniusprisen for 1949, og han blev æresmedlem af Foreningen af skolepsykologer i Danmark og af Dansk psykologiforening. Da han i 1960 fyldte 75 blev der udsendt et festskrift som en hyldest til ham. Endelig blev han 1967 tildelt den pædagogiske æresdoktorgrad ved Danmarks lærerhøjskole.

Familie

Henning Meyer blev født på Frederiksberg, døde på Sct. Lukasstiftelsen og er begravet på Frederiksberg (Søndermarken). Forældre: grosserer Emil Herman Meyer (1851-1911) og Sara Kabisch (1853-1922). Gift 29.10.1909 på Frederiksberg med Hedevig Kirstine Kirkegaard, født 18.4.1885 i Magleby, Stevns, død 7.12.1964 i Hellerup, datter af lærer, senere skoleinspektør Jens Ivarsen Kirkegaard (1839-1913) og Erica Marie Bagger (1850-1909).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Pædagogiske strejftog. Festskr. til Henning Meyer, 1960. - Harald Torpe i Dansk pædagogisk t., 1953 359f. Samme i Dansk psykolognyt XXIV, 1967 387f. Skolepsykologisk kontor, Fr.berg 1934-59, u.a. Ellen Nørgaard: Lille barn, hvis er du?, 1977 især 173-79.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig