Edgar Tranekjær Rasmussen, 21.7.1900-22.12.1994, psykolog. Født i Charlottenlund. T. R. blev student 1919 fra Ordrup gymnasium. Efter nogle års ingeniørstudium skiftede han til matematik og vandt 1928 universitetets guldmedalje for besvarelse af et prisspørgsmål om hypergeometriske dobbeltrækker og de partielle differensligninger som de tilfredsstiller. 1930 blev han magister med speciale i geometri. I studietiden var han blevet optaget af spørgsmål om matematikkens forudsætninger, specielt som de lod sig formulere ud fra Johs. Hjelmslevs virkelighedsgeometri og Edg. Rubins erkendelsesteoretiske overvejelser i Synsoplevede Figurer, og efter sin eksamen indledte han ved psykologisk laboratorium en undersøgelse over oplevet parallelitet under Rubins vejledning og inspireret af dennes afhandling Zur Psychophysik der Geradheit. Arbejdet med rapporten om denne undersøgelse, der stod på 1930–35 og som først blev endelig færdiggjort 1967 (under medvirken af Hans Vejleskov, Visually Experienced Parallelity), førte T. R. ind på komplicerede grundlagsproblemer. Det resulterede i afhandlingen Undersøgelser over Erkendelsen, 1938 (genoptrykt som Om emners fremtræden og om forståelse som særligt emne, 1980), hvor kapitel 1 udgør en første version af den såkaldte "emnelære" og hvor kapitel 2 indeholder en for de senere pædagogisk-psykologiske arbejder vigtig analyse af forståelsesproblemet. 1935–36 var han på studieophold i Paris hvor han foruden at studere matematik, filosofi og psykologi også deltog i en international filosofikongres (se Zur Terminologie der Wahrnehmungssåtze); af særlig betydning blev G. Dumas' patient-demonstrationer for den interesse for dynamisk psykologi han allerede havde fået hjemme, bl.a. ved sammen med studiekammeraten, den senere maler og digter Gustaf Munch-Petersen at studere K. Lewins tidlige arbejder. 1936 blev han amanuensis ved psykologisk laboratorium, 1939 docent, 1946 professor i anvendt psykologi. I denne periode blev det især pædagogiske og administrative opgaver T. R. kom til at forestå, således udarbejdelsen af Forslag til Kursus i pædagogisk Psykologi for lærere ved statens højere almenskoler (bilag til betænkning afgivet af et undervisningsministerielt udvalg 1944) der relaterer pædagogiske problemer til den almene psykologi, og Redegørelse for det psykologisk-pædagogiske Studium ved Kbh.s Univ. Med en Studievejledning (Pæd.-psyk. T., 1944) der angiver rammerne for en treårig uddannelse beregnet for studerende med lærereksamen og som blev indført s.å.; samtidig indledte han sin mangeårige lærergerning i psykologi ved Danmarks lærerhøjskole (1945–63) og i pædagogisk psykologi ved pædagogicum (1945–73).

T. R.s primære interesse vedblev dog at være den almene psykologi og dens erkendelsesteoretiske grundlag, og han fortsatte udbygningen af sin emnelære ("emne" defineret som ethvert noget, der kan være en person bevidst) – først i Psychologie und Gezetzerkenntnis (i S. Moser: Gesetz und Wirklichkeit, 1949) hvor, i fortsættelse af Machs fænomenalisme og Rubins skelnen mellem "det fysiske" og "det oplevede", oplevel-sesverdenen opfattes som et resultat af psyko-fysiologisk forarbejdning igangsat af stimuli fra den fysisk-kemiske verden, og hvor ideen om trinforskel mellem disse verdener skal føre til en løsning af det psyko-fysiske problem – og senere i Virkelighed og beskrivelse (Nordisk sommeruniversitet, 1954) hvor T. R. under indtryk af beskrivelsesproblemer i atomfysikken kommer frem til at det heller ikke er muligt at bestemme de psykiske fænomener uafhængigt af vor oplevelse og undersøgelse af dem. Disse og andre bidrag kom 1956 til samlet udtryk i afhandlingen Bevidshedsliv og erkendelse, revideret og udbygget med redaktionel bistand af Gerhard Nielsen. Hovedtesen er her at når man beskriver verden, beskriver man derved tillige bevidsthedslivet. Oplevelse og beskrivelse af emner vil dog altid ske relativt til erkendelsestrin af forskellig trinhøjde, og den videnskabelige erkendelse må derfor som påpeget af Harald Høffding, anses for uafsluttelig. Psykologien er herved bragt i centrum af erkendelsen og blandt videnskaberne -som også de logiske positivister havde hævdet og Jørgen Jørgensen her hjemme stod som talsmand for. I T. R.s emnelære fører argumentet fra de perceptuelle illusioner han tidligt studerede til et alment krav om en stedse intersubjektiv kontrol af emners eksistens, identitet og frem-trædelsesmåde såvel i dagliglivets som i videnskabens erkendelse. (Se også On the Concepts "Being Conscious of Something" and "That of which One is Conscious" i Festskrift til K. v. Fieandt: Contemporary Research in Psychology of Perception 1969). 1960 udkom T. R.s andet hovedværk Dynamisk psykologi og dens grundlag, hvoraf en del siden 1946 havde cirkuleret som noter udarbejdet af Nic. Grauer. T. R. bygger her videre på en skelnen, indført af H. A. Murray, mellem såkaldte abehov som alene angår handeltendensers fysiologiske side, og P-behov, som kun angår oplevelser i forbindelse med behovs- og handleforløb. Sådanne oplevelser farves ofte af følelser, og disse undersøges fænomenologisk som ledsagetilstande ved oplevede behovs opståen, tilfredsstillelse eller frustration. Dristigst er nok indførelsen af begrebet "psykon", der henviser til de endnu ukendte psykofysiologiske processer, P(E), i nervesystemet som er nødvendige og tilstrækkelige betingelser for at et individ er sig et givet emne E bevidst. Psykoner antages altså at udgøre funktionelle forbindelser mellem fysiologi og fænomenologi. (Resumé i Bridging Physiology and Phenomenology in Dynamic Psychology, Scand. J. Psychol., 1961). For T. R. kommer psykologiens centrale stilling også frem i livsanskuelsesspørgsmål idet udforskning af bevidsthedslivet ikke blot bringer os ind i større verdener, men tillige muliggør en harmonisk afstemning af vore behov for viden og teknik med vore behov for kunst og kultur (Psykologi og livsanskuelse i Menneskekundskab, red. Franz From og Georg K. Stiirup, 1959).

Foruden at være en af den moderne helhedspsykologis første repræsentanter her hjemme er det T. R.s fortjeneste sammen med Rubin at have udformet det psykologiske studium, ligesom han blev hovedansvarlig for de ændringer der kom til 1961 og 1968 – sidstnævnte provokeret af det såkaldte "studenteroprør". Han var også blandt igangsætterne af universitetets børnepsykologiske klinik 1950. Fra 1948 medlem af ministerielt udvalg vedrørende militærpsykologiske spørgsmål og 1951–61 bestyrer af de psykologiske prøver for aspiranter til det danske flyvevåben. Fra 1958 bestyrelsesmedlem i 1'Association internationale de psychologie appliquée og præsident for 14. internationale kongres for anvendt psykologi i Kbh. 1961. (How can Psychologists assist Groups in Conflict?). Medlem 1950 af udvalg vedr. oprettelsen af Danmarks pædagogiske institut og af dets faglige råd fra 1954. Vicepræsident for Landsforeningen for mentalhygiejne 1951–72 og for International Union of Scientific Psychology 1954–58. I redaktionskomité af Scand. J. of Psychology 1960–69, af Journ. of Phenomenological Psychology fra 1970 og af Darshana International (Indien) fra 1974. Modtog 1972 Spies-hædersgaven "Livsglædens pris".

Familie

Forældre: handelsgartner, senere sognefoged Carl Albert Rasmussen (1870–1937) og Nicoline Christiane Magdalene Tranekjær (1872–1951). -11.12.1954 i Lyngby (b.v.) med sygeplejerske Else Worsøe-Andersen, født 18.10.1918 i Århus, d. af redaktionssekretær Adolf Johannes W.-A. (1878–1941) og Ellen Møller Skjødsholm (1890–1972, gift 2. gang 1933 med arkitekt Povl Christian Stegmann, 1888–1944).

Udnævnelser

R. 1950. R1. 1958.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen, 1953. Mal. af Anna Maria Lutken, 1982. Foto.

Bibliografi

Interviews i Ekstrabl. 17.3.1956, Berl. aften 23.6. s.å., Berl. tid. 19.2.1967 og Dansk psykolog nyt, 1974 nr. 2 23–30. E. T. R.: Om emners fremtræden, 1980 3–8. – P. Saugstad i Nord. psykologi, 1959 319–21. Festskr. til en afholdt psykolog, 1960 (heri bibliografi 143f)- J- C. Madsen m.fl. i Psykologiske tekster VI, 1967 61–90. Henrik Poulsen: Kognitiv struktur, 1972. Fænomenologi til debat, udg. Danm.s lærerhøjskole. Inst. for pædagogik og psykologi, 1975. Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj X, 1980 især 180–83 200–03.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig