Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Villars Lunn

Oprindelige forfattere MeHa og Ibo

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Villars Lunn, 4.6.1911-11.5.2005, psykiater. Villars Lunn blev student fra Skt. Jørgens gymnasium 1929 og tog medicinsk eksamen ved Kbh.s univ. 1937. I de følgende år uddannede han sig til neurolog og psykiater på kommunehospitalets og Rigshospitalets specialafdelinger i disse discipliner og modtog specialanerkendelse i begge 1948. Efter at have været afdelingslæge ved statshospitalet i Risskov fra 1947 udnævntes han 1952 til H. Helwegs efterfølger som professor i psykiatri ved Kbh.s univ. og overlæge ved Rigshospitalets psyk. afd. Han beklædte de to stillinger til 1981. 1959 blev Villars Lunn medlem af retslægerådet og dets næstformand s.å.

Villars Lunn havde 1948 forsvaret sin disputats, Om Legemsbevidstheden. Belyst ved nogle Forstyrrelser af den normale Oplevehesmaade, et emne der var en frugt af hans indsigt i grænseområdet mellem neurologi og psykiatri. Villars Lunn satte sig i dette arbejde for at undersøge grundlaget for legemsbevidstheden (opfattelsen af vort legeme) under normale og sygelige forhold, og analyserede til dette formål forskellige specielle tilfælde: amputerede patienters oplevelse af deres defekt, patienter med halvsidige lammelser med manglende erkendelse heraf, personer med manglende erkendelse af egen blindhed, hallucinationer på legemsfølelsen, dobbeltgængeroplevelsen. Villars Lunn afviste ikke at startstedet for reaktionerne kan søges i lokale hjerneafsnit men mente dog, at den fulde forståelse kun opnås ved antagelse af at hele hjernen er inkorporeret i reaktionen. Kun derved kommer det psykiske moment til sin ret. Synsmåden er gestalt-psykologisk.

Villars Lunn tog i flere publikationer videnskabelig stilling til de aktuelle psykiatriske problemer. Han påviste den betingede værdi af psykologisk testning som led i diagnosen af psykiske lidelser (1950, 1954). Han undersøgte de neurologiske og psykiske følger af elektrostimulationsbehandling (1951, 1961). Men som noget særlig ejendommeligt ved Villars Lunns interesser var hans kundskabsteoretiske beskæftigelse med sygdomsbegrebet og psykosebegrebet, ansporet af den uklarhed der er opstået som følge af de fremtrængende psykodynamiske (psykoanalytiske) og sociologiske ("antipsykiatriske") bevægelser. Her forsvarede han med dygtighed den klassiske, pragmatiske, kliniske metode overfor de uholdbare, yderliggående synspunkter. En kroniksamling som under navnet Om forståelse udgaves på hans 60-årsdag på initiativ af kolleger og elever (1971) giver et samlet indblik i Villars Lunns grundholdning som sindssygelæge. Som lærer og overlæge virkede Villars Lunn for den psykiatriske videreuddannelse og for den psykiatriske afdelings udbygning med et psykokemisk institut, et psykoterapeutisk afsnit og et forskningsafsnit.

Annonce

Villars Lunn var en stringent tænker og viste i sin lærer Helwegs humane ånd opladthed for sjælelivets facetter, samtidig med at han viste sans for moderne reformer. Villars Lunn bestred flere offentlige hverv. Han var formand for Dansk psykiatrisk selskab 1957-60, 1958 præsident for den nordiske psykiaterkongres, præsident for Medicinsk selskab 1961-62 og næstformand i Rigshospitalets lægeråd 1960-64. Desuden medlem af komiteer og tilsynsråd. Skønt udviklingen var løbet fra forgængeren Helwegs psykologisk orienterede, ligefremme og livsnære common-sense-epoke, formåede Villars Lunn at forene gammelt og nyt i harmonisk enhed.

Villars Lunn udgav flere erindringsværker: Stundom : spor af hverdage - glimt af særdage, 1983, Tvesind : på sporet af en kreds i trediverne, 1986, Afsind : på sporet af en uvirkelighed, 1987 og Palle i ordenes verden, 1996.

Familie

Villars Lunn blev født i København (Jac).

Forældre: vekselerer, senere direktør Aage L. (1883-1953) og Anna Mathea Hammerich (1884-1968). Gift 17.10.1942 i Kbh. (b.v.) med Grethe Levin, født 1.1.1918 i Kbh., d. af direktør Leon L. (1880-1961, gift 1. gang med Kathinka Hansen, død 1909) og Dagmar Jensen (1886-1968).

Ikonografi

Mal. af Niels Strøbech, 1971 (Rigshospitalet). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1948 160f. Interview i Politiken 8.6.1980. - Lunnsamfundet: Slægtstvl. over efterkommere efter Hans Pedersen Lunn, 1972.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Ib Ostenfeld: Villars Lunn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293818