Henrik Hoffmeyer

Henrik Hoffmeyer, 4.8.1917-5.4.1986, psykiater. Født i Slangerup sg. H. blev student fra Frederiksborg statsskole 1935 og absolverede med. embedseksamen 1943. Han uddannede sig derefter som speciallæge i psykiatri. Tidligt koncentrerede hans interesse sig om så at sige alle facetter inden for det socialpsykiatriske område, bl.a. inspireret af faderen der ildfuldt og sammen med andre foregangsmænd (N. C. Borberg) deltog i diskussionen om modernisering af reglerne for samliv (svangerskabsafbrydelse og -forebyggelse). I uddannelsesårene optoges H., sammen med kolleger, af undersøgelser vedr. tidligere koncentrationslejrfanger, der nedfældedes i afhandlingen Famine disease in German concentration camps (Acta psychiatrica et neurologica, suppl. 83, 1952). Han udnævntes til socialoverlæge ved Mødrehjælpen 1954, blev ass. overlæge ved Statshospitalet i Glostrup 1964–67, overlæge ved ungdomspsykiatrisk afd. på Bispebjerg hospital 1967 – en nydannelse der i høj grad skyldtes H.s initiativ – og vendte 1971–76 tilbage til Glostrup hospital som ordinær overlæge. Disse ansættelser der vidner om hans kvalifikationer har dog kun været rammen om hans egentlige livsværk. Fra 1948 beskæftigede han sig med seksualvejledning for unge der fik sin endelige form i skriftet Vejledning for unge om kønslivet, 1959 (hidtil i fem udgaver samt udgaver på norsk og svensk). I sit arbejde ved Mødrehjælpen for abortsøgende kvinder kulegravede H. med stor energi alle herhenhørende spørgsmål, især det stående problem om den sociale indikation. Efter i talrige afhandlinger og foredrag at have belyst sagen afgav H. som medlem af justitsministeriets udvalg vedr. svangerskabslovens revision en mindretalsindstilling der argumenterede for fri abort til og med 12. uge ud fra den betragtning, at ansvaret rettelig burde flyttes fra de lægelige instanser til kvinden selv. H. fik ikke medhold, men to år senere tilsluttede en ny kommission sig H.s synspunkt, og det indførtes i svangerskabsloven af 1973. – Som medlem af justitsministeriets udvalg vedr. sterilisation og kastration sluttede H. sig til flertallet der tillod sterilisation efter samme retningslinjer som aborterne (betænkning af 1964). Endvidere er H. som udvalgsmedlem gået stærkt ind for udbredelse af kendskab til antikonception og til udvidet seksualundervisning i skolen, ligesom han med held har virket for grundig lægelig forundersøgelse forud for adoption. Familierådgivning og -planlægning har i H.s bestræbelser indtaget en fremtrædende plads, med en kyndig læge som den centrale figur.

Hånd i hånd med sine praktiske reformbestræbelser har H. i mangfoldige skrifter og foredrag fremlagt sine synspunkter. I samleværket Samliv og samfund (1956) har han forfattet talrige artikler om kønslivet og kærlighedslivet, og ligeledes i skriftet Pædagogisk sexologi (1971) givet en række bidrag til seksuallivets fysiologi. I de senere år har han strakt sin virksomhed til ungdomspsykiatrien og slået til lyd for en regional, distriktsmæssig ordning af landets psykiatriske institutioner. Det område H. har viet sin arbejdsindsats indbefatter af forståelige grunde vanskelige etiske overvejelser og afgørelser, og meningerne i befolkningen vil være underkastet stadig diskussion. Men næppe nogen har mere end H. gennemtænkt problemerne med samme saglige og nøgterne intensitet og med samme dybt engagerede personlige overbevisning om hvad der er det rette. Han har gjort sig til ét med den opgave han har sat sig. Hans publikationer (ialt henved 200 numre) i lægelige og sociale tidsskrifter, og hans foredrag i ind- og udland vil i fremtiden stå som væsentlige, når man vil danne sig et overblik over drøftelsen af hans samtids socialmedicinske spørgsmål. Horisont og socialt ansvar præger dem alle. H. var formand for studenterrådet ved Kbh.s universitet 1938–39, næstformand for Psykiatrisk selskab 1962–66 og formand for Dansk selskab for social medicin 1970–71. Han fik tildelt Antoniusprisen 1967 og Kleinprisen 1975.