• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alexander Friedenreich

Oprindelig forfatter MaxSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Alexander Friedenreich, 1.6.1849-28.6.1932, psykiater. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Ass.). F. blev student 1867 fra Metropolitanskolen og tog – efter i kort tid at have studeret zoologi -1874 medicinsk embedseksamen. Under påvirkning af C. Lange valgte han neurologi som speciale. Efter at have været kandidat ved Almindelig hospital (1875) og kommunehospitalet (1876-78) samt assistent ved Wilhelm Meyers øreklinik var han reservelæge ved kommunehospitalets afdeling VI 1878-81. Han disputerede 1879 over et neurologisk emne (Bidrag til den nosologiske Opfattelse af Athetosen og dermed beslægtede Krampeformer). Efter en omfattende studierejse 1881-82 var han afdelingslæge ved poliklinikken for nervesygdomme (1884-88), senere kommunelæge og en kortere tid fængselslæge, foruden at han havde en omfattende privatpraksis og en privatklinik. Efter Knud Pontoppidans afgang blev han 1898 overlæge ved kommunehospitalets afdeling VI. Han ydede her sit livs betydeligste indsats ved at videreføre den af Pontoppidan begyndte modernisering af sindssygeplejen. Ved sine retslige observationer øvede F. ikke ringe indflydelse på kriminologiens udvikling herhjemme – ikke mindst gennem sin klare og originale bog om Tilregnelighed fra Lægens Standpunkt, 1910 der er et af hans betydeligste arbejder og har sat blivende spor i den nye straffelov. – 1898-1916 var F. docent i psykiatri, og 1916-19 professor ved universitetet. Som lærer var han overlegen, måske lidt kølig, men elegant, kauserende og fængslende; som læge noget reserveret og velvillig-ironisk, men bag dette ydre en sympatisk personlighed. – Foruden de tidligere omtalte arbejder udgav han Cliniske Forelæsninger over Nervesygdomme, 1882, den første danske lærebog i klinisk neurologi, og Tvangstankesygdommen, 1887, der i tilslutning til fransk psykiatri fremhæver lidelsens emotionelle årsager, samt den meget benyttede lærebog Kortfattet speciel Psykiatri, 1901 (sidste udg. 1921). – Han var medredaktør af Hospitalstidende (1878-93), medudgiver af Medicinsk Aarsskrift, censor ved medicinsk embedseksamen (1889-98) og psykiatrisk sagkyndig i retslægerådet fra 1917, sekretær og senere formand i Medicinsk selskab, formand for Foreningen af danske sindssygelæger, medlem af bestyrelsen for Kriminalistforeningen (1900-19), æresmedlem af Neurologisk selskab, medlem af Société des medicins Russes i Moskva og Société de Thérapeutiques i Paris. På hans 70-års fødselsdag hædrede hans elever ham med et festskrift. – Tit. professor 1903.

Familie

Forældre: bestyrer af Efterslægtselskabets skole, professor Diedrich Wilhelm F. (1798-1851, gift 1. gang 1831 med Jonasine Møller, 1805-38) og Henriette Birgitte Møller (1814-83). Gift 8.10. 1884 i Kbh. (Ansgar) md Rosalie (Rosa) Josephine Courson, født 4.10.1857 i Artins i Frankrig, død 6.3.1933 i Kbh., d. af propriétaire Onésime Théodore C. og Apoline Julie Guettier.

Udnævnelser

R. 1913.

Annonce

Ikonografi

Karikatur af bl.a. Alfred Schmidt (Fr.borg). Mal. af Sigurd Wandel. Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll i Berl.tid. 29.6.1932 (om slægten F.). Aug. Wimmer m.fl. sst. E. Brünniche i Ugeskr. for læger XCIV, 1932 749. G. E. Schrøder i Hospitalstid. LXXV, 1932 959-64. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Max Schmidt: Alexander Friedenreich i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289719