Svend Heinild, Svend Ove Heinild, 18.5.1907-1.1.1994, overlæge. Efter grundig medicinsk uddannelse ved københavnske hospitaler blev han 1942 speciallæge i intern medicin og disputerede samme år med et særdeles grundigt arbejde om Undersøgelser over de kvantitative Variationer i Blodpladetallet under Anæmi, Infektion og Thrombopeni, en klinisk studie uden præg af hans senere udtalte samfundsmedicinske virke. Men under de følgende års ansættelser ved Rigshospitalets børneafdeling hvor Preben Plum i særlig grad beskæftigede sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme, udvikledes hos Svend Heinild den adfærdsforskende indstilling der skulle gøre ham kendt som fortaleren for samfundets stedbørn, som den der i den daglige sygdomsbekæmpelse ikke blot fandt anvendelse for lægevidenskabens tekniske fremskridt, men nok så meget bekendte sig ti! betydningen af livsomstændighedernes og de sociale forholds betydning for sygdommes opståen i barnealderen. Det skulle ikke være samfundets opgave at hæmme barnets selvrespekt og individuelle udvikling, men at påvirke og bedre det af ydre dårlige livsbetingelser hæmmede, både legemligt og sjæleligt syge barn.

1948 ansattes Svend Heinild, der året før var blevet speciallæge i børnesygdomme, som afdelingslæge ved Finseninstitutets pædiatriske modtageafdeling (det tidligere lysambulatorium som nu ikke mere behøvedes, da tuberkulosetruede børn var en sjældenhed) og ved Kysthospitalet på Refsnæs' børneafdeling. Refsnæs var 1941 blevet sammensluttet med Finseninstitutet og tog sig indtil 1948 både af almen og af kirurgisk tuberkulose. Men den sociale velfærd havde efterhånden næsten udryddet sygdommen og 1948 deltes Refsnæs op i to afdelinger, hvoraf den ene for "ikke tuberkuløse børn" netop passede for hele Svend Heinilds virke for "svagbørn", børn hvis legemlige og sjælelige tilstand var en sådan at de ikke svarede til normen i det sociale felt, hjemmet, institutioner eller skoler hvor de skulle indpasses. Børnene og evt. forældrene kunne "aflastes" ved indlæggelser på Refsnæs, og følges videre op socialt i ambulatoriet.

1958–77 var Svend Heinild overlæge ved Kysthospitalet, og da det 1967 overdroges Rigshospitalet fik han samtidig knyttet navnet socialpædiatrisk både til afdelingen på Refsnæs og til det omtalte ambulatorium, han på Rigshospitalet fik indrettet i nært samarbejde med professor Plum. 1970–77 var Svend Heinild lektor i social pædiatri ved Kbh.s univ.

I skrift og tale gik Svend Heinild i disse år varmt ind for svagbørnsproblematikken. I utallige indlæg, kronikker og bøger, hvoraf talrige måtte blive politisk polemiske, skabte han forståelse for "aflastning" af børn og deres forældre når de ramtes af stærkt personlige emotionelle, affektbetonede konflikter som følge af sygdom forbundet med sociale og ydre vanskeligheder. 1955 publiceredes Barnet i det moderne samfund, 1965 Den virkelighed barnet lever i, og de følgende de mere direkte socialpolitiske Hvem er vi? (1968), Spadestik (1972), hans seks verdslige prædikener i radioen Ved dagens begyndelse (1976) og Kysthospitalet på Refsnces 1875–1975 (1975). Alle disse publikationer er præget af Svend Heinilds vidtfavnende belæsthed, suppleret med en omhyggelig citatrigdom, afspejlende Svend Heinilds indstilling til sygdom som et socialt fænomen, en direkte funktion af et samfunds sociale og dermed politiske struktur. 1987 udkom erindringsbogen Sangen om Visse.

Hans åbenhed om urimeligheden ved afstraffelse af børn, om Christianiaproblematikken, om livet og døden (1974) og hans villighed til altid at fremsætte sine aggressive meninger og socialhumanistiske tanker gjorde ham ikke blot til en kendt popularisator og forkæmper, men også til medstifter af Danske lægers sammenslutning mod krig (1952), af Østerbros boligaktion (1952), af Selskabet for kulturel forbindelse med Kina (1952, formand 1959–65), han blev medlem af bestyrelsen for børnehaveinstitutioner, børneparkeringen – og for Danske børnelægers organisation (1953–54). Han tildeltes PH-prisen 1968 og LO's kulturpris 1981.

Familie

Svend Heinild blev født på Birkendegård, Værslev sogn, Holbæk amt, begravet på Kisserup kirkegård, Hvalsø.

Forældre: mejeribestyrer, senere gårdejer Jørgen Andreas H. (navneforandring fra Petersen 1912) (1873–1945) og Ane Kirstine Jepsen (1875–1959). Gift 2.6.1933 i Kbh. (Kastelsk.) med tandlæge Gyrithe Vera Dahl, født 1.5.1908 på Frbg., død 19.12.1997, d. af lærer, cand.mag. Frederik Viggo D. (1871–1967) og Dagmar Jenny Petra Marie Lund (1880–1962). H. blev student 1925 fra Roskilde og medicinsk kandidat fra Kbh.s univ. 1932.

Ikonografi

Tegn. af Otto Christensen. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1942 74f. Interview i Berl. tid 26.12.1976 og i Politiken 27.8.1978.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig