R.K. Rasmussen, Rasmus Kristen Rasmussen, 8.11.1886-4.8.1961, læge, medicinsk forfatter. Født i Pedholt, Malling sg., Århus amt, død i Tórshavn, begravet i Malling. R. blev student fra Århus katedralskole 1906 og tog medicinsk embedseksamen februar 1915. De følgende 5½ år uddannede han sig på forskellige sygehuse og var i samme tidsrum reservelæge i hæren, alt i alt 1 ½ år. Han ønskede sig en praksis et eller andet sted på landet, og da han fik at vide at kommunelægestillingen i Eiði på Færøerne havde været ubesat siden 1916 indgav han sin ansøgning og blev ansat juni 1920. Hans praksisområde omfattede de nordligste dele af Eysturoy og Streymoy og havde dengang et indbyggertal på omkring 2200 fordelt på 17 større og mindre bygder, adskilt ved ret store, ofte kilometerlange afstande som kun kunne befares med båd eller til fods over fjeldene. Efter at have udøvet sin anstrengende lægegerning i 32 år måtte han af helbredshensyn tage afsked og bosatte sig i Térshavn juli 1952. Fra sin tidligste ungdom havde R. vænnet sig til at nedskrive sine iagttagelser, og da han erfarede at flere af hans forgængere på Færøerne havde publiceret deres iagttagelser, ville han gerne fortsætte denne smukke medicinsk-litterære tradition. Få år efter hans ansættelse fremkom hans første artikler om rakitis og øjensygdomme på Færøerne. Senere samlede han sig om epidemiologiske emner og offentliggjorde afhandlinger om tuberkulose, paradysenteri, kighoste, stind, psittakose og dyriske snyltere. De fleste af R.s skriftlige arbejder findes i de faglige tidsskrifter, fra 1952 dog helst i Frodskaparrit Annales Societatis Scientiarum Færoensis, således Færøsk lægevidenskabelig bibliografi i VI, 1957. Kun to af hans afhandlinger foreligger i bogform, nemlig Tuberkuloseundersøgelser i Ejde Lægedistrikt paa Færøerne, 1931, og Gomul føroysk heimarað, 1959 der indeholder hans gennem mange år indsamlede materiale om færøsk folkemedicin, oversat af Johannis av Skardi. R.s kulturhistoriske interesse omfattede ikke alene medicinen. Fra midten af 30erne sendte han en mængde færøske genstande til Dansk folkemuseum, ledsaget af udførlige oplysninger om hjemsted, brug og benævnelser. For sine værdifulde bidrag til bekæmpelse af sygdomme, især psittakose og blindhed, blev han udnævnt til æresdoktor ved Kbh.s universitet 23.11.1950. Fréðskaparrit V, 1956 udkom som festskrift til hans 70 års fødselsdag.

Familie

Forældre: gårdejer Niels R. (1843–1919) og Else Marie Jensen (1854–1945).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1950 253. Interview i Berl. tid. 3.10. s.å. – Hans Debes Joensen i Froðskaparrit V, Torshavn 1956 168–76 (heri bibliografi) og XI, 1962 102–04. Holger Rasmussen sst. XXVIII-XXIX, 1981 165–74. Samme i Budstikken, 1962 5–8.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig