Poul Møller (læge)

Poul Møller, 22.8.1884-14.7.1965, læge. Født i Odense, død i Svendborg, begravet i Kbh. (Holmens). M. blev student 1902 fra Odense, og efter lægeeksamen 1910 søgte han, der allerede i studentertiden var interesseret i den patologiske anatomi, i nogle år praktisk og videnskabelig uddannelse på forskellige hospitalsafdelinger og laboratorier for 1913, efter et studieophold i Paris og Dresden hos Schmorl, at blive prosektor hos Johannes Fibiger ved universitetets patologiskanatomiske institut hvor han var til 1916. Som forholdene dengang lå var det nødvendigt fra den patologiske anatomi at søge over i praktisk lægegerning, og M. begyndte nu kirurgisk uddannelse på Rigshospitalet hos V. Schaldemose, men måtte 1917 opgive denne som følge af en hudlidelse på hænderne, hvorefter han indtil 1921 uddannede sig i oftalmologi på Rigshospitalets øjenafdeling hos M. Tscherning. I disse år havde han også patologisk-anatomisk og histologisk virksomhed under forskellige andre ansættelser og som mikroskopiker ved Den alm. danske lægeforenings cancerkomité, ligesom han fortsatte arbejdet på disputatsen som han havde påbegyndt under prosektortjenesten ved universitetets patologisk-anatomiske institut, hvorfra materialet stammede; dyreforsøgene blev gjort på landbohøjskolen. 1920 forsvarede han afhandlingen Studier over embolisk og aulochton Thrombose i Arteria pulmonalis for doktorgraden med Fibiger og A. Lendorf som opponenter. Fra denne periode stammer også afhandlinger med patologisk-anatomiske emner. Efter et studieophold i Wien og Freiburg blev M. nu igen prosektor hos Fibiger 1921 og samtidig forstander ved hærens bakteriologiske laboratorium på garnisonssygehuset indtil 1935; korpslæge i hæren var han siden 1919, overlæge dér 1924-28. Efter professoren i retsmedicin V. Ellermanns uventede død 1924 deltog M. i konkurrencen 1925 om dette professorat (afhandlingen Retsmedicinske Svulstspørgsmaal, trykt i Ugeskrift for Læger, 1927), hvortil dog K. Sand indstilledes. 1927 udnævntes M. til lektor ved universitetet i patologisk histologi og blev s.å. prosektor ved Bispebjerg hospitals patol.-anat. institut. M. havde således, da Fibiger døde 1928, i mange år nydt godt af uddannelsen hos og samarbejdet med den sjældne personlighed Fibiger var både som kræftforsker og universitetslærer; efter konkurrence (afhandling om skrumpenyrer) med Sv. Petri (f. 1895) og Bj. Vimtrup (1890-1959) udnævntes M. til professor i patologisk anatomi samt prosektor ved Rigshospitalet 1928-41.

M. var tilforordnet retslægerådet 1928-40; han fortsatte som censor i faget 1941-44 efter at han var trådt tilbage på grund af sygdom. Hans virksomhed var i årene 1932-34 afbrudt af alvorlig sygdom; af hans arbejder skal nævnes eksperimentelle kræftundersøgelser 1924–27 og 1937, trykt i Acta path. & microbiol. Scand. I sine sidste år beskæftigede M. sig med medicinhistoriske studier over skeletfundene fra Æbelholt kloster. Ved sin død efterlod han et omfattende upubliceret litteraturbaseret oversigtsarbejde om strålesvamp. M. var indehaver af forskellige kollegiale og faglige hverv, bl.a. fra 1929 redaktør af Acta path. & microbiol. Scand., fra 1930 vicepræsident i Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, fra 1931 formand i Danske lægers hjælpeforening; desuden medlem af flere udenlandske specialselskaber til kræftens studium og bekæmpelse.