P.A. Schleisner, Peter Anton Schleisner, 15.6.1818-26.2.1900, læge. Født i Lyngby, død på Frbg., begravet i Kbh. (Ass.). S. blev student 1835 fra Borgerdydskolen på Christianshavn, tog 1842 lægeeksamen og fungerede de følgende år som kandidat og reservemedicus på Almindelig hospital. Efter at han i en monografi over barselfeberen (1846) havde givet vidnesbyrd om betydelig videnskabelig evne, modtog han 1847 en offentlig sendelse til Island, særlig for at opklare og finde midler til at forebygge en deroppe stadig hærgende dødelig sygdom hos de spæde børn ("Ginklofi", mundklemme). Ikke blot løste han denne opgave på den mest tilfredsstillende måde, idet sygdommen ved de af ham trufne foranstaltninger og de anvisninger, han gav jordemødrene, fuldt bragtes ti! ophør, men han gjorde tillige flere andre meget betydningsfulde nosologiske fund i Island og konstaterede navnlig den hyppige islandske leversyges afhængighed af hydatider. Hjemkommen 1848 benyttede han sine mange observationer til erhvervelse af den medicinske doktorgrad ved den fortjenstfulde afhandling Forsøg til en Nosographie af Island, 1849 der blev den første på dansk forfattede medicinske disputats, og udgav s.å. i videre monografisk udførelse Island undersøgt fra et lægevidenskabeligt Standpunkt (delvis tysk oversættelse 1855), et betydeligt bidrag til den medicinske geografi. 1849–51 fik han lejlighed til i England og Frankrig at foretage videre studier af sundhedsvæsen og medicinalstatistik og blev ved sin hjemkomst 1851 distriktslæge i Kbh., men kom allerede 1853 i en fremskudt hygiejnisk autoritetsstilling ved at modtage udnævnelse til medicinalinspektør for hertugdømmet Slesvig. Da hans energiske embedsvirksomhed her afbrødes 1864, blev han 1865 stadslæge i Kbh. og udfoldede i denne stilling og i de forskellige hygiejniske og epidemiologiske kommissioner, han i kraft af sin embeds-stilling og sin autoritet var selvskrevet medlem af, en omfattende og nidkær virksomhed der yderligere støttedes ved hans indtrædelse i sundhedskollegiet 1872. I hans første kommunale embedstid var det først og fremmest foranstaltninger mod koleraen der optog ham. I strid med den endnu dengang herskende opfattelse betonede han sygdommens smitsomhed. Som dansk delegeret ved den internationale kolerakonference i Wien 1874 vakte hans for konferencen fremlagte redegørelse for koleraepidemiernes forhold i Danmark (den tyske afhandling udkom derpå også på dansk) megen opmærksomhed og anerkendelse både dengang og endnu mere senere, da man rundt om begyndte at få øjet fuldt åbnet for koleraens smitsomhed. Ud fra det samme selvstændige grundstandpunkt bekæmpede han 1869 med megen dygtighed, men foreløbig forgæves, C. E. Fengers ekscentriske plan om at forebygge sårinfektionen på hospitalerne ved indførelse af såkaldte "blandede Afdelinger". I videre konsekvens af sit kontagionistiske standpunkt betonede han vigtigheden af isolerede epidemihospitalers oprettelse, og efter hans plan og udkast byggedes i 70'erne Øresunds- og Blegdamshospitalet. En anden væsentlig fortjeneste i epidemiologisk henseende havde han ved at gennemføre en bedre ordning af den kbh.ske medicinalstatistik, idet lægernes tidligere frivillige anmeldelser af epidemiske sygdomme blev obligatoriske og metodisk bearbejdede. De i hans tidlige embedsår hyppigt grasserende koppeepidemier lagde også stærkt beslag på ham; han traf foranstaltninger til vaccinationens lettere gennemførelse i Kbh. og overtog selv 1879 (uden løn) forstanderposten ved vaccinationsanstalten.

Under den rivende udvikling i hovedstaden begyndte imidlertid hans kræfter efterhånden at svigte, og 1866 tog han sin afsked som stadslæge. I sit otium udgav han Til Belysning af Dagshistorien efter Frederik VII's Død, 1889, indeholdende optegnelser og erindringer. – Justitsråd 1853. Etatsråd 1877. – Broderen Christian Andreas Schleisner, født 2.11.1810, død 13.7.1882, blev elev af malerne C. A. Jensen og J. L. Lund og debuterede som genremaler 1830. Han blev agreeret 1847 og optaget som medlem af akademiet 1852. Selv om han aldrig blev en betydelig maler opnåede hans billeder, mest kompositioner over hverdagslivet en ikke ringe popularitet. Tit. professor 1858. R. 1880.

Familie

Forældre: kattunfabrikant Gottlieb Gabriel S. (1774–1870) og Christiane Grüner (1777–1854). Ugift.

Udnævnelser

R. 1853. DM. 1884. K2. 1897.

Ikonografi

Silhouet af N. Chr. Fausing. Mal. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1849 21f. – H. P. Ø[rum] i Ugeskr. for læger, 1900 217–20. Gordon Norrie i Hospitalstid. 4.r.VIII, s.å. 278f. Børre Johansson: Den danske sygdoms- og dødsarsagsstatistik, 1946. Vilmundur Jonsson: Lækningar og saga I-II.

Reykjavik 1969. Jon Steffensen: Menning og meinsemdir, Reykjavik 1975. Johs. Brix: Lægevirke i Sønderjylland før 1864, 1980 86f. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig