M. Tscherning

M. Tscherning, Marius Hans Erik Tscherning, 11.12.1854-1.9.1939, oftalmolog. Født i Østrup ved Odense, død i Kbh., urne på Ass. kgd. T. blev 1872 student fra Odense og tog 1878 lægeeksamen hvorefter han fungerede som reservelæge i hæren og som kandidat ved de civile hospitaler. Han kastede sig over studiet af oftalmologi og erhvervede sig 1882 doktorgraden for en afhandling om Studier over Myopiens Ætiologi. Sine studier fortsatte han derefter i Berlin, Göttingen, Köln og Paris; i den sidstnævnte by tog han blivende ophold og opnåede allerede 1884 stillingen som directeur adjoint ved Sorbonnes oftalmologiske laboratorium hvis direktør L. E. Javal havde fattet megen interesse for den unge danske videnskabsmand ved læsningen af dennes doktorafhandling i tysk oversættelse. Samtidig blev han chef de clinique ved en større parisisk øjenklinik. 1887 tog han fransk medicinsk eksamen, begyndte at praktisere som øjenlæge i Paris og blev 1888 ansat som øjenlæge ved l'lnstitution nationale des sourdmuets. 1901 blev han direktør for Sorbonnes oftalmologiske laboratorium, og han forblev i denne stilling indtil 1925, fra 1914 dog kun formelt. 1891 fik han Prix Barbier (Académie des sciences) og 1893 Prix Meynot (Académie de médecine). Da stillingen som professor i oftalmologi ved Kbh.s univ. blev ledig efter Jannik Bjerrum 1910 udnævntes T. til hans efterfølger og til overlæge ved Rigshospitalet, fra hvilke stillinger han tog sin afsked 1924. Under opholdet i Paris viste T. stor hjælpsomhed og gæstfrihed over for landsmænd som studerede der. Flere danske øjenlæger har udarbejdet deres doktordisputats i T.s laboratorium.

Særlig berømt i den oftalmologiske verden blev T. ved den af ham på meget solid basis opstillede originale teori om øjets akkomodation hvorved den store tyske forsker H. L. F. v. Helmholtz' lære om dette hovedpunkt kuldkastedes. Foruden sine banebrydende tidsskriftafhandlinger publicerede han som omfattende lærebog en Optique physiologique, 1898 der senere også er oversat på andre sprog. Ligeledes udgav han en med instruktive noter forsynet fransk oversættelse af Thomas Youngs geniale fysisk-optiske arbejder (1894, udg. på Carlsbergfondets bekostning) hvorved han reddede disse fra forglemmelse. Også som lærer i sit fag vandt han et bestandig større navn og dannede en selvstændig skole. Hans hovedinteresse var den fysiologiske optik, og det er da også på dette område han øvede sin store gerning. Hans interesse for den kliniske øjenlægegerning var mere begrænset, men han har gjort flere opfindelser til bedste for denne; nævnes kan således hans beregninger af brilleglasformer og T.s fotometriske glas til bestemmelse af natteblindhed.